En skattekiste fyldt med sange

Vi har tidligere skrevet om Sangskattekisten, som Aarhus Musikskole står bag. Sangskattekisten viste sig at blive ikke mindre end et viralt hit med 20 millioner visninger på YouTube.

Indtil for nylig bestod Sangskattekisten af syv børnesange med flotte og søde tegnefilm til. Nu er Sangskattekisten vokset med yderligere syv sange, og de syv nye sange har samme høje kvalitet på både billed- og lyd-siden.




Tegnefilmene illustrerer meget tydeligt sangenes handling og understøtter
forståelsen. Her er det haren, der banker på i "I en skov en hytte lå"

Projektleder Signe Thorborg Addison fortalte i P1 Morgen i sidste uge, at et af formålene med Sangskattekisten er at bygge bro mellem sprogarbejdet i institutionerne og hjemmet. Forældre kender ikke altid de sange, børn synger i institutionerne, og her kan Sangskattekisten være en hjælp. Aarhus Musikskole har valgt at bruge YouTube som platform, da det er tilgængeligt for alle, og mange er vant til at bruge mediet i forvejen.

I "10 indianerbørn" får børnene fornemmelse for tal og mængde.

Alle 14 sange er super gode og filmene rigtig fine, så gå ind musikskolens hjemmeside eller YouTube og lyt, syng og dans med det nærmeste barn, du kan finde.

Du kan høre og se følgende sange:

1. Hjulene på bussen
2. Mester Jakob
3. Tommelfinger
4. Lille Peter Edderkop
5. Fem små aber
6. Med hænderne
7. Jeg gik mig over sø og land
8. En elefant kom marcherende
9. I en skov en hytte lå
10. Øjne, ører/ABC sangen
11. Bro bro Brille
12. Lille Lise/Sommerfuglen/Bjørnen sover
13. 10 indianerbørn
14. Tingelingelater

Læs resten af indlægget ...

Sprogets sneboldeffekt

Hvad har sprogtilegnelse og snebolde med hinanden at gøre? Ikke rigtig noget i bogstavelig forstand, men sneboldeffekt er en metafor, der bruges for at illustrere, hvor vigtig og stor betydning den første ordforrådstilegnelse har.

Sneboldeffekt

Det er veldokumenteret, at børn, der tidligt får opbygget et relativt stort ordforråd, har større vækst i ordforrådets størrelse senere hen, og dermed har et godt udgangspunkt for læring og udvikling. Med andre ord begynder snebolden at rulle tidligt, og den vokser sig bare større og større. Modsat er de børn, der er sene til at tilegne sig de første ord, og især hvor ordforrådet er lille, i risiko for at have et lille ordforråd i årene fremover med de vanskeligheder, det afføder. Hvis vi skal blive i sneboldsmetaforen, skal man forestille sig en lille snebold, der er længe om at rulle sig stor.

Årsagen til sneboldeffekten er, at børn (og voksne) lærer ord i netværk. Hvis et barn allerede kender ordet sko og gummistøvle, er det nemmere at lære ordet sandal, fordi barnet kan hænge det nye ord op på netværket med andet fodtøj, og det vil hjælpe barnet til at forstå og huske det nye ord. Børn med et begrænset ordforråd har derimod ikke samme mulighed for at lagre nye ord i allerede eksisterende netværk af ord.

Dialog og turtagning

Børn lærer især nye ord ved at indgå i indholdsrige dialoger med lydhøre voksne, der formår at holde dialogen i gang med mindst fem turtagninger mellem barn og voksen. Sådanne samtaler giver barnet mulighed for at:

• høre nye ord i meningsfulde sammenhænge.
• bruge nye ord i samtale og tilhørende aktivitet.
• forbinde ordene med allerede kendte ord og begreber.

                                                                                    (Wasik og Campbell)


For at holde dialogen i gang skal den voksne være god til at benytte understøttende sprogstrategier, der giver barnet tilpas støtte. Det kan handle om at give barnet valgmuligheder, der understøtter, at det overhovedet kan komme med en ytring ("Er det en jakke eller en trøje?") eller at give det mulighed for at bruge sproget til reflektere med ("Hvorfor tror du ....") - eller noget tredje. Det afgørende er, at dialogen holdes i gang, og at barnet mødes med tilpas støtte og tilpas udfordring.

Vil du vide mere?

Læs om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Husk også udsagnsordene

Læs resten af indlægget ...

Støt børns læse- og skriveudvikling så tidligt som muligt

Hvornår begynder børn at læse og skrive?

Forudsætningen for læsning og skrivning hos de små børn kaldes tidlig literacy.

Synet på børns tilegnelse af literacy har ændret sig i takt med, der er kommet mere viden på området. Tidligere var læsning og skrivning noget skolen tog sig af. Men der har i de senere år været et stigende fokus på, hvordan literacy kan indgå i dagtilbuddet og i hjemmet.

I dag ved vi, at børnene ikke mister interessen for literacy, men de bliver derimod nysgerrige for at lære endnu mere. Derfor anbefaler forskere dagtilbud og forældre at lade literacy indgå i det pædagogiske arbejde og i dagligdagen i hjemmene.

Indføringen af literacy skal for børn mellem 0-6 år selvfølgelig altid foregå i meningsfulde sammenhænge og som en naturlig del af hverdagen, f.eks. når man køber ind. Her kan man eksempelvis inddrage barnet i at lave indkøbssedlen, så den bliver udformet så barnet kan "læse" den, måske med tegninger, enkelte bogstaver eller logoer, som barnet genkender.

I dag peger forskningen på, at det ikke er aldersbestemt, hvornår barnet starter sin læse- og skriveudvikling. Udviklingen af literacy er individuelt for det enkelte barn, og tilegnelsen af forudsætningerne starter langt før skolealderen. 

Sådan støtter du literacy i hverdagen på barnets niveau 

Et eksempel på hvordan der kan arbejdes med literacy i hverdagen kunne være dette eksempel med en lille på dreng på 2 år, der er ude at cykle med sin far. De cykler forbi et vejarbejde, som der er skiltet for, og der i fuld gang i arbejdet. Faren fremhæver i forbifarten, at de kan "læse" på skiltet, at der er vejarbejde. Faren relaterer skiltet med vejarbejde til barnets yndlingsfigur Byggemand Bob ved at sige: "Hov. Byggemands Bobs venner er ved at lave ny asfalt til os". Barnet deltager interesseret i dialogen og kommer med relevante input. Faren og drengen får talt en masse om vejskilte, og de finder flere skilte, de kan læse.

Drengen lærer en masse sammen med sin far i en hyggestund, som opstod ud af ingenting.

Situationen lykkes for faren, fordi han kender sin søn og ved, hvad han interesserer sig for. Men faren havde også selv en oprigtig interesse i at tale med sin søn om det, de cyklede forbi. Faren skabte en situation, hvor de kunne have et dejligt samvær, samtidig med barnet udviklede kompetencer indenfor literacy.

 

Konkrete eksempler på literacy, der kan indgå i hverdagen

• Byg videre på barnets interesse for logoer. F.eks. ved mange børn hvad en stort gult "M" (McDonalds) betyder og står for. 
• Brug bogstaver i hverdagen. Hæng f.eks. alfabetet op i børnehøjde og referer til bogstaverne. (F.eks. bogstaverne fra GIVEAWAY) 
• Skriv sammen med børnene. Skriv på deres tegninger, hvad de har tegnet, eller hvem tegningen er til. Se foto med ”lang regnorm”.
• Lav bogstaver i modellervoks (dette er med i GIVEAWAY) 
• Bag bogstavsmåkager, så kan barnet spise bogstaverne fra sit navn osv.

Vil I læse mere om literacy anbefales tidligere indlæg eller to følgende bøger af Carina Fast "At læse og skrive i børnehaven" og "Læs med dit barn".

Tidligere indlæg:
Tag på konference i tidlig literacy

Stavelser og lydligopmærksomhed

At støtte et barns læseforsætning

Læs resten af indlægget ...

Samspil og teknologi

Vi har i tidligere indlæg skrevet om, hvor vigtigt sammenspillet mellem forældre og barn er. At små børns sprogtilegnelse og udvikling er afhængig af relationen til de nære voksne er veldokumenteret. Ønsket om at dele oplevelser og udtrykke behov udgør en stor del af drivkraften bag sprogudviklingen. Men hvad sker der, hvis den voksne afbryder samspillet med barnet for at give  telefonen opmærksomhed? Det har norsk TV undersøgt i programmet "Teknologien som forandrer oss".

I programmet gennemføres et forsøg, hvor forældre giver deres barn opmærksomhed i få minutter for derefter at vende opmærksomheden mod mobilen. Man ser, hvordan børnene reagerer med frustration, når det igangværende samspil afbrydes.

Se forsøget her

Forsøget er inspireret af det kendte, gamle eksperiment "Still Face", som i 70'erne bidrog til forståelsen af vigtigheden af kontakten mellem barn og omsorgsgiverne. Vi har omtalt forsøget i et tidligere indlæg.

Du kan vælge at se den lille bid med telefonforsøget, men vi kan anbefale dig at se hele programmet, hvor både teknologiens faldgruber og muligheder bliver illustreret.

Læs resten af indlægget ...

At støtte et barns læseforudsætninger

For mange børn er skolestarten lige om hjørnet. En vigtigt læringsområde i de første skoleår er literacy, dvs. evnen til at læse og skrive. Både før og efter skolestart kan man gøre meget for at give børn et godt fundament at bygge tilegnelsen af literacy på.

På et nyligt kursus havde vi fornøjelsen af at høre Janice Greenberg fra The Hanen Centre tale om læseforudsætninger, og hendes opremsning af forudsætninger vil vi her dele med jer.

Hvad består læsning af?

Overordnet set kræver det to typer af færdigheder for at have forudsætningerne til at lære at læse og skrive. Den ene er de afkodningsrelaterede færdigheder, dvs. at kunne omsætte bogstaver til lyde og være i stand til at sætte dem sammen til ord. Den anden handler om at kunne forstå en teksts indhold.

Til de afkodningsrelaterede færdigheder hører:

• viden om skriftsprog: kende læseretning, start og slut på bøger, viden om ord og sætninger
• viden om alfabetet: at kunne alfabetremsen, kende de enkelte bogstavers navne, udseende og lyde
• fonologisk opmærksomhed: at kunne opdele ord i stavelser, kende til rim og bogstavrim og have bevidsthed om at ord består af lyde
• lyd-bogstav-sammenhæng: viden om, at der til hvert bogstav knytter sig en talelyd

De forståelsesrelaterede færdigheder kræver:

• et stort og nuanceret ordforråd, der består af almindelig hyppige ord og specielle sjældne ord.
• viden om, hvordan historier er opbygget
• at kunne "læse mellem linjerne"

Læsning er således ikke blot den tekniske færdighed: at være i stand til at afkode bogstaverne. Denne evne får først værdi, når man samtidig er i stand til forstå og bruge det, man læser.

At understøtte forudsætninger for literacy

Børn får meget forærende ved at blive introduceret for skriftsprog tidligt i livet. En helt central pointe er, at skriftsproget skal udpeges og bruges sammen med børnene. At have bogstavplakater, ordkort, bøger og andre skriftsproglige materialer giver først mening, når de bruges aktivt.

Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter de afkodningsrelaterede forudsætninger, kan du se disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde



For at støtte forudsætninger til forståelse af tekster kan du finde inspiration i følgende indlæg:

Nem indføring i dialogisk læsning

Sjov leg til bedre ordkendskab

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Læs resten af indlægget ...

Nem og god inspiration til leg med sproget i hverdagen

Vi har glædet os til at få fingrene i bogen Flere snakkepakker - sprogudviklende aktiviteter om krop og følelser af Lotte Salling. 

Bogen er gennemarbejdet og lige til at bruge i hverdagen uden de store forberedelser. Flere snakkepakker er opbygget som en opslagsbog med relevante undertemaer for krop og følelser. 

Ofte taler vi om kropsdele, når vi taler om kroppen med børn. Men der er flere andre oplagte emner, som er væsentlige at tale om, og det er tænkt med i bogen. Ved temaet Kroppen er der for eksempel lagt op til emner som blod, at vokse, maven osv. 

Bogen kan anvendes til tematisk sprogarbejde af forældre og pædagogisk personale i dagtilbud, indskoling eller i sproggruppe.

Bogen indeholder en række snakkepakker, der behandler det overordnede tema om krop og følelser. Følgende er et eksempel på snakkepakken om Viden.

Snakkepakken Viden indeholder:

• en illustration 
• en remse med tilhørende fagter
• en sang med en velkendt melodi
• forslag til relevante spørgsmål, man kan lade sig inspirere af til dialog med barnet/børnene
• forslag til relevante aktiviteter, som ikke kræver den store iscenesættelse, og som nemt kan indgå i en dagligdagsaktivitet. 
• man kan også printe tilhørende tegne- og skriveopgaver fra hjemmesiden

Vil du se nærmere på Flere snakkepakkers hjemmeside, så følg link til snakkepakker.

Flere snakkepakker er en praksisnær bog, hvor i der på en saglig, inspirerende og gennemtænkt måde behandles emner, som er relevante for børn. Hvis du godt kan lide et lækkert og flot materiale, der er nemt at arbejde med, vil vi anbefale dig at se nærmere på denne udgivelse fra Dafolo.

Læs resten af indlægget ...

Læs højt, læs langsomt og læs længe

Som opfølgning på indlægget om, hvilke ord børn skal tilegne sig, har vi fundet to film fra Nationalt Videnscenter for Læsning. Filmene indeholder to korte interviews med henholdsvis Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, der fortæller om kvaliteterne ved højtlæsning og med Klara Korsgaard, der fortæller om, hvad det betyder at opbygge et ordforråd.

Læs højt, læs langsomt, læs længe.

Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.

Læs resten af indlægget ...

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementære.

Ord kan inddeles i niveauer

Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?

Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".

Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.

Læs mere

Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.

Læs resten af indlægget ...

Mit barn vil ikke have læst højt

Far har lagt an til en hyggestund i sofaen. Han har fundet en bog, der må være et hit hos ungerne, og nu skal der læses højt. Det starter godt. Børnene sidder på hver side af far, lytter og kigger på illustrationerne, men efter få minutter forsvinder det ene barn ned på gulvet til noget legetøj og virker ikke til at give bogen mere opmærksomhed, og efter yderligere nogle minutter begynder det andet barn at springe rundt i sofaen. Far prøver at få børnene tilbage til højtlæsningen, men det hele ender med, at alle bliver trætte af situationen, og højtlæsningen opgives - igen.

I nogle hjem er højtlæsning for børnene blevet en prøvelse, hvor forældrenes gode intentioner om hyggeligt samvær omkring en spændende historie ikke bliver indfriet. Barnet eller børnene er uopmærksomme, urolige eller nægter måske ligefrem at deltage. Hvad stiller man op for at skabe de gode stunder, hvor man udover dejligt nærvær også får top sprogstimulering?

1) Bogvalg
At starte ud med meget korte bøger, hvor der kun er få linjer tekst på hver side, kan være en hjælp. Med en kort bog øger du sandsynligheden for, I kommer igennem hele bogen og dermed oplever succes. Vurder forholdet mellem billed og tekst. En velegnet bog kan have et stort format, mens en lille bog, f.eks. Pixi, kan have meget tekst, være svær og dermed være uegnet til de yngste. En anden mulighed er at vælge tematiske bøger om traktorer, hunde, flyvemaskiner eller hvad  barnet nu interesserer sig for. Fordelen ved disse bøger er, at man kan springe rundt i dem, som man lyster, læse de sider, der ser spændende ud og stoppe, når barnet mister interessen.

Hellere vælge for lette og simple bøger end for svære og lange, man kan altid skrue op for sværhedsgraden senere hen. Kapitelbøger, der læses over flere dage, er for komplicerede og lange for mange førskolebørn.

"Farverne": pegebog uden tekst."Hvem bor her?": billedbog med let tekst.
        "På byggepladsen": tematisk bog. "Orla Frø-snapper": kapitelbog med billeder.

2) Søskende
Det kan virke oplagt at læse højt for flere børn i forskellige aldre, men det er som oftest meget svært at læse noget, der rammer alle børn. To børn på eksempelvis tre og fem år er meget forskellige steder i deres udvikling og sprogtilegnelse. Der kan være en tendens til, at man lader det ældste barns behov bestemme bogvalget, og så lade det yngste barn få det ud af læsningen, som det nu kan. Her vil det være langt bedre at læse en bog for hvert barn, der passer til alderen og udviklingen. Hvis man ikke kan gøre det hver dag, må man læse for det ene barn den ene dag og det andet den næste.

3) Tid og sted
Start blidt ud. Er det nyt for barnet at få læst højt, kan det kræve tilvænning. Stop læsningen, når barnet begynder at blive uroligt eller uopmærksomt og øg tiden lidt efter lidt. Ros barnet, når I slutter. Det er med til at øge barnets motivation at høre den voksne sige, at det har været en dejlig oplevelse, og at barnet var god til at pege i bogen, snakke med om handlingen eller lignende. Der kommer ikke noget godt ud af at gøre højtlæsningen til en kamp.

Sid ved siden af hinanden. Kropskontakten er med til at fastholde barnets opmærksomhed, og I kan begge se illustrationer mm. sammen.

I kan ikke starte for tidligt med højtlæsning.
I kan f.eks. lave et fotoalbum, som I kan "læse" sammen.

4) Rutine
Børn trives med rutiner, og hvis højtlæsningen indgår i dagens rytme, vil det være nemmere for barnet at vænne sig til det. For andre vil der ikke være samme behov. Uanset hvornår på dagen, I læser, skal TV, radio og andet være slukket, og man skal sikre sig, at man kan læse nogenlunde uforstyrret.

5) Snak om bogen
Læs gerne samme bog flere dage i træk, så I kommer til at kende den. Det har god effekt på barnets sprogtilegnelse, hvis man taler om handlingen og illustrationerne undervejs. Stil spørgsmål, der åbner for fantasi og reflektion (Hvor tror du drengen skal hen? Hvad mon der sker i morgen? ...) og undgå tjekspørgsmål, du allerede kender svaret på (Hvad farve er det? Hvor mange er der her? ...).

Opslag fra fire bøger med forskellig sværhedsgrad

Læs resten af indlægget ...

Hvad skal vi lege?

De fleste af os har sikkert prøvet at skulle finde på en leg, der passer til en situation og til en gruppe børn og evt. voksne. Det kan have været på arbejde, til en fødselsdag eller fest. Måske er man rent faktisk kommet i tanke om en leg fra ens egen barndom, men i de mange år, der er gået, siden man sidst legede den, er detaljerne forsvundet i hukommelsens kringelkroge.

Legehjul.dk

Nu er det hjælp at hente hos det lille firma Legehjul.dk. De har nemlig lavet en rigtig fin app, der giver ideer til lege, og via små film viser og forklarer app'en legenes regler. App'en har en lykkehjulsfunktion, som man kan lade vælge en leg. Det er muligt at udvælge legene til lykkehjulet på en liste, og ved at se på listen er det også muligt at få legeideer og se de små film. Der findes en liste med lege, der egner sig til de 5-8 årige og en for de 9-12 årige.

App'ens målgruppe er børn, men vi synes også, at vi voksne sagtens kan få glæde af den - især hvis vi har at gøre med børn i børnehavealder eller tidlig skole, hvor det måske kan være svært for børnene at holde sammen på en regelstyret leg uden voksendeltagelse. Mange af legene kan desuden også leges med yngre børn på 3-4 år, hvis der er voksne, der leger med.

Leg og sprogtilegnelse

Man kan spørge om, hvad leg egentlig har med sprogtilegnelse at gøre? Ved at lege regelstyrede lege skal regler og formål formidles, så alle børnene forstår dem. Nogle vil kunne forstå en mundtlig instruktion, mens andre skal have legen vist samtidig med instruktionen. Der vil ligeledes være forskel på, om et barn kan forstå og omsætte app'ens videoforklaring, eller om der er brug for en instruktion, der er givet ansigt til ansigt.

Forskellige ord og begreber kommer i spil ved forskellige lege, og den voksne kan være sig bevidst, hvilke ord der er centrale for den enkelte leg og fremhæve dem. En af fordelene ved at knytte sprog og bevægelse sammen er, at børnene får en kropslig fornemmelse for begreber og ord og dermed opnår en bedre forståelse for dem.

Børn, der er sprogligt tilbageholdende eller passive, er ofte perifere i børnegruppen og ikke særlig synlige for de andre børn. De regelstyrede lege gør det lettere for disse børn at deltage i legen og fællesskabet og kan derigennem få en mere fremtrædende rolle i gruppen.



Hvis du vil have en lille smagsprøve på Legehjul.dk kan du se på firmaets facebookside, hvor der er gode ideer til små lege, og hvor man kan møde den familie, der står bag app'en.

Læs resten af indlægget ...

Giv dit barn et klippekort til højtlæsning

Silkeborg Børnebibliotek har fået en rigtig god ide, som vi vil lade os inspirere af, og måske vil du gøre det samme.

På børnebiblioteket kan børn og voksne komme forbi og hente et super skønt "klippekort" til at få højtlæsning af deres nærmeste.

Hvis I ikke lige bor i nærheden af Silkeborg, kan I måske lade jer inspirere af ideen og selv lave en form for klippekort eller afkrydsningskort, hvor I sammen med barnet kan markere hver gang, I har lavet en højtlæsning.


Følg Silkeborg Børnebibliotek på facebook

Læs resten af indlægget ...

"Mig er sulten"

Det kan være en udfordring for barnet at få styr på brugen af jeg og mig. Vi kan nok alle blive enige om, at det lyder fantastisk sødt i starten af børns sproglige udvikling, når de f.eks. siger: "mig vil gerne ..." eller "mig gider ikke ...".  Vi kan også høre, at større børn bevidst vælge at bruge mig, hvis de har rollen som baby i en leg. Faktisk gælder det for mange børn, at de knækker koden for korrekt brug af jeg og mig med den rette støtte af omgivelserne.

Men nogle børn tager længere tid om at få styr på sætninger, hvor de personlige pronominer jeg og mig indgår. Når store børnehavebørn bruger mig, i stedet for jeg i daglig tale, kan de komme til at fremstå yngre, end de egentligt er - både over for børn og voksne. En uheldig konsekvens kan være, at barnet ikke bliver mødt med alderssvarende krav og aktiviteter, hvilket kan påvirke dets udviklingsmuligheder.

Hvordan støtter vi barnet bedst muligt?

Der findes rigtig mange måder at øve jeg og mig på. Her vil vi komme med nogle enkelte tips og tricks til jer.

Eksempel: pædagogen omtaler sig selv i 3. person og i 1. person 

1. Korrekt brug

For mange børn gælder det, at barnet i hverdagen skal høre jeg og mig brugt korrekt. Som voksen skal man huske på at være en sproglig rollemodel for barnet. Det gøres ved, at du omtaler dig selv i 1. person og ikke i 3. person. Et eksempel på brugen af omtale af sig selv i 3. person kunne være pædagogen, der siger "Nu skal Ulla nok hjælpe dig med at vinke farvel". Det er sikkert genkendeligt for mange, og vi bruger det også i udvalgte situationer. Men hvis barnet har svært ved at få begreberne på plads, er det meget bedre, hvis man omtaler sig selv i 1. person: "Nu skal jeg nok hjælpe dig med at vinke farvel"

2. Modelsætninger

En anden måde at arbejde med jeg og mig er gennem modelsætninger. Det vil sige, at barnet øver en sætning hvor jeg indgår. Formålet med modelsætningen er, at barnet med tiden vil overføre det til daglig tale. Et eksempel kan være: En dreng i børnehaven er rigtig glad for at tumle i puderummet. Her kan man f.eks. kaste puder til hinanden, hvor reglen er, at før man kaster skal man sige: "Jeg kaster puden" og evt. kan man øge sætningens kompleksitet: "Jeg kaster den gule pude til dig". Dette princip kan bruges i mange lege, bræt- og kortspil. F.eks. "Jeg slår med terninger" eller "Jeg flytter brikken". Ligesom modelsætninger kan anvendes i købmandslegen vi har beskrevet i et tidligere indlæg.

Modelsætning: Jeg kaster puden

3. Jeg og mig gennem sang, rim og oplæsning 

Der kan også bruges sanglege, bøger, rim og remser, som indeholder brugen af jeg korrekt. F.eks. en god gammel børnesang.

Jeg gik mig over sø og land
der mødte jeg en gammel mand
han sagde så, og hør nu her
og hvor har du så hjemme.
Jeg har hjemme i trampeland, trampeland, trampeland
og alle dem som trampe kan,
de har hjemme i trampeland.

Generelt er det vigtigt, at barnet støttes i, at det hele tiden udvikler nye facetter inden for sproget og støtte i dagligdagen gør en stor forskel for barnets udvikling. At øve og lege nye sproglige færdigheder i meningsfulde sammenhænge sammen med voksne.

Læs resten af indlægget ...

Filmklip med kendte opdagelser

Vi bliver aldrig trætte af at se små film, der viser nogle af de opdagelser, der ligger til grund for den viden og forståelse, vi har af børns kommunikative udvikling. Her kommer to film af klassiske og kendte forsøg, man kan hygge sig med at se i efterårsferien.

Den første viser, hvordan et ti minutter gammelt spædbarn er i stand til at imitere ansigtsudtryk. Denne opdagelse har været med til at forstå babyers medfødte parathed til at indgå i interaktion. Når barnet er omkring fem måneder, vil det også begynde at imitere sproglyde, og den kommunikative interaktion vil være barnets motivation i sprogtilegnelsen.

 

 

Et andet eksperiment, der har underbygget teorierne om interaktionens vigtighed, er nedenstående, hvor en mor først interagerer og har fælles opmærksomhed med sit barn, for dernæst at lave still face. Barnets reagerer tydeligt på moderens ændrede sindsstemning og forsøger at genoprette interaktionen.

Hvis du vil læse et andet indlæg om en af de grundlæggende forudsætninger for sprogtilegnelse - fælles opmærksomhed - kan du finde det her.

Ønsker du inspiration til sprogstimulering af de helt små børn, kan du læse et tidligere indlæg her.

Læs resten af indlægget ...

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Vi møder ofte spørgsmål fra pædagoger og forældre om, hvorfor det er vigtigt, at barnet kan kategorisere. At kunne kategoriserer er ikke noget, vi som forældre nødvendigvis tænker på er en del af barnets sprogudvikling, men kategorisering har betydning for hvad og hvordan, barnet forstår. Det er en måde, hvorpå mennesker kan systematisere, få overblik og få en bedre forståelse af den verden, vi lever i.

Når et barn eksempelvis skal lære farver, lærer det først grundfarver som gul, blå og rød. Senere finder barnet ud af, at farver kan tones i alle mulige nuancer, som kan kategoriseres på forskellige måder. Alle de blå nuancer, alle de mørke farver, alle de lyse farver osv.

Gennem et barneliv er det rigtig mange kategorier, som skal til læres, og som man kan arbejde med som forældre. Eksempler på nogle kategorier

• Mad: sund mad og usund mad, der er grøntsager, frugt osv.
• Møbler: stol, bord, seng o.s.v.
• Dyr: vilde dyr, hus dyr, kryb dyr.
• Blomster: roser, mælkebøtter, vintergæk, påskelilje.
• Noget man drikker af: glas, kop, vinglas, drikkedunk.
• Køretøjer: traktor, brandbil, bil, lastbil, bus.
• Tøj: bukser, bluse, kjole, jakke, frakke.
• Størrelser: stor, større, størst, lille, mindre, mindst, lige store.
• Tid: måneder, uger, dage, timer, minutter, ugedage, årstider.

I kan f.eks. lege en kategorileg med bondegårdsdyr og kæledyr

Men hvordan kan man som forældre og pædagoger arbejde med kategorier?
Det bedste er, at barnet bliver præsenteret for kategorier i naturlige sammenhænge i løbet af dagen. Et tidspunkt, hvor barnet helt automatisk oplever kategorier, er, når man rydder op sammen. At legetøjet skal lægges i forskellige kurver eller kasser er i virkeligheden en øvelse i kategorisering: LEGO i én kasse, Playmobil i en anden og dukker for sig.

Leg: find store og små ting som ligner hinanden

 

Sjov leg

Man kan også lave en leg med kategorier. Her har vi gjort det med begreberne stor og lille. Det gule "fingerdyr" spiser de små, og det grønne "fingerdyr" spiser de store ting.

Det er forskelligt, hvor hurtigt barnet forstår forskellen på begreberne, men når det har forstået princippet, kan I også arbejde med andre kategorier f.eks. kæledyr og bondegårddyr eller med nogle af de andre kategorier, som er nævnt længere oppe i indlægget.

Se også en sjov leg med udsagnsord fra et tidligere indlæg, her. 

Fingerdyr købt i Tiger

Læs resten af indlægget ...

Hvordan læres sprog? Få svar i BBC-program

Vidste du, at der skal bruges 70 muskler for at sige et simpelt ord? Og at når barnet skal tilegne sig sproget, er det afhængigt af at lære det i relation til andre? I udsendelsen "En verden fyldt med ord" kan du hurtigt blive klogere på, hvorfor mennesket overhovedet har udviklet sprog, og hvordan det sker hos det enkelte barn. Programmet blev sendt på DR K onsdag aften og er en meget interessant BBC-produktion.

"En verden fyldt med ord"

I programmet besøger den britiske skuespiller Steven Fry forskellige steder i verden og taler med forskere og andre, der kan bidrage til at belyse sprogs oprindelse og udvikling.

Steven Fry giver et indblik i både sprogets udvilking hos mennesket som art og hos mennesket som enkeltindivid. Man oplever Steven Fry have en samtale med den anerkendte forsker Steven Pinker, og man ser, hvordan nogle af de forsøg og opdagelser, der har været banebrydende i forståelsen af børns sprogtilegnelse, er foregået.

Programmet er den første af en serie på fem, og den kan ses på DRs hjemmeside indtil d. 10. september.

Sjov leg til bedre ordkendskab

Hvis du bliver inspireret til at lege en sjov leg, der styrker ordkendskabet, så følg dette link til et af vores tidligere indlæg.

Læs resten af indlægget ...

Nye lydkort med film

Selv om bloggen har holdt sommerferie, har vi skam ikke holdt helt fri på børns sprog.  I samarbejde med kunstner og illustrator Mogens Buus fra TipTapTudse har vi brugt sommeren på at udarbejde en række indbydende lydkort og små film, som kan bruges til at arbejde med fonologisk opmærksomhed og til afhjælpning af fonologiske vanskeligheder. Mogens har stået for illustrationerne, og vi har udarbejdet konceptet og filmene. Som noget nyt giver børns lydkortene mulighed for at scanne QR-koder og se film, der viser og forklarer, hvordan den enkelte talelyd realiseres.

Vi har som logopæder savnet et fonologimateriale, der også kan bruges af personer uden kendskab til fonologi og fonetik, når de skal støtte et barns fonologiske udvikling. Ofte har vi oplevet, at voksnes forståelse for ord og talelyde helt naturligt er så påvirket af skriftsproget, at ord bliver tænkt som bestående af bogstaver. Det kan være svært for voksne at høre den lydlige side af ordet og lytte sig frem til de talelyde, et ord består af. Ydermere har vi også tit stået i den situation, at vi kunne ønske os et materiale, der nemt og hurtigt ville kunne bruges af ikke-logopæder til at vise, hvordan de enkelte talelyde artikuleres og lyder. Det er vores intention, at de nye lydkort kan opfylde dette behov.



 

Billedlink til lydkort



Derfor præsenterer vi her et gennemarbejdet og gratis materiale, der består af 19 lydkort med danske konsonanter og dertilhørende film. Filmene viser og forklarer hver af de 19 talelydes/fonemers udtale. Hver lyd har et navn og en tilhørende illustration, som gør det lettere og mere konkret for børn at huske de enkelte lyde. Desuden er der på lydkortet givet en lille forklaring på eller hjælp til, hvordan lyden skal realiseres. Ved flere af lydene har vi valgt at sætte en hjælpevokal ind efter konsonanten, og det har vi gjort, for det kan opleves lettere for andre end logopæder at arbejde med talelydene. Vi er klar over, at denne manøvre kan have nogle ulemper men har alligevel fundet, at det er den bedste løsning.

Når QR-koden på lydkortet scannes får du adgang til den tilhørende film, der har en varighed af ca. 30 sek. På filmen hører man dels lyden samt får en kort forklaring på, hvor og hvordan lyden dannes. Herunder kan du se et eksempel på en af vores film.

Vores hensigt har været at producere et moderne og indbydende materiale, der er let tilgængeligt for alle interesserede, og som indbyder til kreativitet og aktivitet. Det er vores håb, materialet kan anvendes af forældre, pædagogisk personale, lærere og logopæder, når de har med børn at gøre, der har fonologiske vanskeligheder eller nedsat lydlig opmærksomhed.

Hele materialet - lydkortene, beskrivelser mm. - er samlet i fanen øverst på skærmen under "Lydkort". Hvis du er i tvivl om, hvordan du henter eller bruger en QR-scanner, kan du få hjælp ved at se to videoinstruktioner, der viser hvordan, man gør: link til at hente QR-scanner og link til at bruge QR-scanner.

Fotos fra film. Her illustreres udtale, og hvor lyden dannes i munden.  

QR-koderne har forskellige farver, der indikerer lydenes klassifikation. Klassifikationen er især brugbar for logopæder, der kan være interesseret i at tydeliggøre fonemgruppers særlige karakteristika for børn med fonologiske vanskeligheder. Konsonanter kan klassificeres forskelligt, og hvis du ønsker at læse om de valg, vi har truffet i vores materiale, kan du se mere i dokumentet om "Beskrivelse af konsonantfonemer". Talelydene/fonemerne er angivet i grov IPA.

Scan QR-koden med mobil eller tablet og lyden forklares via YouTube-klip

I løbet af de kommende måneder vil der løbende komme indlæg på bloggen med inspiration til, hvordan lydkortene kan anvendes.

Bemærk, at lydkort  fra børns sprog og TipTapTudse frit kan benyttes, og de kan deles, omtales på nettet og mangfoldiggøres mm., så længe der refereres til www.bornssprog.dk.




Filmen, der viser fiselyd

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Tematiske ABC-bøger med digitalt tvist

Fire bøger med titlen Min ABC og de fire undertitler

• Dyr i Danmark
• Natur i Danmark
• Livet i byen
• Livet på landet

- giver mulighed for at skærpe børns opmærksomhed på bogstaver samtidig med, børnene udvider deres kendskab til de fire temaer og dermed øger ordforråd og -ordforståelse.

I hver bog er alfabetets bogstaver repræsenteret med udvalgte ord, der er forklaret med en lille tekst og tilhørende foto. Til de fleste bogstaver er der 4-5 ord. Ved bogstavet Q findes i hver bog en lille ordquiz, og hvor W, X og Z ikke er præsenteret med ord, er der meget flotte fotos af noget, der visuelt ligner bogstavet, og som relaterer sig til temaet.

Fordi bøgerne er tematiske kan man tale om sammenhænge, ligheder og forskelle mellem de ord, der er repræsenteret, og det giver børnene nogle "huskeknager" at hænge ordene op på. Forståelsen af ordene bliver bedre end, hvis de var en masse løsrevne ord. "Huskeknagerne" kan være viden om, hvordan genstanden ser ud/smager/lugter, hvor stor den er, hvordan den føles, hvilket overbegreb, den knytter sig til osv.

Til hver bog er produceret 29 små film. I hver film er et ord fra bogen udvalgt. Teksten læses op af en pige, mens man ser en 30 sekunders film om ordet. Man får adgang til filmene ved at scanne en QR-kode fra bogens bagside eller ved at gå ind på www.minabc.dk.

Vi synes, bøgerne og filmene er velegnede som en del af indholdet i et tematisk sprogarbejde i børnehaver, ligesom de kan læses og ses hjemme, da de fleste børn vil finde emnerne interessante.

Bogens forfatter er Kim Boye Holst, og bøgerne er udkommet på forlaget VAERKSTADT.

Læs resten af indlægget ...

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.

Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.

Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.

Læs resten af indlægget ...