søndag den 25. september 2016

Nip-napper med sproglyde

Genopliv den gode gamle nip-napper. Vi har lavet en udgave med sproglyde, som man kan bruge til at styrke den lydlige opmærksomhed, og inderst inde er der en spændende og aktuel overraskelse :-).



I stedet for tal, der skal angive, hvor mange gange man skal bevæge nip-napperen, skal man tælle stavelser. Dvs. "ka-ra-te-lyd" er lig med 4 skift, "mad-lyd" 2 osv. På den måde får man øvet stavelsesdeling, som også er et element i fonologisk opmærksomhed. 





Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter fonologisk/lydlig opmærksomhed, kan du læse disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde

At støtte et barns læseforudsætninger


Læs resten af indlægget ...

søndag den 11. september 2016

Fakta om tosprogethed

Inden for tosprogsområdet sker der i øjeblikket meget forskning, og i de senere år er der publiceret mange resultater. Vi præsenterer her 10 fakta omkring tosprogethed, der er forskningsmæssig belæg for:




  1. Tosprogede børn pludrer ved samme alder som etsprogede
  2. De producerer deres første ord ved samme alder som etsprogede (ca. 12 måneder)
  3. Ordforrådstilegnelsen forløber i samme tempo for et- og tosprogede, men for de tosprogede børn skal man betragte deres samlede ordforråd på begge sprog. Vurderer man kun det ene sprog, får man ikke det fulde billede.
  4. De tidlige sætninger høres ved samme alder hos et- og tosprogede.
  5. Jo tidligere et barn eksponeres for sit andetsprog des bedre færdigheder på det pågældende sprog. I Danmark er andetsproget typisk dansk.
  6. Hjernen udvikles forskelligt hos børn, der lærer et eller flere sprog fra tidlig alder.
  7. Sprog, der bruges i sociale sammenhænge, tilegnes hurtigere end sprog til læringsformål.
  8. Eksponeres barnet for andetsproget efter treårsalderen kan det tage flere år for barnet at opnå sprogfærdigheder til læringsformål.
  9. Tosprogethed har vist sig at give bedre fonologisk opmærksomhed, ligesom man har fundet gode færdigheder i forhold til opmærksomhed, ræsonnering, problemløsning mm. hos tosprogede.
  10. Børn med sproglig forsinkelse kan tilegne sig to sprog, men den sprogstøttes, der skal ydes, adskiller sig fra fra den, der gives til etsprogede familier.
(Kilde: The Hanen Centre)




Det hele handler om hjernen, og i nedenstående optagelse kan du høre og se, hvordan forskere ved University of Washington har undersøgt 11 måneder gamle et- og tosprogede børn og fundet forskelle i, hvordan deres hjerner processerer sproglyde. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at børnenes hjerner er specialiserede i det eller de sprog, der er i børnenes miljø, og at der kan konstateres forskelle i, hvilke områder af hjernen der er aktive. Når tosprogede børn hører begge sprog aktiveres områder af hjernen, der er associeret med eksekutive funktioner, så idet tosprogede børn fra fødslen skal skifte frem og tilbage mellem to sprog, øges aktiviteten i disse vigtige områder i hjernen.




Læs et andet indlæg om tosprogede: Tosprogethed - hvordan løfter vi opgaven?
Læs resten af indlægget ...

søndag den 28. august 2016

Tosprogethed - hvordan løfter vi opgaven? Links til film og materialer


Lige nu står mange daginstitutioner med en stor opgave, der består i at modtage børn med andet modersmål end dansk. Mange er godt i gang med tilegnelse og opdatering af viden om gode sprogmiljøer for toprogede børn.
Det kan være en jungle at finde frem til gode materialer, man kan lade sig inspirere af. Derfor har vi samlet mange af de links, vi anbefaler at orientere sig i - se nederst i indlægget.



Hvornår og hvordan børn er tosprogede


Tosprogede børn er lige så forskellige som alle andre børn, og det kan været svært at tilrettelægge den rigtige indsats, for at barnet udvikler sig sprogligt. Det er derfor vigtigt, at pædagogerne er klædt godt på til opgaven, da viden kan give en langt mere kvalificere tilgang til de tosprogede børn og deres familier.

I litteraturen peger man på en todeling af de tosprogede børn. Todelingen skal kunne hjælpe os med at identificere, forebygge og iværksætte tiltag for nogle af de udfordringer, de tosprogede børn kan komme i, hvis de ikke bliver støttet i andetsprogs tilegnelsen.
Kategoriseringen kan ikke bruges som en facitliste, da der er mange forhold i børnenes baggrunde og opvækst, som kan påvirke sprogtilegnelse. Et eksempel som kan forvirre i kategoriseringen kan være  børn, som har været i deres hjemland i længere tid uden at bruge deres andetsprog (dansk). Derfor er det altid vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte families historie og det enkelte barn.



Links til hvordan I kan løfte fagligheden i dagtilbuddet  

Med den rigtige start for barnet og en målrettet sprogstimulering kan vi gøre en stor forskel for de tosprogede børn.
Få gode tips gennem disse links til hvordan I ruster jeres daginstitutioner til at varetage de tosprogede børns trivsel og sproglige udvikling. Skriv en kommentar, hvis I har i link vi skal tilføje: 


Tosprogethed: Temadag eller personaleaften om tosprogede, kontakt os for nærmere aftale v/ Trine og Gry. Se mere her.









Sproget er en gave: Gratis inspirerende materiale lige til print. Se mere her.









Billed-og lydbøger: Flere kendte billedbøger indtalt på forskellige sprog fra SPELLprojekter. Se mere her.









Film om hvordan man arbejder i daginstitutioner med tosprogede børn, deres familier og biliteracy. Se filmen her. 









Sprogpakken: Sprogpakkens sprogstrategier oversat til flere sprog - til at ruste forældrene til arbejdet med børnenes sprog. Se mere her. 









Styrk sproget: guide fra undervisningministeriet om hvordan man kan løfte fagligheden for tosprogede børn. Se mere her.









Sprogscreening "Vis, hvad du kan": Materiale til sprogscreening af tosprogede småbørn, skolestartere og skoleskiftere. Se mere her.









Kommunikation med tosprogede forældre: film fra Aarhus Kommune om den gode sprogstimulering. Oversat til flere sprog. Filmen sætter fokus på, hvor vigtigt det er at stimulere sproget, og hvordan det kan gøre. Tal sproget frem. Se mere her.







Symboler til kommunikation: Hjælp til opstart med symboler på mange sprog så I kan kommunikere med barn og familie. Se mere her. 








Modtagerklasser: 10 gode råd fra SDU til arbejdet med modtagerklasser eller tosprogede børn i skolen. Se mere her.









Tosprogede i skolen: Se film om hvordan man i skolen kan arbejde med at udvide tosprogedes ordforråd udfra læste tekster med udgangspunkt i Pauline Gibbons forskning. Se filmen her.






Sprog i samspil: I bogen "Sprog i samspil" kapitel 7 er der en god teoretisk gennemgang af simultan og sekventielt tosprogede børn. Se mere her. 


Læs resten af indlægget ...

torsdag den 25. august 2016

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."



Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:
  • understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
  • gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
  • forbedre jeres fysiske sprogmiljø
  • bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
  • bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning



Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!


Læs resten af indlægget ...

søndag den 19. juni 2016

Flugten fra sneglefarmen - ny børnebog

Børnebogen "Flugten fra sneglefarmen" repræsenterer en ny måde at skrive børnelitteratur på. Helle Bylander og Trine Kjær Krog står bag konceptet, og de har fået en rigtig god idé.

Bogen er udformet som en dobbeltbog. Den ene del er en fortælling om en snegl og den anden en fagbog om snegle.


Bogens udformning er unik, og vi har ikke set den før i de danske børnebøger. Teorien bag bogen bygger på viden om early literacy (tidlig skriftsprogstilegnelse). Et af bogens fremtrædende principper er, at barnet nemt kan blive aktiv medlæser ved bl.a. at aflæse de illustrationer, der indgår i teksten.

Vi har tidligere berørt nogle af grundprincipperne for early literacy i et indlæg om læseforudsætninger.

 Børn kan blive medlæsere ved, at:
  • dele af teksten er erstattet af billeder 
  • teksten grafisk viser, om sneglen råber eller hvisker (store og små bogstaver)
  • der er talebobler, som viser, at der er en, som siger noget. 
  • der er skilte i bogen, som indikerer, at der står en vigtig information, og som vækker barnets nysgerrighed







Bogen er oplagt til tematisk sprogarbejde i dagtilbuddet eller hjemme til en hyggestund sammen ungerne. Temaet om snegle favner alle børn og er et emne, som alle børn har erfaringer med. Bogen er inspirerende, og ideerne vedr. barnets medlæsning vil kunne overføres i større eller mindre grad til læsning af andre bøger.

Vi kan anbefale, at man vælger bøger som:

  • har talebobler, så barnet kan regne ud, at der er en, som siger noget.
  • har deltaljerede illustrationer, gerne med billeder af skilte. Her vil børnene blive opmærksomme på, at der er informationer, som kan læses på skiltet og overføre det til hverdagen. F.eks. skiltning til toilet, udgang og supermarkeders logoer mm.
  • interesserer børnene.
  • indeholder nye og ukendte ord. Dvs. ord, som I ikke bruger til hverdag, og som øger ordforrådet.
  • Læs gerne både fagbøger og fortællinger.


Vi giver vores anbefalinger til denne unikke børnebog. Den er nytænkende i forhold til at formidle til forældre og pædagoger, hvordan man med simple virkemidler kan arbejde med børns opmærksomhed på læsning, udvidelse at ordforråd og historiefortælling. Bogen kan købes ved Dansk Psykologisk Forlag.
Læs resten af indlægget ...

søndag den 29. maj 2016

At støtte et barns læseforudsætninger

For mange børn er skolestarten lige om hjørnet. En vigtigt læringsområde i de første skoleår er literacy, dvs. evnen til at læse og skrive. Både før og efter skolestart kan man gøre meget for at give børn et godt fundament at bygge tilegnelsen af literacy på.




På et nyligt kursus havde vi fornøjelsen af at høre Janice Greenberg fra The Hanen Centre tale om læseforudsætninger, og hendes opremsning af forudsætninger vil vi her dele med jer.

Hvad består læsning af?

Overordnet set kræver det to typer af færdigheder for at have forudsætningerne til at lære at læse og skrive. Den ene er de afkodningsrelaterede færdigheder, dvs. at kunne omsætte bogstaver til lyde og være i stand til at sætte dem sammen til ord. Den anden handler om at kunne forstå en teksts indhold.

Til de afkodningsrelaterede færdigheder hører:
  • viden om skriftsprog: kende læseretning, start og slut på bøger, viden om ord og sætninger
  • viden om alfabetet: at kunne alfabetremsen, kende de enkelte bogstavers navne, udseende og lyde
  • fonologisk opmærksomhed: at kunne opdele ord i stavelser, kende til rim og bogstavrim og have bevidsthed om at ord består af lyde
  • lyd-bogstav-sammenhæng: viden om, at der til hvert bogstav knytter sig en talelyd

De forståelsesrelaterede færdigheder kræver:
  • et stort og nuanceret ordforråd, der består af almindelig hyppige ord og specielle sjældne ord.
  • viden om, hvordan historier er opbygget
  • at kunne "læse mellem linjerne"


Læsning er således ikke blot den tekniske færdighed: at være i stand til at afkode bogstaverne. Denne evne får først værdi, når man samtidig er i stand til forstå og bruge det, man læser.


At understøtte forudsætninger for literacy

Børn får meget forærende ved at blive introduceret for skriftsprog tidligt i livet. En helt central pointe er, at skriftsproget skal udpeges og bruges sammen med børnene. At have bogstavplakater, ordkort, bøger og andre skriftsproglige materialer giver først mening, når de bruges aktivt.

Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter de afkodningsrelaterede forudsætninger, kan du se disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde



For at støtte forudsætninger til forståelse af tekster kan du finde inspiration i følgende indlæg:

Nem indføring i dialogisk læsning

Sjov leg til bedre ordkendskab

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse

Hvilke ord skal børn egentlig lære?









Læs resten af indlægget ...

fredag den 6. maj 2016

Nem og god inspiration til leg med sproget i hverdagen



Vi har glædet os til at få fingrene i bogen Flere snakkepakker - sprogudviklende aktiviteter om krop og følelser af Lotte Salling. 

Bogen er gennemarbejdet og lige til at bruge i hverdagen uden de store forberedelser. Flere snakkepakker er opbygget som en opslagsbog med relevante undertemaer for krop og følelser. 
Ofte taler vi om kropsdele, når vi taler om kroppen med børn. Men der er flere andre oplagte emner, som er væsentlige at tale om, og det er tænkt med i bogen. Ved temaet Kroppen er der for eksempel lagt op til emner som blod, at vokse, maven osv. 

Bogen kan anvendes til tematisk sprogarbejde af forældre og pædagogisk personale i dagtilbud, indskoling eller i sproggruppe.






Bogen indeholder en række snakkepakker, der behandler det overordnede tema om krop og følelser. Følgende er et eksempel på snakkepakken om Viden.

Snakkepakken Viden indeholder:

  • en illustration 
  • en remse med tilhørende fagter
  • en sang med en velkendt melodi
  • forslag til relevante spørgsmål, man kan lade sig inspirere af til dialog med barnet/børnene
  • forslag til relevante aktiviteter, som ikke kræver den store iscenesættelse, og som nemt kan indgå i en dagligdagsaktivitet. 
  • man kan også printe tilhørende tegne- og skriveopgaver fra hjemmesiden



Vil du se nærmere på Flere snakkepakkers hjemmeside, så følg link til snakkepakker.

Flere snakkepakker er en praksisnær bog, hvor i der på en saglig, inspirerende og gennemtænkt måde behandles emner, som er relevante for børn. Hvis du godt kan lide et lækkert og flot materiale, der er nemt at arbejde med, vil vi anbefale dig at se nærmere på denne udgivelse fra Dafolo.
Læs resten af indlægget ...

torsdag den 21. april 2016

Skab movitation med spil og leg, når I øver fonologi



Vi vil vise jer en lille leg, som kan bruges til vores gratis lydkort. Når vi underviser børn, sætter vi ofte undervisningen ind i en lege- eller spilleramme. Det gør vi for at motivere børnene i undervisningen, som samtidig får karakter af en hyggestund. Bag legen ligger en logopædisk interventionsplan.
                 
I sensommeren 2015 var vi på kursus ved  Annette Fox, som underviser børn med fonologiske vanskeligheder ud fra P.O.P.T.-principperne, og vi så bl.a. film af, hvordan hun arbejder i praksis. I undervisningen arbejdes der med et fonem, en fonologisk proces (receptivt eller produktivt) eller øveord, som skal fremkomme flest mulige gange. For at motivere barnet bruger hun et spil eller en leg til at animere barnet til at arbejde med de mange gentagelser. Hun bruger mange forskellige spil, der alle har det karakteristika, at de ikke kræver barnets stillingtagen til næste træk. De er med andre ord meget simple, så de ikke tager fokus fra selve undervisningsindholdet. Et eksempel er pommes frites-spillet, hvor det gælder om at få flest mulige plastik pommes frites. Hvis man er uheldig og kommer til at trækken den pommes frit, som får resten af fritterne til at springe op, har man tabt. Et barn, der f.eks skal lære at producere /s-/, skal sige "sssss" hver gang, det trækker en pommes frit. Barnet motiveres til at øve /s-/, samtidig med det hygger sig med en voksen.



Billedet herunder linker til et 26 sekunders YouTube-klip, hvor du kan et eksempel på, hvordan vi sætter fonologitræning ind i leg. Formålet er, at barnet siger fokusordet flest mulige gange. Vi har valgt spillet "fire på stribe". Det er et spil, hvor der hurtigt skiftes tur, og det giver mulighed for mange gentagelser af fokusordene.

Se filmen og lad dig inspirere af ideen. Den er taget hjemme, og modellen ville hellere ud og hoppe trampolin ;-)


Her finder du hele vores materiale til lydkortene fra børns sprog og TipTapTudse. Lydkortene indeholder hver en QR-kode, som du kan skanne og få adgang en tilhørende film, der viser og forklarer, hvordan de enkelte talelyde artikuleres. Har du spørgsmål, ideer eller kommentarer til kortene, er du meget velkommen til at kontakte os. Rigtig god fornøjelse.





Læs resten af indlægget ...

fredag den 8. april 2016

En ekstra indsats for barnet har flere fordele

At have en barn med sproglige vanskeligheder, kræver en overordentlig stor indsats fra forældrenes side. I nogle tilfælde skal forældrene støtte deres barn i en kortere periode af barnets liv, og det er ofte en overkommelig opgave for en travl familie. 
Men andre forældre oplever, at deres barn har brug for en indsats, som strækker sig igennem flere år, og mange af os kan slet ikke begribe hvor hårdt det må være.




Fordele ved at træne dit barns selvkontrol

De fleste forældre, som skal yde ekstra for deres barn, kan nok ikke sige sig fri for at være kede af det på deres barns vegne, og synes det er synd at skulle lave forskellige opgaver med barnet. Men der er nu godt nyt til de familier, der skal yde en ekstra indsats for deres barn. Det kræver meget selvkontrol af et barn at arbejde med aktiviteter, som ikke er selvvalgte. Barnets erfaringer med at lykkes i opgaven efter lang tids "hårdt arbejde" bliver værktøjer, som barnet kan drage nytte af senere i andre sammenhænge. Det kan være erfaringer som senere i livet giver god arbejdsmoral og vedholdenhed, når de møder udfordringer.

"Klog er noget man øver sig på"

Sofie Münster fra online magasinet "Raising Learners" skriver om selvkontrol hos børn i bogen "Klog er noget, man øver sig på". I bogen trækkes der på forskning, som viser, at børn, der besidder selvkontrol, får højere karakterer og har mindre fravær i skolen. Disse børn vil senere i livet tage længere uddannelser og bliver både sundere og gladere end børn med lidt selvkontrol. Hun skriver om, hvor vigtigt det er, at barnet kan koncentrere sig om en aktivitet i længere tid for at opbygger selvkontrol, og hvordan du som forælder kan styrke dit barns selvkontrol.

Så til jer, der kender en familie eller selv er en af de familier, som yder en kæmpe indsats for jeres børn og måske er ramt af en periode, hvor det er svært at få enderne til at nå sammen. Arbejdet er på ingen måde spildt, når I sammen med jeres barn tilegner jer ny læring. Barnet vil på længere sigt opøve selvkontrol, som vil påvirke barnets fremtid positivt.




Raising Learners, det elektroniske Magasin 

Vi anbefaler, at du besøger Sofie Münsters elektroniske magasin Raising Learners. Lad dig inspirere af alle hendes gode fif til opdragelse af børn.
Læs resten af indlægget ...

fredag den 1. april 2016

Læs højt, læs langsomt og læs længe

Som opfølgning på indlægget om, hvilke ord børn skal tilegne sig, har vi fundet to film fra Nationalt Videnscenter for Læsning. Filmene indeholder to korte interviews med henholdsvis Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, der fortæller om kvaliteterne ved højtlæsning og med Klara Korsgaard, der fortæller om, hvad det betyder at opbygge et ordforråd.







Læs højt, læs langsomt, læs længe.


Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.






Læs resten af indlægget ...

mandag den 28. marts 2016

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Brug f.eks.forskellige ord for sindsstemninger

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementere.



Ord kan inddeles i niveauer


Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?


Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".
Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.


Læs mere


Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.
Læs resten af indlægget ...

lørdag den 12. marts 2016

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.


Gyldendal Leg og lær


Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.





Læs resten af indlægget ...

søndag den 28. februar 2016

Klippekort til arbejde med sproglyde





Ofte går det lynhurtigt for barnet at knække koden til korrekt udtale. Men vi ser også mange børn, hvor det kan være et meget stort arbejde at få disse lyde på plads, og det kræver vedholdende træning. Disse børn har brug for at blive mindet om lydene hver dag, og det bliver i mange tilfælde forældrenes ansvar, hvilket kan være rigtig svært for forældre at honorere, når perioderne strækker sig over længere tid.

Derfor har vi ladet os inspirere af Silkeborgs bibliotekernes geniale klippekort til oplæsning. Vi har lavet et klippekort, som I gratis kan printe,  og som I kan motivere barnet til at øve sproglyde med.


klik på foto, for at printe lydkort


Læs resten af indlægget ...

torsdag den 18. februar 2016

Mit barn vil ikke have læst højt

Far har lagt an til en hyggestund i sofaen. Han har fundet en bog, der må være et hit hos ungerne, og nu skal der læses højt. Det starter godt. Børnene sidder på hver side af far, lytter og kigger på illustrationerne, men efter få minutter forsvinder det ene barn ned på gulvet til noget legetøj og virker ikke til at give bogen mere opmærksomhed, og efter yderligere nogle minutter begynder det andet barn at springe rundt i sofaen. Far prøver at få børnene tilbage til højtlæsningen, men det hele ender med, at alle bliver trætte af situationen, og højtlæsningen opgives - igen.



I nogle hjem er højtlæsning for børnene blevet en prøvelse, hvor forældrenes gode intentioner om hyggeligt samvær omkring en spændende historie ikke bliver indfriet. Barnet eller børnene er uopmærksomme, urolige eller nægter måske ligefrem at deltage. Hvad stiller man op for at skabe de gode stunder, hvor man udover dejligt nærvær også får top sprogstimulering?

1) Bogvalg
At starte ud med meget korte bøger, hvor der kun er få linjer tekst på hver side, kan være en hjælp. Med en kort bog øger du sandsynligheden for, I kommer igennem hele bogen og dermed oplever succes. Vurder forholdet mellem billed og tekst. En velegnet bog kan have et stort format, mens en lille bog, f.eks. Pixi, kan have meget tekst, være svær og dermed være uegnet til de yngste. En anden mulighed er at vælge tematiske bøger om traktorer, hunde, flyvemaskiner eller hvad  barnet nu interesserer sig for. Fordelen ved disse bøger er, at man kan springe rundt i dem, som man lyster, læse de sider, der ser spændende ud og stoppe, når barnet mister interessen.

Hellere vælge for lette og simple bøger end for svære og lange, man kan altid skrue op for sværhedsgraden senere hen. Kapitelbøger, der læses over flere dage, er for komplicerede og lange for mange førskolebørn.

"Farverne": pegebog uden tekst."Hvem bor her?": billedbog med let tekst.
        "På byggepladsen": tematisk bog. "Orla Frø-snapper": kapitelbog med billeder.

2) Søskende
Det kan virke oplagt at læse højt for flere børn i forskellige aldre, men det er som oftest meget svært at læse noget, der rammer alle børn. To børn på eksempelvis tre og fem år er meget forskellige steder i deres udvikling og sprogtilegnelse. Der kan være en tendens til, at man lader det ældste barns behov bestemme bogvalget, og så lade det yngste barn få det ud af læsningen, som det nu kan. Her vil det være langt bedre at læse en bog for hvert barn, der passer til alderen og udviklingen. Hvis man ikke kan gøre det hver dag, må man læse for det ene barn den ene dag og det andet den næste.

3) Tid og sted
Start blidt ud. Er det nyt for barnet at få læst højt, kan det kræve tilvænning. Stop læsningen, når barnet begynder at blive uroligt eller uopmærksomt og øg tiden lidt efter lidt. Ros barnet, når I slutter. Det er med til at øge barnets motivation at høre den voksne sige, at det har været en dejlig oplevelse, og at barnet var god til at pege i bogen, snakke med om handlingen eller lignende. Der kommer ikke noget godt ud af at gøre højtlæsningen til en kamp.

Sid ved siden af hinanden. Kropskontakten er med til at fastholde barnets opmærksomhed, og I kan begge se illustrationer mm. sammen.

I kan ikke starte for tidligt med højtlæsning.
I kan f.eks. lave et fotoalbum, som I kan "læse" sammen.

4) Rutine
Børn trives med rutiner, og hvis højtlæsningen indgår i dagens rytme, vil det være nemmere for barnet at vænne sig til det. For andre vil der ikke være samme behov. Uanset hvornår på dagen, I læser, skal TV, radio og andet være slukket, og man skal sikre sig, at man kan læse nogenlunde uforstyrret.

5) Snak om bogen
Læs gerne samme bog flere dage i træk, så I kommer til at kende den. Det har god effekt på barnets sprogtilegnelse, hvis man taler om handlingen og illustrationerne undervejs. Stil spørgsmål, der åbner for fantasi og reflektion (Hvor tror du drengen skal hen? Hvad mon der sker i morgen? ...) og undgå tjekspørgsmål, du allerede kender svaret på (Hvad farve er det? Hvor mange er der her? ...).

Opslag fra fire bøger med forskellig sværhedsgrad


Læs resten af indlægget ...