fredag den 6. maj 2016

Nem og god inspiration til leg med sproget i hverdagen



Vi har glædet os til at få fingrene i bogen Flere snakkepakker - sprogudviklende aktiviteter om krop og følelser af Lotte Salling. 

Bogen er gennemarbejdet og lige til at bruge i hverdagen uden de store forberedelser. Flere snakkepakker er opbygget som en opslagsbog med relevante undertemaer for krop og følelser. 
Ofte taler vi om kropsdele, når vi taler om kroppen med børn. Men der er flere andre oplagte emner, som er væsentlige at tale om, og det er tænkt med i bogen. Ved temaet Kroppen er der for eksempel lagt op til emner som blod, at vokse, maven osv. 

Bogen kan anvendes til tematisk sprogarbejde af forældre og pædagogisk personale i dagtilbud, indskoling eller i sproggruppe.






Bogen indeholder en række snakkepakker, der behandler det overordnede tema om krop og følelser. Følgende er et eksempel på snakkepakken om Viden.

Snakkepakken Viden indeholder:

  • en illustration 
  • en remse med tilhørende fagter
  • en sang med en velkendt melodi
  • forslag til relevante spørgsmål, man kan lade sig inspirere af til dialog med barnet/børnene
  • forslag til relevante aktiviteter, som ikke kræver den store iscenesættelse, og som nemt kan indgå i en dagligdagsaktivitet. 
  • man kan også printe tilhørende tegne- og skriveopgaver fra hjemmesiden



Vil du se nærmere på Flere snakkepakkers hjemmeside, så følg link til snakkepakker.

Flere snakkepakker er en praksisnær bog, hvor i der på en saglig, inspirerende og gennemtænkt måde behandles emner, som er relevante for børn. Hvis du godt kan lide et lækkert og flot materiale, der er nemt at arbejde med, vil vi anbefale dig at se nærmere på denne udgivelse fra Dafolo.
Læs resten af indlægget ...

torsdag den 21. april 2016

Skab movitation med spil og leg, når I øver fonologi



Vi vil vise jer en lille leg, som kan bruges til vores gratis lydkort. Når vi underviser børn, sætter vi ofte undervisningen ind i en lege- eller spilleramme. Det gør vi for at motivere børnene i undervisningen, som samtidig får karakter af en hyggestund. Bag legen ligger en logopædisk interventionsplan.
                 
I sensommeren 2015 var vi på kursus ved  Annette Fox, som underviser børn med fonologiske vanskeligheder ud fra P.O.P.T.-principperne, og vi så bl.a. film af, hvordan hun arbejder i praksis. I undervisningen arbejdes der med et fonem, en fonologisk proces (receptivt eller produktivt) eller øveord, som skal fremkomme flest mulige gange. For at motivere barnet bruger hun et spil eller en leg til at animere barnet til at arbejde med de mange gentagelser. Hun bruger mange forskellige spil, der alle har det karakteristika, at de ikke kræver barnets stillingtagen til næste træk. De er med andre ord meget simple, så de ikke tager fokus fra selve undervisningsindholdet. Et eksempel er pommes frites-spillet, hvor det gælder om at få flest mulige plastik pommes frites. Hvis man er uheldig og kommer til at trækken den pommes frit, som får resten af fritterne til at springe op, har man tabt. Et barn, der f.eks skal lære at producere /s-/, skal sige "sssss" hver gang, det trækker en pommes frit. Barnet motiveres til at øve /s-/, samtidig med det hygger sig med en voksen.



Billedet herunder linker til et 26 sekunders YouTube-klip, hvor du kan et eksempel på, hvordan vi sætter fonologitræning ind i leg. Formålet er, at barnet siger fokusordet flest mulige gange. Vi har valgt spillet "fire på stribe". Det er et spil, hvor der hurtigt skiftes tur, og det giver mulighed for mange gentagelser af fokusordene.

Se filmen og lad dig inspirere af ideen. Den er taget hjemme, og modellen ville hellere ud og hoppe trampolin ;-)


Her finder du hele vores materiale til lydkortene fra børns sprog og TipTapTudse. Lydkortene indeholder hver en QR-kode, som du kan skanne og få adgang en tilhørende film, der viser og forklarer, hvordan de enkelte talelyde artikuleres. Har du spørgsmål, ideer eller kommentarer til kortene, er du meget velkommen til at kontakte os. Rigtig god fornøjelse.





Læs resten af indlægget ...

fredag den 8. april 2016

En ekstra indsats for barnet har flere fordele

At have en barn med sproglige vanskeligheder, kræver en overordentlig stor indsats fra forældrenes side. I nogle tilfælde skal forældrene støtte deres barn i en kortere periode af barnets liv, og det er ofte en overkommelig opgave for en travl familie. 
Men andre forældre oplever, at deres barn har brug for en indsats, som strækker sig igennem flere år, og mange af os kan slet ikke begribe hvor hårdt det må være.




Fordele ved at træne dit barns selvkontrol

De fleste forældre, som skal yde ekstra for deres barn, kan nok ikke sige sig fri for at være kede af det på deres barns vegne, og synes det er synd at skulle lave forskellige opgaver med barnet. Men der er nu godt nyt til de familier, der skal yde en ekstra indsats for deres barn. Det kræver meget selvkontrol af et barn at arbejde med aktiviteter, som ikke er selvvalgte. Barnets erfaringer med at lykkes i opgaven efter lang tids "hårdt arbejde" bliver værktøjer, som barnet kan drage nytte af senere i andre sammenhænge. Det kan være erfaringer som senere i livet giver god arbejdsmoral og vedholdenhed, når de møder udfordringer.

"Klog er noget man øver sig på"

Sofie Münster fra online magasinet "Raising Learners" skriver om selvkontrol hos børn i bogen "Klog er noget, man øver sig på". I bogen trækkes der på forskning, som viser, at børn, der besidder selvkontrol, får højere karakterer og har mindre fravær i skolen. Disse børn vil senere i livet tage længere uddannelser og bliver både sundere og gladere end børn med lidt selvkontrol. Hun skriver om, hvor vigtigt det er, at barnet kan koncentrere sig om en aktivitet i længere tid for at opbygger selvkontrol, og hvordan du som forælder kan styrke dit barns selvkontrol.

Så til jer, der kender en familie eller selv er en af de familier, som yder en kæmpe indsats for jeres børn og måske er ramt af en periode, hvor det er svært at få enderne til at nå sammen. Arbejdet er på ingen måde spildt, når I sammen med jeres barn tilegner jer ny læring. Barnet vil på længere sigt opøve selvkontrol, som vil påvirke barnets fremtid positivt.




Raising Learners, det elektroniske Magasin 

Vi anbefaler, at du besøger Sofie Münsters elektroniske magasin Raising Learners. Lad dig inspirere af alle hendes gode fif til opdragelse af børn.
Læs resten af indlægget ...

fredag den 1. april 2016

Læs højt, læs langsomt og læs længe

Som opfølgning på indlægget om, hvilke ord børn skal tilegne sig, har vi fundet to film fra Nationalt Videnscenter for Læsning. Filmene indeholder to korte interviews med henholdsvis Jens Raahauge, formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, der fortæller om kvaliteterne ved højtlæsning og med Klara Korsgaard, der fortæller om, hvad det betyder at opbygge et ordforråd.







Læs højt, læs langsomt, læs længe.


Det bedste råd, du kan give dit barn, er et ordforråd.






Læs resten af indlægget ...

mandag den 28. marts 2016

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Brug f.eks.forskellige ord for sindsstemninger

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementere.



Ord kan inddeles i niveauer


Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?


Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".
Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.


Læs mere


Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.
Læs resten af indlægget ...

lørdag den 12. marts 2016

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.


Gyldendal Leg og lær


Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.





Læs resten af indlægget ...

søndag den 28. februar 2016

Klippekort til arbejde med sproglyde





Ofte går det lynhurtigt for barnet at knække koden til korrekt udtale. Men vi ser også mange børn, hvor det kan være et meget stort arbejde at få disse lyde på plads, og det kræver vedholdende træning. Disse børn har brug for at blive mindet om lydene hver dag, og det bliver i mange tilfælde forældrenes ansvar, hvilket kan være rigtig svært for forældre at honorere, når perioderne strækker sig over længere tid.

Derfor har vi ladet os inspirere af Silkeborgs bibliotekernes geniale klippekort til oplæsning. Vi har lavet et klippekort, som I gratis kan printe,  og som I kan motivere barnet til at øve sproglyde med.


klik på foto, for at printe lydkort


Læs resten af indlægget ...

torsdag den 18. februar 2016

Mit barn vil ikke have læst højt

Far har lagt an til en hyggestund i sofaen. Han har fundet en bog, der må være et hit hos ungerne, og nu skal der læses højt. Det starter godt. Børnene sidder på hver side af far, lytter og kigger på illustrationerne, men efter få minutter forsvinder det ene barn ned på gulvet til noget legetøj og virker ikke til at give bogen mere opmærksomhed, og efter yderligere nogle minutter begynder det andet barn at springe rundt i sofaen. Far prøver at få børnene tilbage til højtlæsningen, men det hele ender med, at alle bliver trætte af situationen, og højtlæsningen opgives - igen.



I nogle hjem er højtlæsning for børnene blevet en prøvelse, hvor forældrenes gode intentioner om hyggeligt samvær omkring en spændende historie ikke bliver indfriet. Barnet eller børnene er uopmærksomme, urolige eller nægter måske ligefrem at deltage. Hvad stiller man op for at skabe de gode stunder, hvor man udover dejligt nærvær også får top sprogstimulering?

1) Bogvalg
At starte ud med meget korte bøger, hvor der kun er få linjer tekst på hver side, kan være en hjælp. Med en kort bog øger du sandsynligheden for, I kommer igennem hele bogen og dermed oplever succes. Vurder forholdet mellem billed og tekst. En velegnet bog kan have et stort format, mens en lille bog, f.eks. Pixi, kan have meget tekst, være svær og dermed være uegnet til de yngste. En anden mulighed er at vælge tematiske bøger om traktorer, hunde, flyvemaskiner eller hvad  barnet nu interesserer sig for. Fordelen ved disse bøger er, at man kan springe rundt i dem, som man lyster, læse de sider, der ser spændende ud og stoppe, når barnet mister interessen.

Hellere vælge for lette og simple bøger end for svære og lange, man kan altid skrue op for sværhedsgraden senere hen. Kapitelbøger, der læses over flere dage, er for komplicerede og lange for mange førskolebørn.

"Farverne": pegebog uden tekst."Hvem bor her?": billedbog med let tekst.
        "På byggepladsen": tematisk bog. "Orla Frø-snapper": kapitelbog med billeder.

2) Søskende
Det kan virke oplagt at læse højt for flere børn i forskellige aldre, men det er som oftest meget svært at læse noget, der rammer alle børn. To børn på eksempelvis tre og fem år er meget forskellige steder i deres udvikling og sprogtilegnelse. Der kan være en tendens til, at man lader det ældste barns behov bestemme bogvalget, og så lade det yngste barn få det ud af læsningen, som det nu kan. Her vil det være langt bedre at læse en bog for hvert barn, der passer til alderen og udviklingen. Hvis man ikke kan gøre det hver dag, må man læse for det ene barn den ene dag og det andet den næste.

3) Tid og sted
Start blidt ud. Er det nyt for barnet at få læst højt, kan det kræve tilvænning. Stop læsningen, når barnet begynder at blive uroligt eller uopmærksomt og øg tiden lidt efter lidt. Ros barnet, når I slutter. Det er med til at øge barnets motivation at høre den voksne sige, at det har været en dejlig oplevelse, og at barnet var god til at pege i bogen, snakke med om handlingen eller lignende. Der kommer ikke noget godt ud af at gøre højtlæsningen til en kamp.

Sid ved siden af hinanden. Kropskontakten er med til at fastholde barnets opmærksomhed, og I kan begge se illustrationer mm. sammen.

I kan ikke starte for tidligt med højtlæsning.
I kan f.eks. lave et fotoalbum, som I kan "læse" sammen.

4) Rutine
Børn trives med rutiner, og hvis højtlæsningen indgår i dagens rytme, vil det være nemmere for barnet at vænne sig til det. For andre vil der ikke være samme behov. Uanset hvornår på dagen, I læser, skal TV, radio og andet være slukket, og man skal sikre sig, at man kan læse nogenlunde uforstyrret.

5) Snak om bogen
Læs gerne samme bog flere dage i træk, så I kommer til at kende den. Det har god effekt på barnets sprogtilegnelse, hvis man taler om handlingen og illustrationerne undervejs. Stil spørgsmål, der åbner for fantasi og reflektion (Hvor tror du drengen skal hen? Hvad mon der sker i morgen? ...) og undgå tjekspørgsmål, du allerede kender svaret på (Hvad farve er det? Hvor mange er der her? ...).

Opslag fra fire bøger med forskellig sværhedsgrad


Læs resten af indlægget ...

fredag den 29. januar 2016

Få system på lydkortene

Vi har fundet en lille handy arkivmappe, der passer perfekt til vores lydkort. For overblikkets skyld har vi klippet faneblade i farver, der er identiske med kortenes QR-koder. Kodernes farver viser hvilke fonemgrupper, lydene tilhører.

Nu er det hurtigt og nemt at få overblik over kortene, når vi i en undervisning eller vejledning lige skal bruge et karate- eller toglydkort. Bagerst i mappen har vi altid et par foldede A3 plakater til uddeling ved behov.

Hjælp til overblik

QR-koderne har forskellige farver, der viser lydenes klassifikation. Klassifikationen er især brugbar for logopæder, der kan være interesseret i at tydeliggøre fonemgruppers særlige karakteristika for børn med fonologiske vanskeligheder. 

Farveklassifikationen er følgende:
Nasaler: gule
Klusiler: røde
Frikativer: grønne
Approksimanter: orange
Lateraler: blå


De farvede QR-koder


Det er i IKEA du finder arkivmapperne. Vi har selv købt godt ind, så tjek IKEAs lager inden du drager af sted :-)


Foto direkte fra Ikea :-) 


Vi har som logopæder savnet et fonologimateriale, der også kan bruges af personer uden kendskab til fonologi og fonetik, når de skal støtte et barns fonologiske udvikling. Ofte har vi oplevet, at voksnes forståelse for ord og talelyde helt naturligt er så påvirket af skriftsproget, at ord bliver tænkt som bestående af bogstaver. Det kan være svært for voksne at høre den lydlige side af ordet og lytte sig frem til de talelyde, et ord består af. Ydermere har vi også tit stået i den situation, at vi kunne ønske os et materiale, der nemt og hurtigt ville kunne bruges af ikke-logopæder til at vise, hvordan de enkelte talelyde artikuleres og lyder. Det er vores intention, at de nye lydkort kan opfylde dette behov.

Læs mere om vores lydkort her. Illustrationerne står Mogens Buus fra TipTapTudse for.






Læs resten af indlægget ...

fredag den 22. januar 2016

Enkle strategier til at støtte interaktion i børneguppen


Mange af os, der arbejder med børn til dagligt, kender nok til en oplevelse af, at der var børn, vi kunne have støttet bedre i en gruppeaktivitet. Måske var der et barn, som ikke rigtig kom til orde eller fik plads til at udfolde sig, eller også var der et barn, der tog al opmærksomheden. Og der var måske et barn, der var med i aktiviteten uden at interagere med de andre børn.

Gruppeaktiviteter og leg findes der konkrete pædagogiske værktøjer til at håndtere, og der er inspiration og viden at hente for alle. Et sted at få forfinet sin pædagogiske praksis med konkrete handlingsværktøjer er i programmet Sprog i samspil. Det er et kursusforløb, der styrker pædagogers anvendelse af understøttende sprogstrategier til at fremme børns sproglige og sociale læring i samspillet med andre børn og voksne.




Sådan støttes interaktionen i en gruppeaktivitet - et lille udpluk af strategier fra Sprog i samspil:


Placer dig så du kan se alle børnene og børnene kan se dig.
Barnet, som ikke kom til orde: under aktiviteten kan du placere sig overfor barnet for bedre at kunne få øjenkontakt. Inviter barnet ind i legen ved at benævne det ved navn.
Barnet, som tog al opmærksomheden: placer barnet ved siden af dig. Aftal et tegn, som betyder "vent lidt".
Barnet, som var med men ikke interagerede med de andre: vær på udkig efter og responder på små initiativer fra barnet. Brug kommentarer og spørgsmål for at fastholde barnet i aktiviteten.

Hvis I er interesseret i at udvikle jeres pædagogiske værktøjer til at støtte børnenes samspil i grupper, kan det anbefales at købe bogen Sprog i samspil og bladre lidt i kapitel 5, der hedder Støt interaktionenbørnegruppen. Her beskrives, hvordan pædagogen kan styrke interaktioner og kommunikation i daglige rutiner og aktiviteter.  

I november sidste år fik vi mulighed for blive certificerede i at undervise pædagoger, dagplejere m.fl. i de mange praksisnære strategier, og vi kan kun anbefale dig at være nysgerrig, når du støder på materialer fra The Hanen Centre, som har udviklet Sprog i Samspil. Dafolo står bag udgivelsen af den danske udgave, som Helle Bylander og Trine Kjær Krogh har bearbejdet. Den kan købes her


Bogen Sprog i samspil

Strategierne fra Sprog i Samspil findes også i pixiudgave og kan købes ved Materialecentret her 






Læs resten af indlægget ...

fredag den 8. januar 2016

Hvad skal vi lege?

De fleste af os har sikkert prøvet at skulle finde på en leg, der passer til en situation og til en gruppe børn og evt. voksne. Det kan have været på arbejde, til en fødselsdag eller fest. Måske er man rent faktisk kommet i tanke om en leg fra ens egen barndom, men i de mange år, der er gået, siden man sidst legede den, er detaljerne forsvundet i hukommelsens kringelkroge.

Legehjul.dk


Nu er det hjælp at hente hos det lille firma Legehjul.dk. De har nemlig lavet en rigtig fin app, der giver ideer til lege, og via små film viser og forklarer app'en legenes regler. App'en har en lykkehjulsfunktion, som man kan lade vælge en leg. Det er muligt at udvælge legene til lykkehjulet på en liste, og ved at se på listen er det også muligt at få legeideer og se de små film. Der findes en liste med lege, der egner sig til de 5-8 årige og en for de 9-12 årige.

App'ens målgruppe er børn, men vi synes også, at vi voksne sagtens kan få glæde af den - især hvis vi har at gøre med børn i børnehavealder eller tidlig skole, hvor det måske kan være svært for børnene at holde sammen på en regelstyret leg uden voksendeltagelse. Mange af legene kan desuden også leges med yngre børn på 3-4 år, hvis der er voksne, der leger med.


Leg og sprogtilegnelse

Man kan spørge om, hvad leg egentlig har med sprogtilegnelse at gøre? Ved at lege regelstyrede lege skal regler og formål formidles, så alle børnene forstår dem. Nogle vil kunne forstå en mundtlig instruktion, mens andre skal have legen vist samtidig med instruktionen. Der vil ligeledes være forskel på, om et barn kan forstå og omsætte app'ens videoforklaring, eller om der er brug for en instruktion, der er givet ansigt til ansigt.

Forskellige ord og begreber kommer i spil ved forskellige lege, og den voksne kan være sig bevidst, hvilke ord der er centrale for den enkelte leg og fremhæve dem. En af fordelene ved at knytte sprog og bevægelse sammen er, at børnene får en kropslig fornemmelse for begreber og ord og dermed opnår en bedre forståelse for dem.

Børn, der er sprogligt tilbageholdende eller passive, er ofte perifere i børnegruppen og ikke særlig synlige for de andre børn. De regelstyrede lege gør det lettere for disse børn at deltage i legen og fællesskabet og kan derigennem få en mere fremtrædende rolle i gruppen.



Hvis du vil have en lille smagsprøve på Legehjul.dk kan du se på firmaets facebookside, hvor der er gode ideer til små lege, og hvor man kan møde den familie, der står bag app'en.
Læs resten af indlægget ...

tirsdag den 29. december 2015

Året der gik - de 5 mest læste indlæg

Fra produktion af nye lydkort til indlæg om magiske tæpper. Børns sprog har i december rundet ét år, og det har været fantastisk sjovt og spændende at være en del af. Nogle indlæg har været mere populære end andre, så vi har kigget tilbage på året, der gik, og fundet de fem mest læste blogindlæg.

På den absolutte 1. plads kommer et indlæg fra 28. august. Det var vores plakat over de lydkort, vi tidligere havde udgivet på bloggen. Lydkortene blev lavet med henblik på at give forældre, pædagoger, lærere m.fl. et materiale, der kan bruges uden stort kendskab til fonetik og fonologi. På hvert lydkort findes en QR-kode, der linker til en lille videoforklaring til den pågældende talelyd. Materialet består af 19 danske konsonantfonemer med tilhørende film.


1. plads: plakat over lydkort


På en 2. plads har vi samlet de to indlæg fra d. 14. og d. 24. august, der omhandler vores lydkort med og uden hjælpetekst. Se indlæggene om lydkort uden hjælpetekst og lydkort med hjælpetekst.


http://www.bornssprog.dk/p/blog-page.html
2. plads: lydkort

Det 3. mest læste indlæg er "Mig er sulten", som er et indlæg om, hvordan man kan hjælpe børn med at få styr på at bruge "mig" og "jeg" korrekt. Læs indlægget fra 21. oktober.


http://www.bornssprog.dk/2015/10/mig-er-sulten.html
3. pladsen

4. pladsen går til "Glade børn, der hopper sig til læring", hvor vi præsenterer et rimemateriale fra ABC leg.

http://www.bornssprog.dk/2015/11/glade-brn-der-hopper-sig-til-lring.html
4. plads: rim & hop


På 5. pladsen finder vi et indlæg fra bloggens første tid. Det er indlægget om "Et fortællende tæppe", som vi udgav i februar. Indlægget blev til ved et besøg hos TipTapTudse, hvor vi udforskede tæppet og de andre spændende materialer, TipTapTudse har lavet. Indlægget blev samtidig startskuddet til det samarbejde, der har ført til, at Mogens' flotte illustrationer pryder lydkortene.


5. plads: det fortællende tæppe


Med ønske om et godt og sprogfyldt nytår.

Læs resten af indlægget ...

fredag den 18. december 2015

Giv dit barn et klippekort til højtlæsning

Silkeborg Børnebibliotek har fået en rigtig god ide, som vi vil lade os inspirere af, og måske vil du gøre det samme.


På børnebiblioteket kan børn og voksne komme forbi og hente et super skønt "klippekort" til at få højtlæsning af deres nærmeste.

Hvis I ikke lige bor i nærheden af Silkeborg, kan I måske lade jer inspirere af ideen og selv lave en form for klippekort eller afkrydsningskort, hvor I sammen med barnet kan markere hver gang, I har lavet en højtlæsning.


Følg Silkeborg Børnebibliotek på facebook



Læs resten af indlægget ...

fredag den 11. december 2015

Så du røgen? - om nærvær

Som barn, var det et godt tidspunkt at spørge, om vi måtte få et glas saftevand, når min far var fordybet i avisen, for der svarede han typisk med et fraværende: "mmm" (som vi selvfølgelig altid tolkede som et ja). 

I dag følger jeg, lige som min far, med i, hvad der sker i verden rundt om mig. Vi følger nyhederne på diverse digitale platforme, og fordi de hele tiden bliver opdaterede, kan vi nemt blive meget fokuserede på, hvad der sker på vores telefon eller tablet.

Forleden skete der noget, imens jeg optaget af at læse nyheder. Mit yngste barn spurgte mig, hvor længe leverpostejen skulle have i mikrobølgeovnen, og jeg svarede fraværende "Fuld gas". Da vi noget senere var i gang med andre gøremål, syntes vi, det lugtede brændt, og vi fandt ud af, at mikrobølgeovnen stadig kørte på højtryk. Vi havde glemt alt om leverpostejen og havde nu en underlig forkullet klump og en mindre røgskade.

Ja, hvad kan man få ud af den historie? En vigtig pointe er, at når vi er optagede af, hvad der foregår i den digitale verden, sker der noget med samspillet og nærværet i forhold til vores børn. 




Hvorfor er det så vigtigt interagere med barnet?

Interaktionen mellem barn og forældre er uvurderlig. Især i barnets første periode af livet, og den har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig senere hen. Det gode samspil mellem barn og voksne påvirker eksempelvis barnets evne til at socialisere sig, dets kommunikation med andre og tilegnelsen af sproget.


En sprogstrategi som støtter kommunikationen med barnet

Her er der et lille tip til, hvordan du kan styrke sammenspillet med det yngre barn. Når du taler med et lille barn, skal du tænke på at være i øjenhøjde med barnet. Det gør det nemmere for dig at se, hvordan barnet reagerer på dine udspil i kommunikationen, og det hjælper barnet at kunne se dit ansigt og din mimik, når I taler sammen.

Et eksempel på en leg, som lægger op til nærhed, turtagning og samspil, er legen "mus", hvor man uundgåeligt får fokus på at aflæse hinandens ansigtsudtryk.




Sådan spiller I "mus"

I lægger ca. ti rosiner, pebernødder eller lignende ud på bordet, og du udvælger en af dem til at være musen men uden at fortælle det til barnet. Nu skal barnet spise én rosin ad gangen, og når det tager den rosin, du har valgt til at være mus, siger du "mus".  Herefter gentages legen, indtil der ikke er flere rosiner. Alt efter barnets alder kan I bytte roller. Mange børn finder hurtigt ud af, at de kan aflæse i modstanderens ansigtsudtryk, om det er musen, de er ved at tage, og de finder det sjovt kunne aflure den voksne på den måde.

Hvis du er interesseret i andre lege eller aktiviteter hvor der arbejdes med nærvær og turtagning kan du også se på vores indlæg om ...

Læs resten af indlægget ...

fredag den 27. november 2015

Gratis kalendergaver fra Gyldendal

Vi glæder os til jul - og ikke mindst over, at Gyldendal igen i år har lanceret en julekalender, hvor man hver dag fra 1. december frem til juleaften kan downloade en gratis e-billedbog. I Gyldendals beskrivelse bliver nævnt navne som Vitello, Alfons Åberg og Lili, så det ser ud til, der er noget at glæde sig til.

Du får adgang til de gratis e-bøger ved at følge Gyldendal Family på Facebook.

Læs mere på Gyldendal hjemmeside ved at klikke på billedet herunder.


Link til Gyldendal





Læs resten af indlægget ...