Enkle strategier til at støtte interaktion i børneguppen

Mange af os, der arbejder med børn til dagligt, kender nok til en oplevelse af, at der var børn, vi kunne have støttet bedre i en gruppeaktivitet. Måske var der et barn, som ikke rigtig kom til orde eller fik plads til at udfolde sig, eller også var der et barn, der tog al opmærksomheden. Og der var måske et barn, der var med i aktiviteten uden at interagere med de andre børn.

Gruppeaktiviteter og leg findes der konkrete pædagogiske værktøjer til at håndtere, og der er inspiration og viden at hente for alle. Et sted at få forfinet sin pædagogiske praksis med konkrete handlingsværktøjer er i programmet Sprog i samspil. Det er et kursusforløb, der styrker pædagogers anvendelse af understøttende sprogstrategier til at fremme børns sproglige og sociale læring i samspillet med andre børn og voksne.

Sådan støttes interaktionen i en gruppeaktivitet - et lille udpluk af strategier fra Sprog i samspil:

Placer dig så du kan se alle børnene og børnene kan se dig.
Barnet, som ikke kom til orde: under aktiviteten kan du placere sig overfor barnet for bedre at kunne få øjenkontakt. Inviter barnet ind i legen ved at benævne det ved navn.
Barnet, som tog al opmærksomheden: placer barnet ved siden af dig. Aftal et tegn, som betyder "vent lidt".
Barnet, som var med men ikke interagerede med de andre: vær på udkig efter og responder på små initiativer fra barnet. Brug kommentarer og spørgsmål for at fastholde barnet i aktiviteten.

Hvis I er interesseret i at udvikle jeres pædagogiske værktøjer til at støtte børnenes samspil i grupper, kan det anbefales at købe bogen Sprog i samspil og bladre lidt i kapitel 5, der hedder Støt interaktionen i børnegruppen. Her beskrives, hvordan pædagogen kan styrke interaktioner og kommunikation i daglige rutiner og aktiviteter.  

I november sidste år fik vi mulighed for blive certificerede i at undervise pædagoger, dagplejere m.fl. i de mange praksisnære strategier, og vi kan kun anbefale dig at være nysgerrig, når du støder på materialer fra The Hanen Centre, som har udviklet Sprog i Samspil. Dafolo står bag udgivelsen af den danske udgave, som Helle Bylander og Trine Kjær Krogh har bearbejdet. Den kan købes her

Bogen Sprog i samspil

Strategierne fra Sprog i Samspil findes også i pixiudgave og kan købes ved Materialecentret her 

Hæfter med strategierne

Læs resten af indlægget ...

Sådan arbejder vi med aktionslæring

I et tidligere indlæg her på børns sprog fortalte vi om, hvordan vi i længere tid arbejdet med, at tilrettelægge et aktionslæringsforløb, hvor formålet var at opkvalificere pædagogernes kompetencer til at fremme børns lydlige opmærksomhed i børnehaven. 

Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.

Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:   

Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling. 

Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed. 

En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.

En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i pædagogens kompetencer

Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen 

Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"

Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.

Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar. 

Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.

Læs resten af indlægget ...

Synlig læring - se den voksens rolle i børns feedback

Der er et stort læringspotentiale i, at mennesker giver hinanden positiv og konstruktiv feedback, og forskeren John Hattie har gennem sin forskning da også dokumenteret, at feedback er en af de mest virkningsfulde faktorer, når det gælder skolebørns læring. Feedback er således et vigtig element i begrebet synlig læring.

Der kan arbejdes med synlig læring på flere niveauer, f.eks.:

• at synliggøre succeskriterierne for en given opgave
• at læreren kender sin indvirkning på eleverne 
• at arbejde med at lære børnene at give hinanden feedback

John Hatties mantra er, at læreren skal se læring gennem elevens øjne, og at elever skal blive deres egne lærere. Til det har de brug for kammeraters og læreres hjælp.

Kend din virkning og effekt

Vi vil gerne dele nogle af de overvejelser, vi har om den professionelles rolle i at skabe et rum for feedback børnene i mellem, med jer.

For feedback kan gives til børn af børn, er det utrolig vigtigt, at det sker i en god og tillidsfuld atmosfære, og man har lavet aftaler om, hvordan det skal foregå. Den er den voksnes opgave at tydeliggøre og modellere dette. Filmen om "Austins butterfly" er netop et eksempel på, at læreren viser børnene, hvordan feedback gives.

En brugbar feedback er kendetegnet ved, at den:

• gives på en venlig måde, er nyttig og præcis
• går på indhold og ikke på personen
• kan ytres af alle, og ikke er oplæg til videre diskussion

Vi har ladet os inspirere af YouTube-klippet om Austins sommerfugl.

Link til YouTube klip "Austins butterfly"

Vi tidligere tidligere skrevet om synlig læring i forhold til, hvordan man synliggør læringsmål for mindre børn i fonologiundervisningen. Læs med her: indlæg om synlig læring.

I er meget velkomne til at kommentere indlægget, da der er endnu flere dilemmaer og vinkler, som kan påvirke de gode processer.

Læs resten af indlægget ...

Aktionslæring i daginstitutioner

For et par år siden var der to temadage om aktionslæring på VIA UC. En af underviserne var en fantastisk dygtig, erfaren psykolog inden for aktionslæring, Kirsten Bro. Disse to dage har været med til at danne grundlag for den aktionslæringsteknik, vi har eksperimenteret ude i praksis de sidste par år.

Aktionslæring er en metode, hvor man f.eks. som talehørekonsulent og pædagog i fællesskab udforsker praksis gennem aktioner og bearbejdning af disse. Bearbejdningen sker med henblik på at forbedre praksis. Således arbejder man ud fra praksisrelaterede problemstillinger og iagttager og reflekterer sammen. Nye handlinger sker med afsæt i de erfaringer, der gøres undervejs i forløbet.

Vi har det sidste halve års tid arbejdet med at få sat et nyt forløb op, som vi nu skal afprøve i praksis. Forløbet bygger delvis på nogle af teorierne fra temadagene, som vi er dykket ned i. Men ikke mindst fra de erfaringer, vi har gjort ved at køre aktionslæringsforløb med pædagoger i daginstitutioner med det formål at fremme sproglige miljøer i hverdagen. Målgruppen for forløbet er pædagoger, som vil arbejde med børn, der er i risiko for udvikle fonologiske vanskeligheder.

Formålet med projektet er at give pædagogen et redskab, som kan bruges i dagligdagen til at skærpe barnets lydlige kompetence og give det kendskab til udvalgte fonemer.

Vores erfaring siger, at det er vigtigt, rammerne for forløbet er helt på plads, inden vi går i gang. Udarbejdelse af en kontrakt sikrer tydelig forventningsafstemning, så alle er klar over, hvad deres rolle i projektet er.

Derfor er forløbet udførligt beskrevet og indeholder bl.a.:

• en skitse af forløbet 
• dagsordener for møderne, som afholdes i forbindelse med projektet
• et kopiark til børnene med billeder, der viser, hvad der skal ske hver gang, der er       
• fonologigruppe
• breve til familierne, hvis børn deltager
• brev omkring indhentning af af videotilladelse

Dagsorden for fonologigruppen udleveres til børnene hver gang.

Indholdet af den praktiske del med børnene er ikke beskrevet, dvs. hvad fonologigruppeforløbet konkret skal indeholde. Pædagogerne har forskellige behov og kompetencer, som er vigtige at udnytte, så disse kommer i spil under forløbet.

Vi glæder os til at komme ud i praksis. Et er jo at lave et fint førløb på tegnebrættet, og et andet er at få det til at fungere. Da vi gik i gang med at udforme forløbet, ville det have været fantastisk at kunne tage udgangspunkt i andres projekter og bygge videre på dem. Derfor vil vi gerne dele forløbet med jer, men da denne model ikke er afprøvet endnu, kommer den først på bloggen, når forløbet er afprøvet. Hvis I har lyst til at komme i gang med et tilsvarende projekt, kan I skrive til os, og vi vil sende det til jer så, kan I justere det ind efter jeres praksis.

Link til forløb på VIA:

http://www.viauc.dk/hoejskoler/vok/Videncentre/ledelse-og-organisationsudvikling/aktionslaering/Sider/tilgange-til-aktionsl%C3%A6ring.aspx

Læs resten af indlægget ...

Målsætningsredskab - G.A.S.

I det talepædagogiske arbejde kan det være effektfuldt at arbejde struktureret med målsætning sammen med de øvrige voksne omkring barnet. Til det formål er Goal Attainment Scaling (G.A.S.) et godt og lettilgængeligt redskab, der kan bruges til at registrere selv små forandringer hos barnet.

G.A.S. er et målsætningsskema, der anvendes inden for forskellige sektorer og i Danmark især inden for fysioterapien. Vi har erfaring for, at G.A.S. også er velegnet i talepædagogisk praksis til fastsættelse og skalering af kortsigtede mål. Vi synes ydermere, at G.A.S. har den fordel, at involvering af forældre og andre professionelle bliver tydeligere og indsatserne mere fokuserede.

Som det ses på skemaet herunder, lægger G.A.S. op til, at man skalerer et mål fra status og gradvist op til meget bedre end forventet, og under status fastsættes mindre en forventet. Den nederste del af skemaet er ikke en del af det oprindelige skema men er tilføjet af os. Det har vi gjort, for det bliver tydeligt for alle involverede hvilke handlinger, der laves aftaler om. De involverede vil typisk være forældre og daginstitution, men det kan også omfatte bedsteforældre, en sproggruppe eller lignende.

Et eksempel kan være et barn, der skal støttes i at øge i sit ordforråd. Sammen med forældre og barnets pædagoger finder man frem til et område, man vil fokusere på. Det kan være ord i en bestemt kategori (tøj, mad, dyr, ...), en gruppe af adjektiver (farver, størrelser, sindsstemninger, ...) eller det kan være ord, der knytter sig til en særlig situation (putteritual, legepladsaktivitet, svømmehal, ...). For ikke at komme til at fokusere udelukkende på genstande, kan det være hensigtsmæssigt at udvælge en situation, så man kan inddrage ord fra flere forskellige ordklasser.

Lad os sige, alle er enige om, at legepladsaktivitet er en velvalgt situation til barn, der elsker at lege ude. De udvalgte ord kan være: klatre, løbe, hoppe, grave, græs, gynge, sand, spand, skovl, cykel, grøn, blå, rød.

Status er, at barnet ikke bruger disse ord i sin spontane kommunikation og udviser usikker forståelse af dem. Skaleringen for dette mål kan ende med at se sådan her ud:

Udover målet vedrørende ordforråd kan der samtidig opsættes mål for sætningsopbygning, udtale, lyst til at kommunikere, tilegnelse af Tegn til Tale eller hvad der nu er behov for.

Efter en periode på nogle uger sker der en opfølgning med de involverede voksne, og man evaluerer dels udbyttet af indsatsen jf, skaleringen, og dels hvordan de forskellige aktiviteter har fungeret. Evalueringen bruges som afsæt til fastsættelse af nye mål, som evt. kan tage udgangspunkt i den ny status, barnet har opnået i indsatsperioden.

Læs resten af indlægget ...