Året der gik - de 5 mest læste indlæg

Fra produktion af nye lydkort til indlæg om magiske tæpper. Børns sprog har i december rundet ét år, og det har været fantastisk sjovt og spændende at være en del af. Nogle indlæg har været mere populære end andre, så vi har kigget tilbage på året, der gik, og fundet de fem mest læste blogindlæg.

På den absolutte 1. plads kommer et indlæg fra 28. august. Det var vores plakat over de lydkort, vi tidligere havde udgivet på bloggen. Lydkortene blev lavet med henblik på at give forældre, pædagoger, lærere m.fl. et materiale, der kan bruges uden stort kendskab til fonetik og fonologi. På hvert lydkort findes en QR-kode, der linker til en lille videoforklaring til den pågældende talelyd. Materialet består af 19 danske konsonantfonemer med tilhørende film.

1. plads: plakat over lydkort

På en 2. plads har vi samlet de to indlæg fra d. 14. og d. 24. august, der omhandler vores lydkort med og uden hjælpetekst. Se indlæggene om lydkort uden hjælpetekst og lydkort med hjælpetekst.

2. plads: lydkort

Det 3. mest læste indlæg er "Mig er sulten", som er et indlæg om, hvordan man kan hjælpe børn med at få styr på at bruge "mig" og "jeg" korrekt. Læs indlægget fra 21. oktober.

3. pladsen

4. pladsen går til "Glade børn, der hopper sig til læring", hvor vi præsenterer et rimemateriale fra ABC leg.

4. plads: rim & hop

På 5. pladsen finder vi et indlæg fra bloggens første tid. Det er indlægget om "Et fortællende tæppe", som vi udgav i februar. Indlægget blev til ved et besøg hos TipTapTudse, hvor vi udforskede tæppet og de andre spændende materialer, TipTapTudse har lavet. Indlægget blev samtidig startskuddet til det samarbejde, der har ført til, at Mogens' flotte illustrationer pryder lydkortene.

5. plads: det fortællende tæppe

Med ønske om et godt og sprogfyldt nytår.

Læs resten af indlægget ...

Giv dit barn et klippekort til højtlæsning

Silkeborg Børnebibliotek har fået en rigtig god ide, som vi vil lade os inspirere af, og måske vil du gøre det samme.

På børnebiblioteket kan børn og voksne komme forbi og hente et super skønt "klippekort" til at få højtlæsning af deres nærmeste.

Hvis I ikke lige bor i nærheden af Silkeborg, kan I måske lade jer inspirere af ideen og selv lave en form for klippekort eller afkrydsningskort, hvor I sammen med barnet kan markere hver gang, I har lavet en højtlæsning.


Følg Silkeborg Børnebibliotek på facebook

Læs resten af indlægget ...

Så du røgen? - om nærvær

Som barn, var det et godt tidspunkt at spørge, om vi måtte få et glas saftevand, når min far var fordybet i avisen, for der svarede han typisk med et fraværende: "mmm" (som vi selvfølgelig altid tolkede som et ja). 

I dag følger jeg, lige som min far, med i, hvad der sker i verden rundt om mig. Vi følger nyhederne på diverse digitale platforme, og fordi de hele tiden bliver opdaterede, kan vi nemt blive meget fokuserede på, hvad der sker på vores telefon eller tablet.

Forleden skete der noget, imens jeg optaget af at læse nyheder. Mit yngste barn spurgte mig, hvor længe leverpostejen skulle have i mikrobølgeovnen, og jeg svarede fraværende "Fuld gas". Da vi noget senere var i gang med andre gøremål, syntes vi, det lugtede brændt, og vi fandt ud af, at mikrobølgeovnen stadig kørte på højtryk. Vi havde glemt alt om leverpostejen og havde nu en underlig forkullet klump og en mindre røgskade.

Ja, hvad kan man få ud af den historie? En vigtig pointe er, at når vi er optagede af, hvad der foregår i den digitale verden, sker der noget med samspillet og nærværet i forhold til vores børn. 

Hvorfor er det så vigtigt interagere med barnet?

Interaktionen mellem barn og forældre er uvurderlig. Især i barnets første periode af livet, og den har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig senere hen. Det gode samspil mellem barn og voksne påvirker eksempelvis barnets evne til at socialisere sig, dets kommunikation med andre og tilegnelsen af sproget.

En sprogstrategi som støtter kommunikationen med barnet

Her er der et lille tip til, hvordan du kan styrke sammenspillet med det yngre barn. Når du taler med et lille barn, skal du tænke på at være i øjenhøjde med barnet. Det gør det nemmere for dig at se, hvordan barnet reagerer på dine udspil i kommunikationen, og det hjælper barnet at kunne se dit ansigt og din mimik, når I taler sammen.

Et eksempel på en leg, som lægger op til nærhed, turtagning og samspil, er legen "mus", hvor man uundgåeligt får fokus på at aflæse hinandens ansigtsudtryk.

Sådan spiller I "mus"

I lægger ca. ti rosiner, pebernødder eller lignende ud på bordet, og du udvælger en af dem til at være musen men uden at fortælle det til barnet. Nu skal barnet spise én rosin ad gangen, og når det tager den rosin, du har valgt til at være mus, siger du "mus".  Herefter gentages legen, indtil der ikke er flere rosiner. Alt efter barnets alder kan I bytte roller. Mange børn finder hurtigt ud af, at de kan aflæse i modstanderens ansigtsudtryk, om det er musen, de er ved at tage, og de finder det sjovt kunne aflure den voksne på den måde.

Hvis du er interesseret i andre lege eller aktiviteter hvor der arbejdes med nærvær og turtagning kan du også se på vores indlæg om ...

Læs resten af indlægget ...

Vi fisker efter lyde

Børn i børnehavealderen har brug for at blive indført i sprogets formside for at udvikle lydlig opmærksomhed (fonologisk opmærksomhed). Betegnelsen lydlig opmærksomhed dækker over barnets evne til at opdage og håndtere lyde, der udgør ord. lydlig opmærksomhed er en meget vigtig forudsætning for den senere læsetilegnelse.

Ifølge Fart på sproget består lydlig opmærksomhed af følgende:
1. At kunne høre når to ord rimer
2. At kunne opdele ord i mindre dele og kunne sætte ord sammen af mindre dele
3. At kunne høre når to starter med samme lyd
4. At kunne finde og sige et ord, der begynder med en bestemt lyd

Lydlig opmærksomhed adskiller sig fra den øvrige sprogtilegnelse ved at kræve mere eller mindre formaliseret indføring. For børnehavebørn er der rige muligheder for at tilrettelægge legende og stimulerende aktiviteter, der styrker børnenes lydlige opmærksomhed.

Hvilken lyd starter ordet med? - En fiskeleg

For de store børn i børnehaven kan man lave denne fiskeleg, som er en variation over punkt 3 og 4.

Som forberedelse skal du have fundet tre lydkort frem f.eks. madlyd /m/, fiselyd /f/ og toglyd /t/ og have fundet et antal konkreter, der starter med de pågældende lyde. Hvis man går på jagt i legetøjskasser og køkken, tager det som regel ikke lang tid at finde egnede ting. Hold dig gerne til lidt korte ord. Lydkortene finder du her.

Indledningsvis introduceres børnene til de 3 talelyde vha. lydkortene. Sammen med børnene siger man hver enkelt lyd flere gange og snakker om dem. Husk at det er lydene og ikke bogstaverne, det handler om. Hvis du er i tvivl om, hvordan lydene siges, kan du scanne QR-koderne.

Derefter lægges de tre lydkort synligt på gulvet og børnene skiftes til at fiske en ting. De kan fiske ned i en kasse eller bag et klæde, hvor du hænger en ting på fiskestangen ved hjælp af en snor eller lignende. Barnet tager tingen af fiskestangen, siger hvad det og skal prøve at finde forlyden. Når forlyden er bestemt lægges tingen ved lydkortet.

Du kan hjælpe på følgende måde:

• Sig ordet med overdreven tydelig forlyd. I dette eksempel vil /m/ og /f/ kunne forlænges, så man siger "fffffffår" eller "mmmus". /t/ kan siges med en meget kraftig t-lyd. Det vil være en hjælp for nogle børn.
• Hvis barnet gætter på en forkert lyd, kan man sige ordet med den pågældende lyd og spørge om det lød rigtigt. Det er naturligvis ikke hensigten at udstille barnets fejl, men alle de børn, vi har prøvet den strategi med, har syntes, det var rigtig sjovt. Så hvis et barn mener, at "fe" starter med toglyd, så siger man "Jeg prøver lige at sige det med toglyd - te. Lyder det rigtigt?" Derefter kan man gå videre til madlyd. "Nu prøver jeg at sige det med madlyd - me. Lyder det rigtigt?" Det gør man, indtil man rammer den rigtige lyd.

Du kan få inspiration til et indlæg om rim her, og læse mere om Fart på sproget her.

følg link til vores lydkort

Læs resten af indlægget ...

Glade børn, der hopper sig til læring

At udvikle børns lydlige/fonologiske opmærksomhed er en vigtig forudsætning for deres senere læsefærdigheder. I vores talepædagogiske arbejde møder vi mange dygtige og engagerede pædagoger, der gør et flot stykke arbejde for at give børn et godt fonologisk fundament. I denne uge blev vi inspireret af en pædagog med særlig ansvar for en børnehaves sproglige miljø. Sammen med gruppe børn lavede pædagogen en aktivitet med udgangspunkt i et gratis og indbydende rimemateriale.

Materialet hedder "RIM HOP", og det består af nogle rimpar, der er udført som gulvbrikker. At kunne høre om to ord rimer eller ej er en af de mest grundlæggende færdigheder i tilegnelsen af fonologisk opmærksomhed. Når et barn er i stand til kunne identificere rimpar, vil det kunne begynde selv at finde ord, der rimer

"RIM HOP" kommer fra ABC Leg, som har flere gratis materialer på hjemmesiden. Link til RIM HOP-spillet finder du her. Udover de fine illustrationer er det er en kvalitet ved "RIM HOP", at det lægger op til bevægelse. Børn i dagtilbudsalderen har en naturlig bevægeglæde, og som vi tidligere har skrevet om, er der meget, der tyder på, at bevægelse styrker børns læring.

Link til ABCleg, som har flere gratis materialer til print  

Læs resten af indlægget ...

"Mig er sulten"

Det kan være en udfordring for barnet at få styr på brugen af jeg og mig. Vi kan nok alle blive enige om, at det lyder fantastisk sødt i starten af børns sproglige udvikling, når de f.eks. siger: "mig vil gerne ..." eller "mig gider ikke ...".  Vi kan også høre, at større børn bevidst vælge at bruge mig, hvis de har rollen som baby i en leg. Faktisk gælder det for mange børn, at de knækker koden for korrekt brug af jeg og mig med den rette støtte af omgivelserne.

Men nogle børn tager længere tid om at få styr på sætninger, hvor de personlige pronominer jeg og mig indgår. Når store børnehavebørn bruger mig, i stedet for jeg i daglig tale, kan de komme til at fremstå yngre, end de egentligt er - både over for børn og voksne. En uheldig konsekvens kan være, at barnet ikke bliver mødt med alderssvarende krav og aktiviteter, hvilket kan påvirke dets udviklingsmuligheder.

Hvordan støtter vi barnet bedst muligt?

Der findes rigtig mange måder at øve jeg og mig på. Her vil vi komme med nogle enkelte tips og tricks til jer.

Eksempel: pædagogen omtaler sig selv i 3. person og i 1. person 

1. Korrekt brug

For mange børn gælder det, at barnet i hverdagen skal høre jeg og mig brugt korrekt. Som voksen skal man huske på at være en sproglig rollemodel for barnet. Det gøres ved, at du omtaler dig selv i 1. person og ikke i 3. person. Et eksempel på brugen af omtale af sig selv i 3. person kunne være pædagogen, der siger "Nu skal Ulla nok hjælpe dig med at vinke farvel". Det er sikkert genkendeligt for mange, og vi bruger det også i udvalgte situationer. Men hvis barnet har svært ved at få begreberne på plads, er det meget bedre, hvis man omtaler sig selv i 1. person: "Nu skal jeg nok hjælpe dig med at vinke farvel"

2. Modelsætninger

En anden måde at arbejde med jeg og mig er gennem modelsætninger. Det vil sige, at barnet øver en sætning hvor jeg indgår. Formålet med modelsætningen er, at barnet med tiden vil overføre det til daglig tale. Et eksempel kan være: En dreng i børnehaven er rigtig glad for at tumle i puderummet. Her kan man f.eks. kaste puder til hinanden, hvor reglen er, at før man kaster skal man sige: "Jeg kaster puden" og evt. kan man øge sætningens kompleksitet: "Jeg kaster den gule pude til dig". Dette princip kan bruges i mange lege, bræt- og kortspil. F.eks. "Jeg slår med terninger" eller "Jeg flytter brikken". Ligesom modelsætninger kan anvendes i købmandslegen vi har beskrevet i et tidligere indlæg.

Modelsætning: Jeg kaster puden

3. Jeg og mig gennem sang, rim og oplæsning 

Der kan også bruges sanglege, bøger, rim og remser, som indeholder brugen af jeg korrekt. F.eks. en god gammel børnesang.

Jeg gik mig over sø og land
der mødte jeg en gammel mand
han sagde så, og hør nu her
og hvor har du så hjemme.
Jeg har hjemme i trampeland, trampeland, trampeland
og alle dem som trampe kan,
de har hjemme i trampeland.

Generelt er det vigtigt, at barnet støttes i, at det hele tiden udvikler nye facetter inden for sproget og støtte i dagligdagen gør en stor forskel for barnets udvikling. At øve og lege nye sproglige færdigheder i meningsfulde sammenhænge sammen med voksne.

Læs resten af indlægget ...

Filmklip med kendte opdagelser

Vi bliver aldrig trætte af at se små film, der viser nogle af de opdagelser, der ligger til grund for den viden og forståelse, vi har af børns kommunikative udvikling. Her kommer to film af klassiske og kendte forsøg, man kan hygge sig med at se i efterårsferien.

Den første viser, hvordan et ti minutter gammelt spædbarn er i stand til at imitere ansigtsudtryk. Denne opdagelse har været med til at forstå babyers medfødte parathed til at indgå i interaktion. Når barnet er omkring fem måneder, vil det også begynde at imitere sproglyde, og den kommunikative interaktion vil være barnets motivation i sprogtilegnelsen.

 

 

Et andet eksperiment, der har underbygget teorierne om interaktionens vigtighed, er nedenstående, hvor en mor først interagerer og har fælles opmærksomhed med sit barn, for dernæst at lave still face. Barnets reagerer tydeligt på moderens ændrede sindsstemning og forsøger at genoprette interaktionen.

Hvis du vil læse et andet indlæg om en af de grundlæggende forudsætninger for sprogtilegnelse - fælles opmærksomhed - kan du finde det her.

Ønsker du inspiration til sprogstimulering af de helt små børn, kan du læse et tidligere indlæg her.

Læs resten af indlægget ...

Bevægelse og leg skaber læring - se et nemt videoeksempel

At bevægelse er sundt, har vi vidst længe, men at børn ligefrem lærer mere i forbindelse med fysisk aktivitet er nyere viden, der først nu er ved at blive implementeret i den pædagogiske verden.

Forsøg har vist, at når kroppen er aktiv, sker der processer i hjernen, der er gavnlige for læring. Evidensen er tydeligt for de unge skolebørn, men der er meget, der tyder på, at det samme gælder for børnehavebørn. Fysisk aktivitet før et børnehavebarn skal løse en opgave, vil gøre barnet i stand til at løse opgaven med større koncentration, og 6-7 årige børns færdigheder i matematik forbedres tydeligt, hvis det faglige indhold er knyttet til fysisk aktivitet.

En ting er, at bevægelse giver bedre læringsmæssige resultater, men noget andet er at bevægelse skaber leg, det styrker de sociale relationer og skaber motivation. Disse elementer er også vigtige i børns læring, udvikling og naturligvis også i sprogtilegnelse.



Læs rapport, hvis du vil vide mere om forskningen bag.

Vores opfordring er at udnytte børns helt naturlige bevægeglæde til aktiviteter, der understøtter læring og styrker relationerne mellem børnene og mellem voksne og børn. Kvaliteten er vigtig og styrkes ved, at den voksne skaber en tydelig ramme for legen og virker motiverende ved at bruge sin krop og stemme til at involvere børnene i legen.

En sjov og glemt aktivitet er at hoppe i elastik. Man kan lave en simpel serie på 10 hop, som man bruger til at lære tælleremsen op til 10 med. Hvis det skal være mere avanceret kan det være 10-tabellen eller måske tælleremsen på engelsk. Det kræver blot en elastik. Herunder kan du se en video med en nem hoppeserie med 10 hop. God hoppelyst.

Læs resten af indlægget ...

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Vi møder ofte spørgsmål fra pædagoger og forældre om, hvorfor det er vigtigt, at barnet kan kategorisere. At kunne kategoriserer er ikke noget, vi som forældre nødvendigvis tænker på er en del af barnets sprogudvikling, men kategorisering har betydning for hvad og hvordan, barnet forstår. Det er en måde, hvorpå mennesker kan systematisere, få overblik og få en bedre forståelse af den verden, vi lever i.

Når et barn eksempelvis skal lære farver, lærer det først grundfarver som gul, blå og rød. Senere finder barnet ud af, at farver kan tones i alle mulige nuancer, som kan kategoriseres på forskellige måder. Alle de blå nuancer, alle de mørke farver, alle de lyse farver osv.

Gennem et barneliv er det rigtig mange kategorier, som skal til læres, og som man kan arbejde med som forældre. Eksempler på nogle kategorier

• Mad: sund mad og usund mad, der er grøntsager, frugt osv.
• Møbler: stol, bord, seng o.s.v.
• Dyr: vilde dyr, hus dyr, kryb dyr.
• Blomster: roser, mælkebøtter, vintergæk, påskelilje.
• Noget man drikker af: glas, kop, vinglas, drikkedunk.
• Køretøjer: traktor, brandbil, bil, lastbil, bus.
• Tøj: bukser, bluse, kjole, jakke, frakke.
• Størrelser: stor, større, størst, lille, mindre, mindst, lige store.
• Tid: måneder, uger, dage, timer, minutter, ugedage, årstider.

I kan f.eks. lege en kategorileg med bondegårdsdyr og kæledyr

Men hvordan kan man som forældre og pædagoger arbejde med kategorier?
Det bedste er, at barnet bliver præsenteret for kategorier i naturlige sammenhænge i løbet af dagen. Et tidspunkt, hvor barnet helt automatisk oplever kategorier, er, når man rydder op sammen. At legetøjet skal lægges i forskellige kurver eller kasser er i virkeligheden en øvelse i kategorisering: LEGO i én kasse, Playmobil i en anden og dukker for sig.

Leg: find store og små ting som ligner hinanden

 

Sjov leg

Man kan også lave en leg med kategorier. Her har vi gjort det med begreberne stor og lille. Det gule "fingerdyr" spiser de små, og det grønne "fingerdyr" spiser de store ting.

Det er forskelligt, hvor hurtigt barnet forstår forskellen på begreberne, men når det har forstået princippet, kan I også arbejde med andre kategorier f.eks. kæledyr og bondegårddyr eller med nogle af de andre kategorier, som er nævnt længere oppe i indlægget.

Se også en sjov leg med udsagnsord fra et tidligere indlæg, her. 

Fingerdyr købt i Tiger

Læs resten af indlægget ...

Hvordan læres sprog? Få svar i BBC-program

Vidste du, at der skal bruges 70 muskler for at sige et simpelt ord? Og at når barnet skal tilegne sig sproget, er det afhængigt af at lære det i relation til andre? I udsendelsen "En verden fyldt med ord" kan du hurtigt blive klogere på, hvorfor mennesket overhovedet har udviklet sprog, og hvordan det sker hos det enkelte barn. Programmet blev sendt på DR K onsdag aften og er en meget interessant BBC-produktion.

"En verden fyldt med ord"

I programmet besøger den britiske skuespiller Steven Fry forskellige steder i verden og taler med forskere og andre, der kan bidrage til at belyse sprogs oprindelse og udvikling.

Steven Fry giver et indblik i både sprogets udvilking hos mennesket som art og hos mennesket som enkeltindivid. Man oplever Steven Fry have en samtale med den anerkendte forsker Steven Pinker, og man ser, hvordan nogle af de forsøg og opdagelser, der har været banebrydende i forståelsen af børns sprogtilegnelse, er foregået.

Programmet er den første af en serie på fem, og den kan ses på DRs hjemmeside indtil d. 10. september.

Sjov leg til bedre ordkendskab

Hvis du bliver inspireret til at lege en sjov leg, der styrker ordkendskabet, så følg dette link til et af vores tidligere indlæg.

Læs resten af indlægget ...

Print lydkortplakat

Vi har været i gang med at lave en plakat til jer, som ligger klar til gratis print. Plakaten har stadig QR-koderne på, så det er nemt at få adgang til filmene, der viser og forklarer lydene. Den er lavet af de lydkort, vi tidligere har præsenteret her på bloggen i samarbejde med firmaet TipTapTudse, og repræsenterer de 19 konsonantlyde, der findes i dansk talesprog. Materialet er lavet med henblik på at kunne bruges til skærpelse af børns fonologiske opmærksomhed og til afhjælpning af eventuelle udtalevanskeligheder. Læs mere på fanen "Lydkort", som du finder øverst på siden.

Plakaten kan printes til ophængning på børneværelset, i dagtilbuddet eller andre steder. Det kan være en sjov måde at blive mindet om særlige talelyde, der kan volde et barn vanskeligheder, eller blot få skærpet opmærksomheden på alle konsonantlyde. Billedet herunder er et link til plakaten.




Link til plakaten

Lydkortene er blevet til i samarbejde med Mogens Buus fra TipTapTudse Motorik- og læringsspil.

I øvrigt har vi d. 22.08.15 lavet nogle få justeringer på "Lydkort med hjælpetekst" for at gøre dem endnu bedre. Derfor opfordres du til at hente den rettede version. Det kan du gøre på fanen "Lydkort". Samme sted får du overblikket det samlede materiale.

Husk at kortene findes i to versioner - en med hjælpetekst og en uden.

Læs resten af indlægget ...

Nu er der også lydkort uden hjælpetekst

Tusind tak for den fantastiske modtagelse de lydkort, vi udgav her på bloggen i forrige uge, har fået. Og tak for de mange gode tilbagemeldinger både fra kollegaer, forældre og pædagoger. Vi har fået kommentarer til justeringer og idéer til kommende projekter, og vi har lavet nogle få tilpasninger for at gøre lydkortene endnu bedre.




Link til lydkort uden hjælpetekst

Oprindeligt var lydkortene mest rettet mod forældre og pædagoger, som gerne vil arbejde med barnets udtale og fonologiske opmærksomhed, men vi er blevet opmærksomme på, at der også er logopæder, der gerne vil  bruge kortene. Derfor har vi nu sammen med TipTapTudse udviklet lidt på materialet og har lavet en ny udgave uden den lille hjælpetekst, der findes nederst på hvert kort.

For at få adgang til lydkortene kan du på fanen øverst på siden trykke på "Lydkort". Hvis du læser på mobil, er der i stedet en rullemenu. Derinde finder du links til lydkortene både med og uden hjælpetekst.

Der er desuden sket små rettelser til lydkortene med hjælpetekst. Det gælder for QR-koderne i rævelyd, larvelyd og fryselyd. Derfor vil det være en god idé at hente dem ned igen og slette de gamle. På den måde er du sikret direkte adgang til de opdaterede film.

Rigtig god arbejdslyst til alle jer derude, som følger vores lydkortprojekt.

Læs resten af indlægget ...

Digitale børnefællesskaber

Hvis du går med forestillingen om, at det der med børn og tablets er et spørgsmål om at finde velegnede apps, så er der virkelig god grund til at læse bogen "Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave". Det er en bog, der vil rykke ved den forestilling.

Bogen indeholder konkrete og praktiske forslag til digitale aktiviteter, hvor børn i fællesskaber kan bruge digitale medier til at dele viden og oplevelser, udforske verden og skabe narrativer. Der er 15 forskellige aktiviteter til hhv. vuggestue- og børnehavebørn, og hver af dem er præcist og tydeligt beskrevet. Aktiviteterne er lette at gå til, når man har det rette udstyr. Det drejer sig overvejende om en iPad, men det kan også være supplerende udstyr, f.eks. et digitalt mikroskop eller en projektor. Som interesserede i sprogtilegnelse og sprogstimulering er vi vilde med de talende klemmer og brikker, som vi ser mange anvendelsesmuligheder i, og som oven er ret billige at anskaffe.

Til pædagogisk personale, der trænger til fornyelse i samlingssituationer, er der masser af inspiration at hente, og til det tematiske sprogarbejde, viser bogen, at der er rige muligheder for at bruge digitale medier til både undersøgelse, dokumentation og formidling af børnenes læring og oplevelser.



Bogen indledes med et afsnit, der kort præsenterer summen af forfatternes erfaringer med at skabe digitale børnefællesskaber samt deres refleksionsramme. Der ligger saglige og relevante overvejelser bag dette afsnit, men det er helt klart praksisaspektet, der er bogens styrke. Vi anser den som et vigtigt bidrag til skabelsen af kulturer, hvor børn bruger digitale medier som aktive producenter, og hvor medierne kvalificerer og fornyer børnenes læringsfællesskaber.

"Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave" er skrevet af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen og er udkommet på forlaget Dafolo.

Læs resten af indlægget ...

Nye lydkort med film

Selv om bloggen har holdt sommerferie, har vi skam ikke holdt helt fri på børns sprog.  I samarbejde med kunstner og illustrator Mogens Buus fra TipTapTudse har vi brugt sommeren på at udarbejde en række indbydende lydkort og små film, som kan bruges til at arbejde med fonologisk opmærksomhed og til afhjælpning af fonologiske vanskeligheder. Mogens har stået for illustrationerne, og vi har udarbejdet konceptet og filmene. Som noget nyt giver børns lydkortene mulighed for at scanne QR-koder og se film, der viser og forklarer, hvordan den enkelte talelyd realiseres.

Vi har som logopæder savnet et fonologimateriale, der også kan bruges af personer uden kendskab til fonologi og fonetik, når de skal støtte et barns fonologiske udvikling. Ofte har vi oplevet, at voksnes forståelse for ord og talelyde helt naturligt er så påvirket af skriftsproget, at ord bliver tænkt som bestående af bogstaver. Det kan være svært for voksne at høre den lydlige side af ordet og lytte sig frem til de talelyde, et ord består af. Ydermere har vi også tit stået i den situation, at vi kunne ønske os et materiale, der nemt og hurtigt ville kunne bruges af ikke-logopæder til at vise, hvordan de enkelte talelyde artikuleres og lyder. Det er vores intention, at de nye lydkort kan opfylde dette behov.



 

Billedlink til lydkort



Derfor præsenterer vi her et gennemarbejdet og gratis materiale, der består af 19 lydkort med danske konsonanter og dertilhørende film. Filmene viser og forklarer hver af de 19 talelydes/fonemers udtale. Hver lyd har et navn og en tilhørende illustration, som gør det lettere og mere konkret for børn at huske de enkelte lyde. Desuden er der på lydkortet givet en lille forklaring på eller hjælp til, hvordan lyden skal realiseres. Ved flere af lydene har vi valgt at sætte en hjælpevokal ind efter konsonanten, og det har vi gjort, for det kan opleves lettere for andre end logopæder at arbejde med talelydene. Vi er klar over, at denne manøvre kan have nogle ulemper men har alligevel fundet, at det er den bedste løsning.

Når QR-koden på lydkortet scannes får du adgang til den tilhørende film, der har en varighed af ca. 30 sek. På filmen hører man dels lyden samt får en kort forklaring på, hvor og hvordan lyden dannes. Herunder kan du se et eksempel på en af vores film.

Vores hensigt har været at producere et moderne og indbydende materiale, der er let tilgængeligt for alle interesserede, og som indbyder til kreativitet og aktivitet. Det er vores håb, materialet kan anvendes af forældre, pædagogisk personale, lærere og logopæder, når de har med børn at gøre, der har fonologiske vanskeligheder eller nedsat lydlig opmærksomhed.

Hele materialet - lydkortene, beskrivelser mm. - er samlet i fanen øverst på skærmen under "Lydkort". Hvis du er i tvivl om, hvordan du henter eller bruger en QR-scanner, kan du få hjælp ved at se to videoinstruktioner, der viser hvordan, man gør: link til at hente QR-scanner og link til at bruge QR-scanner.

Fotos fra film. Her illustreres udtale, og hvor lyden dannes i munden.  

QR-koderne har forskellige farver, der indikerer lydenes klassifikation. Klassifikationen er især brugbar for logopæder, der kan være interesseret i at tydeliggøre fonemgruppers særlige karakteristika for børn med fonologiske vanskeligheder. Konsonanter kan klassificeres forskelligt, og hvis du ønsker at læse om de valg, vi har truffet i vores materiale, kan du se mere i dokumentet om "Beskrivelse af konsonantfonemer". Talelydene/fonemerne er angivet i grov IPA.

Scan QR-koden med mobil eller tablet og lyden forklares via YouTube-klip

I løbet af de kommende måneder vil der løbende komme indlæg på bloggen med inspiration til, hvordan lydkortene kan anvendes.

Bemærk, at lydkort  fra børns sprog og TipTapTudse frit kan benyttes, og de kan deles, omtales på nettet og mangfoldiggøres mm., så længe der refereres til www.bornssprog.dk.




Filmen, der viser fiselyd

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...