fredag den 31. august 2018

Leg med bogstaver - et nyt pædagogisk materiale til de 0-6 årige

Børns sprog har i samarbejde med Dafolo udgivet et pædagogisk materiale til at understøtte pædagoger og læreres arbejde med børns tilegnelse af før-skrift. Materialet består dels af et af et hæfte og dels af en hjemmeside. Hæftet indeholder en kort introduktion til før-skrift samt en række konkrete ideer til pædagogiske aktiviteter.



Se en lille film om "Leg med bogstaver"


De fire aspekter af før-skrift, der beskrives og findes aktiviteter til er:
  • Viden om skriftsprog 
  • Viden om alfabetet
  • Fonologisk opmærksomhed (rim, stavelser, forlyd)
  • Lyd-bogstavsammenhæng

Aktiviteterne lægger op til en legende tilgang, og det er muligt at differentiere dem, da der findes "gør-det-nemmere" og "gør-det-sværere"-muligheder for hver aktivitet. Således kan aktiviteterne bruges til forskellige aldersgrupper og niveauer.


Plakaten her kan printes fra materialets hjemmeside


På den tilhørende hjemmeside findes en plakat med alfabetet, og hvert bogstav med illustration kan printes i A4 fra hjemmesiden. Øvrige printbare materialer er ordkort og nipnapper. Derudover rummer hjemmesiden 29 små film, som viser hvert bogstavs skrivevej for "stort" og "lille" bogstav samt bogstavets tilhørende navn og sproglyd.


Hæftet med tilhørende printbare bogstavkort

God fornøjelse med det tidlige og forebyggende arbejde, der skal sikre, at alle børn får de bedste læringsmuligheder. Vi håber, at "Leg med bogstaver" kan hjælpe dig godt på vej.

"Leg med bogstaver" kan bestilles på Dafolos hjemmeside



Læs resten af indlægget ...

fredag den 6. oktober 2017

En skattekiste fyldt med sange

Vi har tidligere skrevet om Sangskattekisten, som Aarhus Musikskole står bag. Sangskattekisten viste sig at blive ikke mindre end et viralt hit med 20 millioner visninger på YouTube.

Indtil for nylig bestod Sangskattekisten af syv børnesange med flotte og søde tegnefilm til. Nu er Sangskattekisten vokset med yderligere syv sange, og de syv nye sange har samme høje kvalitet på både billed- og lyd-siden.



Tegnefilmene illustrerer meget tydeligt sangenes handling og understøtter
forståelsen. Her er det haren, der banker på i "I en skov en hytte lå"


Projektleder Signe Thorborg Addison fortalte i P1 Morgen i sidste uge, at et af formålene med Sangskattekisten er at bygge bro mellem sprogarbejdet i institutionerne og hjemmet. Forældre kender ikke altid de sange, børn synger i institutionerne, og her kan Sangskattekisten være en hjælp. Aarhus Musikskole har valgt at bruge YouTube som platform, da det er tilgængeligt for alle, og mange er vant til at bruge mediet i forvejen.

I "10 indianerbørn" får børnene fornemmelse for tal og mængde.

Alle 14 sange er super gode og filmene rigtig fine, så gå ind musikskolens hjemmeside eller YouTube og lyt, syng og dans med det nærmeste barn, du kan finde.

Du kan høre og se følgende sange:
  1. Hjulene på bussen
  2. Mester Jakob
  3. Tommelfinger
  4. Lille Peter Edderkop
  5. Fem små aber
  6. Med hænderne
  7. Jeg gik mig over sø og land
  8. En elefant kom marcherende
  9. I en skov en hytte lå
  10. Øjne, ører/ABC sangen
  11. Bro bro Brille
  12. Lille Lise/Sommerfuglen/Bjørnen sover
  13. 10 indianerbørn
  14. Tingelingelater
Læs resten af indlægget ...

fredag den 9. juni 2017

Legepladsens sprogmiljø

Med sommeren og det gode vejrs komme er det almindelig praksis, at man i dagtilbud opholder sig mere ude. Udelivet giver mulighed for andre aktiviteter end om vinteren, hvor børn og voksne tilbringer mange timer inde. Udendørs er der oplagt bedre forhold for motorisk udfoldelse, og eftersom børnene har mere plads, er der ofte færre konflikter. Det er bare et par af de fordele, der er ved at opholde sig ude.

Udeliv og interaktion mellem børn og voksne

Der er dog også nogle opmærksomhedspunkter, som er værd at dvæle ved. Når børnene spreder sig over et stort areal, er der risiko for, at mængden og kvaliteten af interaktion mellem børn og voksne falder. De børneinitierede og spontane lege kan komme til fylde meget, mens voksenplanlagte aktiviteter og dialoger ved rutinesituationer bliver færre.
Det pædagogiske personales rolle og funktion kan således ændre sig til at blive kendetegnet ved en mere observerende position. Vi ved, at børns sprogtilegnelse og øvrig udvikling har stærk sammenhæng med det samspil, de indgår i med voksne, så derfor er det af stor betydning, at man er opmærksom på, at personalet interagerer så meget som muligt med børnene. Særligt de børn, der er i en udsat position mht. sprogtilegenelse og trivsel, har brug for at blive inddraget i interaktioner med voksne.


Fordel rollerne

For at etablere muligheder for at noget af det pædagogiske personale kan være uforstyrret og nærværende sammen med børnene, kan man kan f.eks. aftale en arbejdsdeling, hvor én person tager sig af telefon, hjælper på toilettet og andre praktiske gøremål, mens andre kan være sammen med børnene i spontane eller planlagte aktiviteter og lege.

Forslag til aktiviteter, der kan styrke sprogmiljøet på legepladsen

Her er nogle af de muligheder, der findes for at styrke interaktioner og samspil på legepladsen:

  • Brug børnenes lege. Leg har værdi i sig selv, og du kan styrke sproget ved blot at indgå i leg. Du skal hverken dominere legen eller være for passiv. Giv sprogligt udfordrede børn mulighed for at deltage.
  • Lav læseområde med bøger og evt. hængekøjer eller andet, man kan sidde afslappet i. Højtlæsning og særligt dialogisk læsning er en af de mest effektive metoder til at styrke ordforrådet. Se "Sådan skaber du inden- og udendørs læserum"
  • Skab vokseninitierede aktiviteter, der skaber grobund for læring. Dyrk planter, byg huler, fej fliserne med voksen- og børnekoste, lav "racerløb" med mooncars og løbecykler mm. Lad dig nogle gange inspirere af børnenes interesser,  og bring andre gange nyt ind i aktiviteterne. 

God sommer på legepladsen. 
Læs resten af indlægget ...

fredag den 5. maj 2017

Sprogets sneboldeffekt

Hvad har sprogtilegnelse og snebolde med hinanden at gøre? Ikke rigtig noget i bogstavelig forstand, men sneboldeffekt er en metafor, der bruges for at illustrere, hvor vigtig og stor betydning den første ordforrådstilegnelse har.

Sneboldeffekt

Det er veldokumenteret, at børn, der tidligt får opbygget et relativt stort ordforråd, har større vækst i ordforrådets størrelse senere hen, og dermed har et godt udgangspunkt for læring og udvikling. Med andre ord begynder snebolden at rulle tidligt, og den vokser sig bare større og større. Modsat er de børn, der er sene til at tilegne sig de første ord, og især hvor ordforrådet er lille, i risiko for at have et lille ordforråd i årene fremover med de vanskeligheder, det afføder. Hvis vi skal blive i sneboldsmetaforen, skal man forestille sig en lille snebold, der er længe om at rulle sig stor.

Årsagen til sneboldeffekten er, at børn (og voksne) lærer ord i netværk. Hvis et barn allerede kender ordet sko og gummistøvle, er det nemmere at lære ordet sandal, fordi barnet kan hænge det nye ord op på netværket med andet fodtøj, og det vil hjælpe barnet til at forstå og huske det nye ord. Børn med et begrænset ordforråd har derimod ikke samme mulighed for at lagre nye ord i allerede eksisterende netværk af ord.

Dialog og turtagning

Børn lærer især nye ord ved at indgå i indholdsrige dialoger med lydhøre voksne, der formår at holde dialogen i gang med mindst fem turtagninger mellem barn og voksen. Sådanne samtaler giver barnet mulighed for at:
  • høre nye ord i meningsfulde sammenhænge.
  • bruge nye ord i samtale og tilhørende aktivitet.
  • forbinde ordene med allerede kendte ord og begreber.
                                                                                    (Wasik og Campbell)


For at holde dialogen i gang skal den voksne være god til at benytte understøttende sprogstrategier, der giver barnet tilpas støtte. Det kan handle om at give barnet valgmuligheder, der understøtter, at det overhovedet kan komme med en ytring ("Er det en jakke eller en trøje?") eller at give det mulighed for at bruge sproget til reflektere med ("Hvorfor tror du ....") - eller noget tredje. Det afgørende er, at dialogen holdes i gang, og at barnet mødes med tilpas støtte og tilpas udfordring.

Vil du vide mere?

Læs om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Husk også udsagnsordene




Læs resten af indlægget ...

tirsdag den 7. marts 2017

Støt børns læse- og skriveudvikling så tidligt som muligt


Hvornår begynder børn at læse og skrive?

Forudsætningen for læsning og skrivning hos de små børn kaldes tidlig literacy.
Synet på børns tilegnelse af literacy har ændret sig i takt med, der er kommet mere viden på området. Tidligere var læsning og skrivning noget skolen tog sig af. Men der har i de senere år været et stigende fokus på, hvordan literacy kan indgå i dagtilbuddet og i hjemmet.


I dag ved vi, at børnene ikke mister interessen for literacy, men de bliver derimod nysgerrige for at lære endnu mere. Derfor anbefaler forskere dagtilbud og forældre at lade literacy indgå i det pædagogiske arbejde og i dagligdagen i hjemmene.
Indføringen af literacy skal for børn mellem 0-6 år selvfølgelig altid foregå i meningsfulde sammenhænge og som en naturlig del af hverdagen, f.eks. når man køber ind. Her kan man eksempelvis inddrage barnet i at lave indkøbssedlen, så den bliver udformet så barnet kan "læse" den, måske med tegninger, enkelte bogstaver eller logoer, som barnet genkender.
I dag peger forskningen på, at det ikke er aldersbestemt, hvornår barnet starter sin læse- og skriveudvikling. Udviklingen af literacy er individuelt for det enkelte barn, og tilegnelsen af forudsætningerne starter langt før skolealderen. 

Sådan støtter du literacy i hverdagen på barnets niveau 

Et eksempel på hvordan der kan arbejdes med literacy i hverdagen kunne være dette eksempel med en lille på dreng på 2 år, der er ude at cykle med sin far. De cykler forbi et vejarbejde, som der er skiltet for, og der i fuld gang i arbejdet. Faren fremhæver i forbifarten, at de kan "læse" på skiltet, at der er vejarbejde. Faren relaterer skiltet med vejarbejde til barnets yndlingsfigur Byggemand Bob ved at sige: "Hov. Byggemands Bobs venner er ved at lave ny asfalt til os". Barnet deltager interesseret i dialogen og kommer med relevante input. Faren og drengen får talt en masse om vejskilte, og de finder flere skilte, de kan læse.
Drengen lærer en masse sammen med sin far i en hyggestund, som opstod ud af ingenting.
Situationen lykkes for faren, fordi han kender sin søn og ved, hvad han interesserer sig for. Men faren havde også selv en oprigtig interesse i at tale med sin søn om det, de cyklede forbi. Faren skabte en situation, hvor de kunne have et dejligt samvær, samtidig med barnet udviklede kompetencer indenfor literacy.

 

Konkrete eksempler på literacy, der kan indgå i hverdagen

  • Byg videre på barnets interesse for logoer. F.eks. ved mange børn hvad en stort gult "M" (McDonalds) betyder og står for. 
  • Brug bogstaver i hverdagen. Hæng f.eks. alfabetet op i børnehøjde og referer til bogstaverne. (F.eks. bogstaverne fra GIVEAWAY) 
  • Skriv sammen med børnene. Skriv på deres tegninger, hvad de har tegnet, eller hvem tegningen er til. Se foto med ”lang regnorm”.
  • Lav bogstaver i modellervoks (dette er med i GIVEAWAY) 
  • Bag bogstavsmåkager, så kan barnet spise bogstaverne fra sit navn osv.
Vil I læse mere om literacy anbefales tidligere indlæg eller to følgende bøger af Carina Fast "At læse og skrive i børnehaven" og "Læs med dit barn".

Tidligere indlæg:
Tag på konference i tidlig literacy





Læs resten af indlægget ...

søndag den 8. januar 2017

Stavelser og lydlig opmærksomhed

At børn tilegner sig viden om, at ord kan opdeles i mindre dele, er et led i den lydlige (fonologiske) udvikling, og denne er en vigtig forudsætning for læsetilegnelsen. De mindre dele kender vi som stavelser.

Når børn skal lære noget så abstrakt som stavelser, er det afgørende at aktiviteterne er sjove og meningsgivende for børnene. Det er ligeledes en god idé at involvere bevægelse og kropslig aktivitet i læringssituationerne, da det både motiverer børnene, og fordi der er stærke indikationer for at bevægelse styrker læring.

Vi har to ideer til pædagogiske aktiviteter, der introducerer børnene til stavelsesdeling.



Stavelser med elastikker

Man skal på forhånd have anskaffet et antal postelastikker.

Børnene skal holde elastikken med to hænder op foran sig. Vælg et ord, f.eks. børnenes navne. For hver stavelse i ordet trækkes elastikken ud, hænderne føres sammen igen efter hvert træk. Tag en runde, hvor alle børnenes navne siges på den måde.

Man kan hjælpe ved at at sidde bag barnet og føre barnets hænder, indtil det har fået fornemmelse for rytmen og stavelserne.



Ærteposer i spand

Man skal have 3 spande med tallene 1-3 på, ærteposer og et antal ting i en kurv.

Børnene skiftes til at trække en genstand fra kurven. Klap ordet i stavelser eller brug en postelastik. Tæl hvor mange stavelser, ordet består af. Lad barnet kaste ærteposen i spanden, der har det tal, der svarer til antallet af stavelser.


Klik her, hvis du vil have flere ideer eller mere viden om lydlig opmærksomhed.
Læs resten af indlægget ...

mandag den 7. november 2016

Børn med meget lidt sprog

For et par måneder siden lavede vi et facebookopslag, som gav mulighed for, at man kunne ønske et indlæg. Et af de ønsker, vi modtog på mail, handlede om råd til, hvad man kan gøre som forælder, når et barn kun bruger ganske få ord og ikke anvender sætninger.






Først vil vi indlede med lidt viden om børns sproglige milepæle, altså ved hvilken alder man kan forvente, at børn tilegner forskellige sproglige kompetencer.

Klik på billedet for at læse teksten.

Mailen, vi modtog, handler om et 5-årigt barn, der ikke bruger mange ord, og som kun anvender enkeltordsytringer. Når man ser på milepælene, er det tydeligt, at barnet er meget forsinket i sin sprogtilegnelse - selv når man tager højde for den variation, der naturligvis gør sig gældende blandt børn. Vi vil her på bloggen komme med nogle bud på, hvad man kan gøre for at understøtte sprogtilegnelsen, men vi må understrege, at man i en situation som ovenstående må opsøge den instans i kommunen, der kan undersøge barnets sprog nærmere og tilrettelægge en målrettet indsats. Det vil typisk være Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, man skal henvende sig til. 

Understøttende sprogstrategier

Et af de tiltag, man kan igangsætte, er at ændre på, hvordan man selv som voksen kommunikerer og taler med barnet. De understøttende sprogstrategier er måder, hvorpå man kan tilpasse sit sprog, så det understøtter et barns sprogtilegnelse og læring. Det kan både være strategier, der gør det nemmere for barnet at deltage i dialogen, som tydeliggør et ords betydning eller lignende, og det kan være strategier, der udfordrer barnets sproglige formåen og dets tænkning.

Der er lavet undersøgelser, der har undersøgt, hvor stor effekt på børns produktive sprog, de forskellige strategier har (Trivette et al., 2010), og nedenstående tabel er en oversigt, hvor strategierne er rangordnet efter effekten.

Klik på billedet for at læse teksten.


Hele pointen er naturligvis, at man skal bruge mange forskellige strategier og ikke lægge sig fast på nogle bestemte.

Bliv klogere på understøttende sprogstrategier

På hjemmesiden www.sprogpakken.dk findes der en række film og visuelle tekster, der giver eksempler på forskellige strategier. Filmene ligger desuden på YouTube (brug søgeordet "sprogpakken"). Se nogle af dem herunder:





Dialogisk læsning og en boganbefaling

Dialogisk læsning er en anden veldokumenteret og effektiv måde at øge børns ordforråd på, og metoden integrerer mange af de understøttende sprogstrategier. Den kan benyttes hjemme med et eller flere børn samt i dagtilbud og hos dagplejere. Lær mere om dialogisk læsning via dette link.

Følgende bog er henvendt til forældre og giver gode og konkrete forslag til, hvordan man kan benytter de understøttende sprogstrategier i hverdagslivet. Klik på billedet for link.






Læs resten af indlægget ...

fredag den 14. oktober 2016

Samspil og teknologi


Vi har i tidligere indlæg skrevet om, hvor vigtigt sammenspillet mellem forældre og barn er. At små børns sprogtilegnelse og udvikling er afhængig af relationen til de nære voksne er veldokumenteret. Ønsket om at dele oplevelser og udtrykke behov udgør en stor del af drivkraften bag sprogudviklingen. Men hvad sker der, hvis den voksne afbryder samspillet med barnet for at give  telefonen opmærksomhed? Det har norsk TV undersøgt i programmet "Teknologien som forandrer oss".




I programmet gennemføres et forsøg, hvor forældre giver deres barn opmærksomhed i få minutter for derefter at vende opmærksomheden mod mobilen. Man ser, hvordan børnene reagerer med frustration, når det igangværende samspil afbrydes.


 Se, de tre forsøg her
Se forsøget her


Forsøget er inspireret af det kendte, gamle eksperiment "Still Face", som i 70'erne bidrog til forståelsen af vigtigheden af kontakten mellem barn og omsorgsgiverne. Vi har omtalt forsøget i et tidligere indlæg.

Du kan vælge at se den lille bid med telefonforsøget, men vi kan anbefale dig at se hele programmet, hvor både teknologiens faldgruber og muligheder bliver illustreret.




Læs resten af indlægget ...

søndag den 25. september 2016

Nip-napper med sproglyde

Genopliv den gode gamle nip-napper. Vi har lavet en udgave med sproglyde, som man kan bruge til at styrke den lydlige opmærksomhed, og inderst inde er der en spændende og aktuel overraskelse :-).



I stedet for tal, der skal angive, hvor mange gange man skal bevæge nip-napperen, skal man tælle stavelser. Dvs. "ka-ra-te-lyd" er lig med 4 skift, "mad-lyd" 2 osv. På den måde får man øvet stavelsesdeling, som også er et element i fonologisk opmærksomhed. 





Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter fonologisk/lydlig opmærksomhed, kan du læse disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde

At støtte et barns læseforudsætninger


Læs resten af indlægget ...

søndag den 11. september 2016

Fakta om tosprogethed

Inden for tosprogsområdet sker der i øjeblikket meget forskning, og i de senere år er der publiceret mange resultater. Vi præsenterer her 10 fakta omkring tosprogethed, der er forskningsmæssig belæg for:

  1. Tosprogede børn pludrer ved samme alder som etsprogede
  2. De producerer deres første ord ved samme alder som etsprogede (ca. 12 måneder)
  3. Ordforrådstilegnelsen forløber i samme tempo for et- og tosprogede, men for de tosprogede børn skal man betragte deres samlede ordforråd på begge sprog. Vurderer man kun det ene sprog, får man ikke det fulde billede.
  4. De tidlige sætninger høres ved samme alder hos et- og tosprogede.
  5. Jo tidligere et barn eksponeres for sit andetsprog des bedre færdigheder på det pågældende sprog. I Danmark er andetsproget typisk dansk.
  6. Hjernen udvikles forskelligt hos børn, der lærer et eller flere sprog fra tidlig alder.
  7. Sprog, der bruges i sociale sammenhænge, tilegnes hurtigere end sprog til læringsformål.
  8. Eksponeres barnet for andetsproget efter treårsalderen kan det tage flere år for barnet at opnå sprogfærdigheder til læringsformål.
  9. Tosprogethed har vist sig at give bedre fonologisk opmærksomhed, ligesom man har fundet gode færdigheder i forhold til opmærksomhed, ræsonnering, problemløsning mm. hos tosprogede.
  10. Børn med sproglig forsinkelse kan tilegne sig to sprog, men den sprogstøttes, der skal ydes, adskiller sig fra fra den, der gives til etsprogede familier.
(Kilde: The Hanen Centre)

Det hele handler om hjernen, og i nedenstående optagelse kan du høre og se, hvordan forskere ved University of Washington har undersøgt 11 måneder gamle et- og tosprogede børn og fundet forskelle i, hvordan deres hjerner processerer sproglyde. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at børnenes hjerner er specialiserede i det eller de sprog, der er i børnenes miljø, og at der kan konstateres forskelle i, hvilke områder af hjernen der er aktive. Når tosprogede børn hører begge sprog aktiveres områder af hjernen, der er associeret med eksekutive funktioner, så idet tosprogede børn fra fødslen skal skifte frem og tilbage mellem to sprog, øges aktiviteten i disse vigtige områder i hjernen.




Læs et andet indlæg om tosprogede: Tosprogethed - hvordan løfter vi opgaven?
Læs resten af indlægget ...

søndag den 28. august 2016

Tosprogethed - hvordan løfter vi opgaven? Links til film og materialer


Lige nu står mange daginstitutioner med en stor opgave, der består i at modtage børn med andet modersmål end dansk. Mange er godt i gang med tilegnelse og opdatering af viden om gode sprogmiljøer for toprogede børn.
Det kan være en jungle at finde frem til gode materialer, man kan lade sig inspirere af. Derfor har vi samlet mange af de links, vi anbefaler at orientere sig i - se nederst i indlægget.


Hvornår og hvordan børn er tosprogede


Tosprogede børn er lige så forskellige som alle andre børn, og det kan været svært at tilrettelægge den rigtige indsats, for at barnet udvikler sig sprogligt. Det er derfor vigtigt, at pædagogerne er klædt godt på til opgaven, da viden kan give en langt mere kvalificere tilgang til de tosprogede børn og deres familier.

I litteraturen peger man på en todeling af de tosprogede børn. Todelingen skal kunne hjælpe os med at identificere, forebygge og iværksætte tiltag for nogle af de udfordringer, de tosprogede børn kan komme i, hvis de ikke bliver støttet i andetsprogs tilegnelsen.
Kategoriseringen kan ikke bruges som en facitliste, da der er mange forhold i børnenes baggrunde og opvækst, som kan påvirke sprogtilegnelse. Et eksempel som kan forvirre i kategoriseringen kan være  børn, som har været i deres hjemland i længere tid uden at bruge deres andetsprog (dansk). Derfor er det altid vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte families historie og det enkelte barn.



Links til hvordan I kan løfte fagligheden i dagtilbuddet  

Med den rigtige start for barnet og en målrettet sprogstimulering kan vi gøre en stor forskel for de tosprogede børn.
Få gode tips gennem disse links til hvordan I ruster jeres daginstitutioner til at varetage de tosprogede børns trivsel og sproglige udvikling. Skriv en kommentar, hvis I har i link vi skal tilføje: 


Sproget er en gave: Gratis inspirerende materiale lige til print. Se mere her.









Billed-og lydbøger: Flere kendte billedbøger indtalt på forskellige sprog fra SPELLprojekter. Se mere her.









Film om hvordan man arbejder i daginstitutioner med tosprogede børn, deres familier og biliteracy. Se filmen her. 









Sprogpakken: Sprogpakkens sprogstrategier oversat til flere sprog - til at ruste forældrene til arbejdet med børnenes sprog. Se mere her. 









Styrk sproget: guide fra undervisningministeriet om hvordan man kan løfte fagligheden for tosprogede børn. Se mere her.









Sprogscreening "Vis, hvad du kan": Materiale til sprogscreening af tosprogede småbørn, skolestartere og skoleskiftere. Se mere her.









Kommunikation med tosprogede forældre: film fra Aarhus Kommune om den gode sprogstimulering. Oversat til flere sprog. Filmen sætter fokus på, hvor vigtigt det er at stimulere sproget, og hvordan det kan gøre. Tal sproget frem. Se mere her.







Symboler til kommunikation: Hjælp til opstart med symboler på mange sprog så I kan kommunikere med barn og familie. Se mere her. 








Modtagerklasser: 10 gode råd fra SDU til arbejdet med modtagerklasser eller tosprogede børn i skolen. Se mere her.









Tosprogede i skolen: Se film om hvordan man i skolen kan arbejde med at udvide tosprogedes ordforråd udfra læste tekster med udgangspunkt i Pauline Gibbons forskning. Se filmen her.






Sprog i samspil: I bogen "Sprog i samspil" kapitel 7 er der en god teoretisk gennemgang af simultan og sekventielt tosprogede børn. Se mere her. 


Læs resten af indlægget ...

torsdag den 25. august 2016

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."



Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:
  • understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
  • gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
  • forbedre jeres fysiske sprogmiljø
  • bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
  • bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning



Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!


Læs resten af indlægget ...

søndag den 19. juni 2016

Flugten fra sneglefarmen - ny børnebog

Børnebogen "Flugten fra sneglefarmen" repræsenterer en ny måde at skrive børnelitteratur på. Helle Bylander og Trine Kjær Krog står bag konceptet, og de har fået en rigtig god idé.

Bogen er udformet som en dobbeltbog. Den ene del er en fortælling om en snegl og den anden en fagbog om snegle.


Bogens udformning er unik, og vi har ikke set den før i de danske børnebøger. Teorien bag bogen bygger på viden om early literacy (tidlig skriftsprogstilegnelse). Et af bogens fremtrædende principper er, at barnet nemt kan blive aktiv medlæser ved bl.a. at aflæse de illustrationer, der indgår i teksten.

Vi har tidligere berørt nogle af grundprincipperne for early literacy i et indlæg om læseforudsætninger.

 Børn kan blive medlæsere ved, at:
  • dele af teksten er erstattet af billeder 
  • teksten grafisk viser, om sneglen råber eller hvisker (store og små bogstaver)
  • der er talebobler, som viser, at der er en, som siger noget. 
  • der er skilte i bogen, som indikerer, at der står en vigtig information, og som vækker barnets nysgerrighed







Bogen er oplagt til tematisk sprogarbejde i dagtilbuddet eller hjemme til en hyggestund sammen ungerne. Temaet om snegle favner alle børn og er et emne, som alle børn har erfaringer med. Bogen er inspirerende, og ideerne vedr. barnets medlæsning vil kunne overføres i større eller mindre grad til læsning af andre bøger.

Vi kan anbefale, at man vælger bøger som:

  • har talebobler, så barnet kan regne ud, at der er en, som siger noget.
  • har deltaljerede illustrationer, gerne med billeder af skilte. Her vil børnene blive opmærksomme på, at der er informationer, som kan læses på skiltet og overføre det til hverdagen. F.eks. skiltning til toilet, udgang og supermarkeders logoer mm.
  • interesserer børnene.
  • indeholder nye og ukendte ord. Dvs. ord, som I ikke bruger til hverdag, og som øger ordforrådet.
  • Læs gerne både fagbøger og fortællinger.


Vi giver vores anbefalinger til denne unikke børnebog. Den er nytænkende i forhold til at formidle til forældre og pædagoger, hvordan man med simple virkemidler kan arbejde med børns opmærksomhed på læsning, udvidelse at ordforråd og historiefortælling. Bogen kan købes ved Dansk Psykologisk Forlag.
Læs resten af indlægget ...

søndag den 29. maj 2016

At støtte et barns læseforudsætninger

For mange børn er skolestarten lige om hjørnet. En vigtigt læringsområde i de første skoleår er literacy, dvs. evnen til at læse og skrive. Både før og efter skolestart kan man gøre meget for at give børn et godt fundament at bygge tilegnelsen af literacy på.

På et nyligt kursus havde vi fornøjelsen af at høre Janice Greenberg fra The Hanen Centre tale om læseforudsætninger, og hendes opremsning af forudsætninger vil vi her dele med jer.

Hvad består læsning af?

Overordnet set kræver det to typer af færdigheder for at have forudsætningerne til at lære at læse og skrive. Den ene er de afkodningsrelaterede færdigheder, dvs. at kunne omsætte bogstaver til lyde og være i stand til at sætte dem sammen til ord. Den anden handler om at kunne forstå en teksts indhold.

Til de afkodningsrelaterede færdigheder hører:
  • viden om skriftsprog: kende læseretning, start og slut på bøger, viden om ord og sætninger
  • viden om alfabetet: at kunne alfabetremsen, kende de enkelte bogstavers navne, udseende og lyde
  • fonologisk opmærksomhed: at kunne opdele ord i stavelser, kende til rim og bogstavrim og have bevidsthed om at ord består af lyde
  • lyd-bogstav-sammenhæng: viden om, at der til hvert bogstav knytter sig en talelyd

De forståelsesrelaterede færdigheder kræver:
  • et stort og nuanceret ordforråd, der består af almindelig hyppige ord og specielle sjældne ord.
  • viden om, hvordan historier er opbygget
  • at kunne "læse mellem linjerne"
Læsning er således ikke blot den tekniske færdighed: at være i stand til at afkode bogstaverne. Denne evne får først værdi, når man samtidig er i stand til forstå og bruge det, man læser.


At understøtte forudsætninger for literacy

Børn får meget forærende ved at blive introduceret for skriftsprog tidligt i livet. En helt central pointe er, at skriftsproget skal udpeges og bruges sammen med børnene. At have bogstavplakater, ordkort, bøger og andre skriftsproglige materialer giver først mening, når de bruges aktivt.

Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter de afkodningsrelaterede forudsætninger, kan du se disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde



For at støtte forudsætninger til forståelse af tekster kan du finde inspiration i følgende indlæg:

Nem indføring i dialogisk læsning

Sjov leg til bedre ordkendskab

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse

Hvilke ord skal børn egentlig lære?









Læs resten af indlægget ...

fredag den 6. maj 2016

Nem og god inspiration til leg med sproget i hverdagen



Vi har glædet os til at få fingrene i bogen Flere snakkepakker - sprogudviklende aktiviteter om krop og følelser af Lotte Salling. 

Bogen er gennemarbejdet og lige til at bruge i hverdagen uden de store forberedelser. Flere snakkepakker er opbygget som en opslagsbog med relevante undertemaer for krop og følelser. 
Ofte taler vi om kropsdele, når vi taler om kroppen med børn. Men der er flere andre oplagte emner, som er væsentlige at tale om, og det er tænkt med i bogen. Ved temaet Kroppen er der for eksempel lagt op til emner som blod, at vokse, maven osv. 

Bogen kan anvendes til tematisk sprogarbejde af forældre og pædagogisk personale i dagtilbud, indskoling eller i sproggruppe.






Bogen indeholder en række snakkepakker, der behandler det overordnede tema om krop og følelser. Følgende er et eksempel på snakkepakken om Viden.

Snakkepakken Viden indeholder:

  • en illustration 
  • en remse med tilhørende fagter
  • en sang med en velkendt melodi
  • forslag til relevante spørgsmål, man kan lade sig inspirere af til dialog med barnet/børnene
  • forslag til relevante aktiviteter, som ikke kræver den store iscenesættelse, og som nemt kan indgå i en dagligdagsaktivitet. 
  • man kan også printe tilhørende tegne- og skriveopgaver fra hjemmesiden



Vil du se nærmere på Flere snakkepakkers hjemmeside, så følg link til snakkepakker.

Flere snakkepakker er en praksisnær bog, hvor i der på en saglig, inspirerende og gennemtænkt måde behandles emner, som er relevante for børn. Hvis du godt kan lide et lækkert og flot materiale, der er nemt at arbejde med, vil vi anbefale dig at se nærmere på denne udgivelse fra Dafolo.
Læs resten af indlægget ...