Print lydkortplakat

Vi har været i gang med at lave en plakat til jer, som ligger klar til gratis print. Plakaten har stadig QR-koderne på, så det er nemt at få adgang til filmene, der viser og forklarer lydene. Den er lavet af de lydkort, vi tidligere har præsenteret her på bloggen i samarbejde med firmaet TipTapTudse, og repræsenterer de 19 konsonantlyde, der findes i dansk talesprog. Materialet er lavet med henblik på at kunne bruges til skærpelse af børns fonologiske opmærksomhed og til afhjælpning af eventuelle udtalevanskeligheder. Læs mere på fanen "Lydkort", som du finder øverst på siden.

Plakaten kan printes til ophængning på børneværelset, i dagtilbuddet eller andre steder. Det kan være en sjov måde at blive mindet om særlige talelyde, der kan volde et barn vanskeligheder, eller blot få skærpet opmærksomheden på alle konsonantlyde. Billedet herunder er et link til plakaten.




Link til plakaten

Lydkortene er blevet til i samarbejde med Mogens Buus fra TipTapTudse Motorik- og læringsspil.

I øvrigt har vi d. 22.08.15 lavet nogle få justeringer på "Lydkort med hjælpetekst" for at gøre dem endnu bedre. Derfor opfordres du til at hente den rettede version. Det kan du gøre på fanen "Lydkort". Samme sted får du overblikket det samlede materiale.

Husk at kortene findes i to versioner - en med hjælpetekst og en uden.

Læs resten af indlægget ...

Nu er der også lydkort uden hjælpetekst

Tusind tak for den fantastiske modtagelse de lydkort, vi udgav her på bloggen i forrige uge, har fået. Og tak for de mange gode tilbagemeldinger både fra kollegaer, forældre og pædagoger. Vi har fået kommentarer til justeringer og idéer til kommende projekter, og vi har lavet nogle få tilpasninger for at gøre lydkortene endnu bedre.




Link til lydkort uden hjælpetekst

Oprindeligt var lydkortene mest rettet mod forældre og pædagoger, som gerne vil arbejde med barnets udtale og fonologiske opmærksomhed, men vi er blevet opmærksomme på, at der også er logopæder, der gerne vil  bruge kortene. Derfor har vi nu sammen med TipTapTudse udviklet lidt på materialet og har lavet en ny udgave uden den lille hjælpetekst, der findes nederst på hvert kort.

For at få adgang til lydkortene kan du på fanen øverst på siden trykke på "Lydkort". Hvis du læser på mobil, er der i stedet en rullemenu. Derinde finder du links til lydkortene både med og uden hjælpetekst.

Der er desuden sket små rettelser til lydkortene med hjælpetekst. Det gælder for QR-koderne i rævelyd, larvelyd og fryselyd. Derfor vil det være en god idé at hente dem ned igen og slette de gamle. På den måde er du sikret direkte adgang til de opdaterede film.

Rigtig god arbejdslyst til alle jer derude, som følger vores lydkortprojekt.

Læs resten af indlægget ...

Digitale børnefællesskaber

Hvis du går med forestillingen om, at det der med børn og tablets er et spørgsmål om at finde velegnede apps, så er der virkelig god grund til at læse bogen "Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave". Det er en bog, der vil rykke ved den forestilling.

Bogen indeholder konkrete og praktiske forslag til digitale aktiviteter, hvor børn i fællesskaber kan bruge digitale medier til at dele viden og oplevelser, udforske verden og skabe narrativer. Der er 15 forskellige aktiviteter til hhv. vuggestue- og børnehavebørn, og hver af dem er præcist og tydeligt beskrevet. Aktiviteterne er lette at gå til, når man har det rette udstyr. Det drejer sig overvejende om en iPad, men det kan også være supplerende udstyr, f.eks. et digitalt mikroskop eller en projektor. Som interesserede i sprogtilegnelse og sprogstimulering er vi vilde med de talende klemmer og brikker, som vi ser mange anvendelsesmuligheder i, og som oven er ret billige at anskaffe.

Til pædagogisk personale, der trænger til fornyelse i samlingssituationer, er der masser af inspiration at hente, og til det tematiske sprogarbejde, viser bogen, at der er rige muligheder for at bruge digitale medier til både undersøgelse, dokumentation og formidling af børnenes læring og oplevelser.



Bogen indledes med et afsnit, der kort præsenterer summen af forfatternes erfaringer med at skabe digitale børnefællesskaber samt deres refleksionsramme. Der ligger saglige og relevante overvejelser bag dette afsnit, men det er helt klart praksisaspektet, der er bogens styrke. Vi anser den som et vigtigt bidrag til skabelsen af kulturer, hvor børn bruger digitale medier som aktive producenter, og hvor medierne kvalificerer og fornyer børnenes læringsfællesskaber.

"Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave" er skrevet af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen og er udkommet på forlaget Dafolo.

Læs resten af indlægget ...

Nye lydkort med film

Selv om bloggen har holdt sommerferie, har vi skam ikke holdt helt fri på børns sprog.  I samarbejde med kunstner og illustrator Mogens Buus fra TipTapTudse har vi brugt sommeren på at udarbejde en række indbydende lydkort og små film, som kan bruges til at arbejde med fonologisk opmærksomhed og til afhjælpning af fonologiske vanskeligheder. Mogens har stået for illustrationerne, og vi har udarbejdet konceptet og filmene. Som noget nyt giver børns lydkortene mulighed for at scanne QR-koder og se film, der viser og forklarer, hvordan den enkelte talelyd realiseres.

Vi har som logopæder savnet et fonologimateriale, der også kan bruges af personer uden kendskab til fonologi og fonetik, når de skal støtte et barns fonologiske udvikling. Ofte har vi oplevet, at voksnes forståelse for ord og talelyde helt naturligt er så påvirket af skriftsproget, at ord bliver tænkt som bestående af bogstaver. Det kan være svært for voksne at høre den lydlige side af ordet og lytte sig frem til de talelyde, et ord består af. Ydermere har vi også tit stået i den situation, at vi kunne ønske os et materiale, der nemt og hurtigt ville kunne bruges af ikke-logopæder til at vise, hvordan de enkelte talelyde artikuleres og lyder. Det er vores intention, at de nye lydkort kan opfylde dette behov.



 

Billedlink til lydkort



Derfor præsenterer vi her et gennemarbejdet og gratis materiale, der består af 19 lydkort med danske konsonanter og dertilhørende film. Filmene viser og forklarer hver af de 19 talelydes/fonemers udtale. Hver lyd har et navn og en tilhørende illustration, som gør det lettere og mere konkret for børn at huske de enkelte lyde. Desuden er der på lydkortet givet en lille forklaring på eller hjælp til, hvordan lyden skal realiseres. Ved flere af lydene har vi valgt at sætte en hjælpevokal ind efter konsonanten, og det har vi gjort, for det kan opleves lettere for andre end logopæder at arbejde med talelydene. Vi er klar over, at denne manøvre kan have nogle ulemper men har alligevel fundet, at det er den bedste løsning.

Når QR-koden på lydkortet scannes får du adgang til den tilhørende film, der har en varighed af ca. 30 sek. På filmen hører man dels lyden samt får en kort forklaring på, hvor og hvordan lyden dannes. Herunder kan du se et eksempel på en af vores film.

Vores hensigt har været at producere et moderne og indbydende materiale, der er let tilgængeligt for alle interesserede, og som indbyder til kreativitet og aktivitet. Det er vores håb, materialet kan anvendes af forældre, pædagogisk personale, lærere og logopæder, når de har med børn at gøre, der har fonologiske vanskeligheder eller nedsat lydlig opmærksomhed.

Hele materialet - lydkortene, beskrivelser mm. - er samlet i fanen øverst på skærmen under "Lydkort". Hvis du er i tvivl om, hvordan du henter eller bruger en QR-scanner, kan du få hjælp ved at se to videoinstruktioner, der viser hvordan, man gør: link til at hente QR-scanner og link til at bruge QR-scanner.

Fotos fra film. Her illustreres udtale, og hvor lyden dannes i munden.  

QR-koderne har forskellige farver, der indikerer lydenes klassifikation. Klassifikationen er især brugbar for logopæder, der kan være interesseret i at tydeliggøre fonemgruppers særlige karakteristika for børn med fonologiske vanskeligheder. Konsonanter kan klassificeres forskelligt, og hvis du ønsker at læse om de valg, vi har truffet i vores materiale, kan du se mere i dokumentet om "Beskrivelse af konsonantfonemer". Talelydene/fonemerne er angivet i grov IPA.

Scan QR-koden med mobil eller tablet og lyden forklares via YouTube-klip

I løbet af de kommende måneder vil der løbende komme indlæg på bloggen med inspiration til, hvordan lydkortene kan anvendes.

Bemærk, at lydkort  fra børns sprog og TipTapTudse frit kan benyttes, og de kan deles, omtales på nettet og mangfoldiggøres mm., så længe der refereres til www.bornssprog.dk.




Filmen, der viser fiselyd

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Sådan arbejder vi med aktionslæring

I et tidligere indlæg her på børns sprog fortalte vi om, hvordan vi i længere tid arbejdet med, at tilrettelægge et aktionslæringsforløb, hvor formålet var at opkvalificere pædagogernes kompetencer til at fremme børns lydlige opmærksomhed i børnehaven. 

Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.

Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:   

Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling. 

Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed. 

En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.

En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i pædagogens kompetencer

Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen 

Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"

Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.

Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar. 

Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Solbjørg har knækket læsekoden

Vi har på børns sprog tidligere vist, hvordan man lyderer, men det kan måske være svært at forstille sig, hvordan det lyder, når et barn lige har knækket læsekoden. At lydere betyder, at man trækker de enkelte bogstavers lyde sammen til et ord.

Her på bloggen vil vi gerne fortælle jer om en pige, som har en veludviklet lydlig opmæksomhed. Den lydlige opmærksomhed kan barnet i en tidlig alder udvikle ved bl.a. at blive stimuleret gennem rim, remser og sanglege. Et konkret eksempel kunne være 'ride, ride ranke'. Her hygger barnet og forældrene sammen, og barnet mærker sproget gennem kroppen, dvs. rytmen, bevægelserne, sangen og rimene.

Den lydlige opmærksomhed og den tidlige læseudvikling kan beskrives som:

• Lydlege, f.eks. hvor barnet uden at kigge kan identificere lyden af en saks, som klipper. 
• Rimlege. Det kunne være lege som købmandsleg med rimord
• Lege med stavelser, f.eks. klappe stavelser elle tale langsomt og tydeligt som en robot 
• Lege med sproglyde. Her kan lege som konsonantbanko være rigtigt godt 

Når børn begynder at lege med sproglydene, kan det efterhånden sætte bogstaver og lyde sammen til ord dvs. 'at knække læsekoden'. Det er ofte i 6-7 års alderen barnet er nået der til i sin udvikling af lydlig opmærksomhed.

Vi har været så heldige at låne et videoklip af Solbjørg, som lige har knækket læsekoden ved at lydere. I videoklippet læser hun en noget udfordrende tekst, fordi hun er stolt af selv at kunne læse sin yndlingsbog. Mange børn vil have behov for en langt enklere og kortere tekst.

Se filmen. Den varer 10 min., og man kan godt danne sig en indtryk uden det er nødvendigt at se det hele.

Læs resten af indlægget ...

Synlig læring - se den voksens rolle i børns feedback

Der er et stort læringspotentiale i, at mennesker giver hinanden positiv og konstruktiv feedback, og forskeren John Hattie har gennem sin forskning da også dokumenteret, at feedback er en af de mest virkningsfulde faktorer, når det gælder skolebørns læring. Feedback er således et vigtig element i begrebet synlig læring.

Der kan arbejdes med synlig læring på flere niveauer, f.eks.:

• at synliggøre succeskriterierne for en given opgave
• at læreren kender sin indvirkning på eleverne 
• at arbejde med at lære børnene at give hinanden feedback

John Hatties mantra er, at læreren skal se læring gennem elevens øjne, og at elever skal blive deres egne lærere. Til det har de brug for kammeraters og læreres hjælp.

Kend din virkning og effekt

Vi vil gerne dele nogle af de overvejelser, vi har om den professionelles rolle i at skabe et rum for feedback børnene i mellem, med jer.

For feedback kan gives til børn af børn, er det utrolig vigtigt, at det sker i en god og tillidsfuld atmosfære, og man har lavet aftaler om, hvordan det skal foregå. Den er den voksnes opgave at tydeliggøre og modellere dette. Filmen om "Austins butterfly" er netop et eksempel på, at læreren viser børnene, hvordan feedback gives.

En brugbar feedback er kendetegnet ved, at den:

• gives på en venlig måde, er nyttig og præcis
• går på indhold og ikke på personen
• kan ytres af alle, og ikke er oplæg til videre diskussion

Vi har ladet os inspirere af YouTube-klippet om Austins sommerfugl.

Link til YouTube klip "Austins butterfly"

Vi tidligere tidligere skrevet om synlig læring i forhold til, hvordan man synliggør læringsmål for mindre børn i fonologiundervisningen. Læs med her: indlæg om synlig læring.

I er meget velkomne til at kommentere indlægget, da der er endnu flere dilemmaer og vinkler, som kan påvirke de gode processer.

Læs resten af indlægget ...

Tematiske ABC-bøger med digitalt tvist

Fire bøger med titlen Min ABC og de fire undertitler

• Dyr i Danmark
• Natur i Danmark
• Livet i byen
• Livet på landet

- giver mulighed for at skærpe børns opmærksomhed på bogstaver samtidig med, børnene udvider deres kendskab til de fire temaer og dermed øger ordforråd og -ordforståelse.

I hver bog er alfabetets bogstaver repræsenteret med udvalgte ord, der er forklaret med en lille tekst og tilhørende foto. Til de fleste bogstaver er der 4-5 ord. Ved bogstavet Q findes i hver bog en lille ordquiz, og hvor W, X og Z ikke er præsenteret med ord, er der meget flotte fotos af noget, der visuelt ligner bogstavet, og som relaterer sig til temaet.

Fordi bøgerne er tematiske kan man tale om sammenhænge, ligheder og forskelle mellem de ord, der er repræsenteret, og det giver børnene nogle "huskeknager" at hænge ordene op på. Forståelsen af ordene bliver bedre end, hvis de var en masse løsrevne ord. "Huskeknagerne" kan være viden om, hvordan genstanden ser ud/smager/lugter, hvor stor den er, hvordan den føles, hvilket overbegreb, den knytter sig til osv.

Til hver bog er produceret 29 små film. I hver film er et ord fra bogen udvalgt. Teksten læses op af en pige, mens man ser en 30 sekunders film om ordet. Man får adgang til filmene ved at scanne en QR-kode fra bogens bagside eller ved at gå ind på www.minabc.dk.

Vi synes, bøgerne og filmene er velegnede som en del af indholdet i et tematisk sprogarbejde i børnehaver, ligesom de kan læses og ses hjemme, da de fleste børn vil finde emnerne interessante.

Bogens forfatter er Kim Boye Holst, og bøgerne er udkommet på forlaget VAERKSTADT.

Læs resten af indlægget ...

Nem indføring i dialogisk læsning

Børn elsker gentagelser, også når det gælder bøger. Mange forældre kender sikkert til, at deres børn har yndlingsbøger, som vi har læst for dem mange, mange gange. Hvis vi under læsningen prøver at springe en side over i en travl stund, bliver det straks bemærket. 

Da vi stødte på en simpel introduktion til, hvordan man kan læse bøger efter metoden, der kaldes dialogisk læsning, havde vi på børns sprog netop talt om, at vi stadig kan huske vores børns yndlingsbøger ordret, selv om det er over 10 år siden, vi har læst dem. Ved bøger, der læses mange gange, opstår ofte en samtale om handlingen, fordi barnet enten kan foregribe den eller associere til oplevelser, der relaterer til den. Derved har man spontane situationer, der lægger sig op ad dialogisk læsning. 

billedebog med vejledning til dialogisk læsning

Dialogisk læsning kan bruges til bøger, børn allerede kender og ikke mindst til nye bøger.

Du kan få adgang til den let læste indtroduktion, der er forfattet af Gitte Ladefoged for forlaget Carlsen, via linket herunder.

link til simpel indføring i dialogisk læsning

Læs resten af indlægget ...

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.

Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.

Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.

Læs resten af indlægget ...

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse for de 5-8 årige

børns sprog er stødt på et materiale, som vi kan anbefale til pædagoger, lærere og forældre, der ønsker inspration til at øge børns ordforråd, og som kan lide at arbejde med strukturerede forløb.

Forfatterne er Lisbeth Glerup, konsulent i Undervisningsministeriet og journalist Anders Bruhn, og de inddrager brugen af tablets, smartboard og fysiske aktiviteter i sprogarbejdet. 

Bogen er baseret på spændende evidensbaseret viden fra USA, hvor man har forsket i effektive metoder til at udvide børns ordforråd. I bogen forekommer en række fokusord, som er udvalgt efter deres hyppighed i daglig tale. Således er mellemfrekevente ord centrale i udvidelsen ordforrådet, da forskningen viser, at det især er de disse ord, der er medvirkende til at øge barnets sproglige forståelse. 

Mellemfrekvente ord er kendetegnet ved, at de indgår naturligt i sproget og bl.a. er med til at uddybe og nuancere sammenhænge. Det kan være ord som f.eks. skrækslagen og begejstring. Desuden opererer forfatterne med lavfrekvente ord, som benyttes inden for specifikke faggrupper, f.eks. dialyse og grafem. Den sidste ordkategori er højfrekvente ord. Den omfatter almindelige ord fra hverdagen, som ofte bruges i daglig tale, f.eks. bord og glad.

I vores daglige praksis har vi til tider manglet et materiale, som kan anbefales til pædagoger eller lærere, der arbejder med 5-8 årige børn. Bogen kan bruges i børnehavens storbørnsgruppe eller af lærere i indskolingen, som ønsker fokus på sprogtilegnelse, eksempelvis til elever, der har brug for en fokuseret sproglig indsats.

Materialet er meget nemt at arbejde med, og alt er samlet i én bog og på en tilhørende hjemmeside. Forløbene er udarbejdet til en 30 ugers periode og udgør et færdiglavet og velbearbejdet materiale, som er lige til at gå til, uden det kræver meget forberedelse for læreren eller pædagogen.

Bogen anvender metoder fra dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde og er et godt startsted for forældre eller professionelle, som gerne vil prøve kræfter med at arbejde fokuseret med sprogstimulering af børn.

Dette er bestemt en bog, som skal afprøves i praksis.

Den tilhørende hjemmeside er nem at anvende, og der er bl.a. YouTube-klip, som passer til de enkelte  kapitler. På hjemmesiden er der også illustrationer til kapitlerne, så man kan sætte billederne på smartboardet.

Link til bogens hjemmeside 

Bogen er illustreret af Tom Kristensen

Læs resten af indlægget ...

Sangskattekisten - musikalsk sprogstimulering

Hør syv af de gode gamle danske børnesange med tilhørende animationer. Både musik- og billedsiden er moderne fortolkninger, som kan bruges i dagtilbud og hjem.

link til sangene

Sangene er en del af et musikalsk sprogstimuleringsprojekt, der er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Musikskole og Børn & Unge, Aarhus Kommune.

link til projektet

Læs resten af indlægget ...

Sådan kan du støtte dit barns læseudvikling

Vi vil på børns sprog gerne dele en video med jer. Videoen viser, hvordan man kan støtte barnet i den tidlige læseudvikling og er lavet af læsevejleder Chalotte Møller Larsen.

Video, der introducerer lydering

Læs resten af indlægget ...