Tematiske ABC-bøger med digitalt tvist

Fire bøger med titlen Min ABC og de fire undertitler

• Dyr i Danmark
• Natur i Danmark
• Livet i byen
• Livet på landet

- giver mulighed for at skærpe børns opmærksomhed på bogstaver samtidig med, børnene udvider deres kendskab til de fire temaer og dermed øger ordforråd og -ordforståelse.

I hver bog er alfabetets bogstaver repræsenteret med udvalgte ord, der er forklaret med en lille tekst og tilhørende foto. Til de fleste bogstaver er der 4-5 ord. Ved bogstavet Q findes i hver bog en lille ordquiz, og hvor W, X og Z ikke er præsenteret med ord, er der meget flotte fotos af noget, der visuelt ligner bogstavet, og som relaterer sig til temaet.

Fordi bøgerne er tematiske kan man tale om sammenhænge, ligheder og forskelle mellem de ord, der er repræsenteret, og det giver børnene nogle "huskeknager" at hænge ordene op på. Forståelsen af ordene bliver bedre end, hvis de var en masse løsrevne ord. "Huskeknagerne" kan være viden om, hvordan genstanden ser ud/smager/lugter, hvor stor den er, hvordan den føles, hvilket overbegreb, den knytter sig til osv.

Til hver bog er produceret 29 små film. I hver film er et ord fra bogen udvalgt. Teksten læses op af en pige, mens man ser en 30 sekunders film om ordet. Man får adgang til filmene ved at scanne en QR-kode fra bogens bagside eller ved at gå ind på www.minabc.dk.

Vi synes, bøgerne og filmene er velegnede som en del af indholdet i et tematisk sprogarbejde i børnehaver, ligesom de kan læses og ses hjemme, da de fleste børn vil finde emnerne interessante.

Bogens forfatter er Kim Boye Holst, og bøgerne er udkommet på forlaget VAERKSTADT.

Læs resten af indlægget ...

Nem indføring i dialogisk læsning

Børn elsker gentagelser, også når det gælder bøger. Mange forældre kender sikkert til, at deres børn har yndlingsbøger, som vi har læst for dem mange, mange gange. Hvis vi under læsningen prøver at springe en side over i en travl stund, bliver det straks bemærket. 

Da vi stødte på en simpel introduktion til, hvordan man kan læse bøger efter metoden, der kaldes dialogisk læsning, havde vi på børns sprog netop talt om, at vi stadig kan huske vores børns yndlingsbøger ordret, selv om det er over 10 år siden, vi har læst dem. Ved bøger, der læses mange gange, opstår ofte en samtale om handlingen, fordi barnet enten kan foregribe den eller associere til oplevelser, der relaterer til den. Derved har man spontane situationer, der lægger sig op ad dialogisk læsning. 

billedebog med vejledning til dialogisk læsning

Dialogisk læsning kan bruges til bøger, børn allerede kender og ikke mindst til nye bøger.

Du kan få adgang til den let læste indtroduktion, der er forfattet af Gitte Ladefoged for forlaget Carlsen, via linket herunder.

link til simpel indføring i dialogisk læsning

Læs resten af indlægget ...

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.

Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.

Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.

Læs resten af indlægget ...

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse for de 5-8 årige

børns sprog er stødt på et materiale, som vi kan anbefale til pædagoger, lærere og forældre, der ønsker inspration til at øge børns ordforråd, og som kan lide at arbejde med strukturerede forløb.

Forfatterne er Lisbeth Glerup, konsulent i Undervisningsministeriet og journalist Anders Bruhn, og de inddrager brugen af tablets, smartboard og fysiske aktiviteter i sprogarbejdet. 

Bogen er baseret på spændende evidensbaseret viden fra USA, hvor man har forsket i effektive metoder til at udvide børns ordforråd. I bogen forekommer en række fokusord, som er udvalgt efter deres hyppighed i daglig tale. Således er mellemfrekevente ord centrale i udvidelsen ordforrådet, da forskningen viser, at det især er de disse ord, der er medvirkende til at øge barnets sproglige forståelse. 

Mellemfrekvente ord er kendetegnet ved, at de indgår naturligt i sproget og bl.a. er med til at uddybe og nuancere sammenhænge. Det kan være ord som f.eks. skrækslagen og begejstring. Desuden opererer forfatterne med lavfrekvente ord, som benyttes inden for specifikke faggrupper, f.eks. dialyse og grafem. Den sidste ordkategori er højfrekvente ord. Den omfatter almindelige ord fra hverdagen, som ofte bruges i daglig tale, f.eks. bord og glad.

I vores daglige praksis har vi til tider manglet et materiale, som kan anbefales til pædagoger eller lærere, der arbejder med 5-8 årige børn. Bogen kan bruges i børnehavens storbørnsgruppe eller af lærere i indskolingen, som ønsker fokus på sprogtilegnelse, eksempelvis til elever, der har brug for en fokuseret sproglig indsats.

Materialet er meget nemt at arbejde med, og alt er samlet i én bog og på en tilhørende hjemmeside. Forløbene er udarbejdet til en 30 ugers periode og udgør et færdiglavet og velbearbejdet materiale, som er lige til at gå til, uden det kræver meget forberedelse for læreren eller pædagogen.

Bogen anvender metoder fra dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde og er et godt startsted for forældre eller professionelle, som gerne vil prøve kræfter med at arbejde fokuseret med sprogstimulering af børn.

Dette er bestemt en bog, som skal afprøves i praksis.

Den tilhørende hjemmeside er nem at anvende, og der er bl.a. YouTube-klip, som passer til de enkelte  kapitler. På hjemmesiden er der også illustrationer til kapitlerne, så man kan sætte billederne på smartboardet.

Link til bogens hjemmeside 

Bogen er illustreret af Tom Kristensen

Læs resten af indlægget ...

Sangskattekisten - musikalsk sprogstimulering

Hør syv af de gode gamle danske børnesange med tilhørende animationer. Både musik- og billedsiden er moderne fortolkninger, som kan bruges i dagtilbud og hjem.

link til sangene

Sangene er en del af et musikalsk sprogstimuleringsprojekt, der er udviklet i et samarbejde mellem Aarhus Musikskole og Børn & Unge, Aarhus Kommune.

link til projektet

Læs resten af indlægget ...

Sådan kan du støtte dit barns læseudvikling

Vi vil på børns sprog gerne dele en video med jer. Videoen viser, hvordan man kan støtte barnet i den tidlige læseudvikling og er lavet af læsevejleder Chalotte Møller Larsen.

Video, der introducerer lydering

Læs resten af indlægget ...

Ny børnebog

På bibliotekets hylde med nye bøger dukkede denne bog forleden op. Den hedder Lukas og hjørnemonsteret og er skrevet af den østrigske børnebogsforfatter Michaela Holzinger. Stefanie Reich er kvinden bag bogens indbydende illustrationer. Bogen henvender sig overvejende til  børn i børnehavealderen.

Lukas og hjørnemonsteret handler om at være bange for mørket i værelset, når man ligger alene og skal sove. Lukas forstiller sig, at der gemmer sig et monster i hjørnet, og derfor må han sove i sine forældres seng.  Både Lukas og hans mor har forskellige ideer til, hvordan monsteret skal bekæmpes, men ingen de kan blive enige om. Til sidst tager Lukas sagen i egen hånd og tegner et portræt af sin mor på væggen. Portrættet skal holde monsteret væk. Heldigvis er Lukas' forældre med på hans påfund, og sammen får de tegnet alle de forskellige ideer, Lukas havde som monsterbekæmpende tiltag. Bogen ender med, at Lukas igen sover i sin egen seng.

Portræt af et monster, januar 2015 

Illustrationerne er farverige og skildrer fint de stemninger, man oplever gennem bogen.

Teksten er velskrevet og den danske bearbejdning fungerer godt. Bogen kan give anledning til at snakke om betydningen af de sammensatte ord hjørnemonster og monsterhjørne. Hvori består forskellen, og hvad betyder ordene egentlig? Enkelte steder i bogen står nogle udråb fra bogens personer med større skrift. Denne lille detalje kan fange børnene opmærksomhed, eller man kan som oplæser gøre dem opmærksomme på det og tale om betydningen af skriftsstørrelsesforskellene. 

Lukas og hjørnemonsteret behandler et emne, som mange børn kan genkende, og det sker med humor i et godt og varieret sprog. Handlingen og bogens opbygning gør den velegnet til dialogisk læsning, og børn kan desuden være meddigtende på, hvordan et hjørnemonster (eller hvad man nu selv forestiller sig gemmer sig i mørket) kan bekæmpes.

Ideer til sprogarbejde:

• Find bogens lange ord og klap dem (klappe stavelser). Hvilket ord er længst?
• Tal om de sammensatte ord, og find selv på flere. Kan man mon bytte om på rækkefølgen af ordene, som det sker i hjørnemonster/monsterhjørne? Prøv med pigecykel/cykelpige, hjemmesko/skohjemme, madkasse/kassemad osv.
• Hvad kan børn være bange for, og hvordan kan man mon få det til at forsvinde? Lav jeres egen historie.

Læs resten af indlægget ...

Engelsk for de yngste

Der hersker ikke tvivl om, at jo tidligere i livet en person udsættes for et nyt sprog, des hurtigere og lettere tilegnes det. I Danmark er det uomgængeligt, at børn skal lære engelsk, og i folkeskolen sker det nu fra 1. klasse. Der er dog mange grunde til at eksponere barnet for engelsk tidligere. Dels vil barnet hurtigt få udbytte af det, og dels kan man lettere lade læringen være en naturlig del af hverdagen.

Dog vil vi anbefale, at man overvejer en ekstra gang, hvorvidt det er det rette tidspunkt at præsentere et barn for engelsk, hvis barnet i forvejen er i et flersprogligt miljø og er ved at tilegne sig flere sprog, og/eller hvis barnet er forsinket i sin sprogudvikling.

I den tidlige engelsktilegnelse skal man have fokus på at opbygge et ordforråd, som i begyndelsen vil være ord, barnet forstår og senere selv vil begynde at bruge. Hvis man er forælder, kan man udvælge en hverdagssituation (badning, indkøb, ...), hvor man dagligt vil anvende nogle engelske ord og vendinger, der knytter sig til situationen. Hverdagssituationen kan suppleres med en engelsk børnebog eller en sang.

Hvis det er i en børnehavesammenhæng, man vil introducere engelsk, kan man have et tema, man arbejder med på forskellig vis og knytte engelske ord og simple engelsksprogede lege, sange og remser til.

Som udgangspunkt er det den voksne, der skal tale engelsk. Barnet må selv tage initiativ til anvende det nye sprog, og som med al anden læring og udvikling hos børn gælder det, at det skal være sjovt og ske i en god stemning, hvilket er den voksnes ansvar at skabe. Sprog tilegnes i meningsfulde sammenhænge med andre mennesker, men alligevel kan en tablet udgøre et motiverende supplement. Der findes utrolig mange apps til formålet, og her vil vi blot nævne en enkelt.

Det er app'en Pili Pop, som indeholder elementer af både forståelse og produktion af engelsk. Pili Pop henvender sig børn fra 5 år. Barnet kan gennemgå en række områder, hvor der for både forståelse og tale er tre niveauer, som barnet skal klare. Undervejs tjenes brikker til nogle puslespil, der skal samles. Den del, hvor barnet selv skal producere engelsk, bygger på talegenkendelse. Det er ret smart tænkt og er et element de fleste andre apps ikke indeholder. Nogle gange skal der dog flere forsøg til, før app'en godtager, det ord man siger.

I Pili Pop kan barnet øve tal, farver, tøj, frugter, dyr, familierelationer mm. Inden for hvert område, findes der en side i en "bog", hvor de øvede ord, kan gennemgås ved både at høre dem og selv udtale dem. Kvaliteten af ens egen udtale markeres i "bogen" ved, at illustrationen af det pågældende ord  træder mere eller mindre tydelig frem - geneialt! Dog kræver det en vis alder eller modenhed hos et barn for få glæde af denne funktion.

Pili Pop kan hentes og bruges gratis i syv dage. Derefter er den tilgængelig i en begrænset version, med mindre man betaler for den. Der hører en hjemmeside til app'en, hvor du kan læse om metoden bag. Du sendes videre til den ved at klikke på billedet herunder.

Læs resten af indlægget ...

Købmandsleg med rimord

Vi vil på børns sprog gerne dele en rimeleg med jer. Legen er spontant opstået i en situation, hvor der var behov for at motivere og aktivere en gruppe dejlige børn, som havde nogle sproglige udfordringer, især med hensyn til den lydlige opmærksomhed.

Legen er en simpel købmandleg, hvor vi bruger et antal illustrerede rimpar, f.eks. to kort med henholdvis en kat og en hat. Du kan se nogle af rimparrene afbilledet herunder.

Barnet har rollen som en købmand, der sælger "halve" rim, og den voksne har den anden halvdel af rimeparrene og skal agere kunde i købmandsbutikken.

Så går legen ellers bare i gang. Den voksne siger noget i retning af "Goddag. Jeg vil gerne købe et ord, der rimer på hat". Købmanden skal finde makkeren til hat på købmandsdisken. Når barnet, evt. med hjælp, har fundet frem til rimordet, bruges igen en modelsætning: "Værsgo. Her er kat, som rimer hat". Er der flere børn med i legen, skiftes de til at være købmand og til at være kunder.

Simple rimpar til legen kan være enstavelsesord som hat/kat, dyr/fyr, ko/to, mand/tand, bog/låg, ben/sten. Lidt sværere bliver det med tostavelsesord f.eks. røde/fløde, bakke/jakke, flaske/taske, hue/due. Sværere rimpar til de ældre børn kan være: toilet/kotelet, billetter/raketter, makroner/skabeloner, stjerner/hjerner blæst/hest, chokolade/spade, hvor ordene har flere stavelser eller konsonantgrupper.

Udover at træne den lydlige opmærksomhed, så er legen en god anledning til at øve turtagning, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Dvs. når kunden afgiver sin bestilling til købmanden, skal der være forinden være øjenkontakt. Købmanden skal høre bestillingen til ende og huske at svare sprogligt og ikke nøjes med blot at udlevere varen. Det er vores erfaring, at dette er noget, mange børn skal guides til at mestre.

Legen bliver ekstra sjov, hvis man laver forskellige roller til kunderne, f.eks. en fin dame, en gammel mand eller en ond heks osv.

God fornøjelse!

Læs resten af indlægget ...

Foredrag om læring og relationer

børns sprog har været så heldige at have haft mulighed for at deltage i et aftenarrangement i en børnehave.  Oplægsholderen var den levende og inspirerende børneergoterapeut Connie Nissen.

Connie Nissens fokus lå naturligvis på den sansemotoriske udvikling, men hun havde mange pointer, der også har relevans i sprogtilegnelsessammenhæng. Blandt andet talte hun om vigtigheden af børns relationer og tilknytning til de nære voksne. Inspirationen til dette fokus er især kommet i forbindelse med, at Connie Nissen har arbejdet sammen med neuropsykologen Susan Hart.

nyeste bogudgivelse af Susan Hart 

Gode relationer til voksne, der tager ansvar, er afgørende for børns udvikling og læring. Oplever børn, at de er omgivet af voksne, der ikke tager styringen, føler børnene sig nødsaget til selv at tage den, og det medfører, at de ikke har ro til at tilegne sig ny læring.

At voksne har en anerkendende men alligevel tydelig rolle over for børn var et tema, Connie Nissen vendte tilbage til flere gange i løbet af foredraget. Hun sagde, at børn skal have et lille puf for at bevæge sig ud i udfordringer med f.eks. at blive selvhjulpne. Voksne kan sagtens stille krav og have forventninger til et barn med et stort smil på læben og i en god stemning, og dette er gældende for børns generelle udvikling - og dermed også for sprogtilegnelsen. Hun brugte et billede på de voksnes rolle som værende karavaneførere.

Connie Nissen havde nogle gode vendinger, voksne kan bruge over for børn, hvor barnet bliver hørt og forstået men samtidig møder en tydelig voksen. Man kan sige "Tak, fordi du sagde det. Nu ved vi, at din næse ikke kan lide makrel" i stedet for "Sådan noget pjat", eller hvad der nu kan komme ud af en voksens munden i sådan en situation. Hun anbefalede desuden, at man siger "Det har jeg glemt at sige" i stedet for "Det må du ikke". At børn bliver hørt og forstået gør dem glade og gavner deres udvikling. Når de oplever anerkendelse, kan vi få dem med over på vores banehalvdel og arbejde hen i mod et mere langsigtet mål.

At reflektere over de vaner, man har fået skabt sig, var en anden opfordring Connie Nissen kom med. F.eks. hvis vi fornemmer, barnet ønsker noget bestemt (mælken), hælder vi så automatisk op eller giver vi tid til, at barnet får mulighed for at spørge efter den? Sætter vi ord på barnets udspil (barnet peger på mælken og den voksne siger "Ja, du vil gerne have mælken")?

Læs mere om Connie Nissen på hendes hjemmeside.

Tak til Nørager Børnehave for at give os mulighed for at deltage i arrangementet.

Læs resten af indlægget ...

Fonologispil - et pædagogisk redskab

Konsonantbanko

På vores besøg hos TipTapTudse, som vi tidligere har omtalt på bloggen, blev vi introduceret nogle af deres inspirerende materialer. Vi synes, de er så lækre og gennemførte, at de fortjener et indlæg her på børns sprog.

Vi blev særligt optaget af TipTapTudses konsonantbanko. Spillet er opbygget som et banko, og på en plade er der repræsenteret tre fonemer med hver tre ord. På pladerne er lydene grupperet efter artikulationssted (/b, p, m/ på samme plade) eller artikulationsmåde (/v, f, s/ på samme plade). Et sæt består af fem forskellige plader.
Materialet er kraftig plast med rigtig gode illustrationer, og spillet kan holde til at blive brugt på gulvet og udendørs, så der er basis for at komme væk fra den siddende stilling ved bordet og udfolde kreativiteten i arbejdet med sproglyde.

Vi har været så heldige at få lov at prøve spillet af i praksis til stor glæde for de børn, vi har præsenteret det for. Spillet er relativt stort, hvilket åbner op for muligheder, f.eks. at vi kunne tage spillet med udenfor. Vi kunne se brikkerne på afstand og kunne derfor  igangsætte nogle lege, hvor der var plads til bevægelse, leg og sjov.

Der er en vejledning med til spillene, som inspirerer til at kombinere motorik og fonologi.
Vi ser oplagte muligheder i at anvende spillet med grupper af børn, som har udfordringer med fonologien og i børnegrupper, hvor man arbejder med fonologisk opmærksomhed.
Spillet kan således bruges af pædagoger i arbejdet med sprog og lydlig opmærksomhed men også af logopæder som supplement til fonologiundervisningen.

Sammensatte ord-banko: sengelampe, brødkniv, kongeslot

Udover konsonantbango har TipTapTudse en række andre bankospil efter samme idé. Man kan bl.a. finde spil et genialt spil med sammensatte ord, som I kan se Ane, Pelle og Lærke bruge på optagelsen herunder.

 

En blog, vi kan give den varmeste anbefaling, er sprogkiosken, som forfattes af Ulla Lahti På sprogkiosken kan I finde nogle inspirerende, gennemarbejdede og lettilgængelige børnelogopædiske arbejdsmaterialer, bl.a. fonembingo med forskellige lyde. Vil I se mere, kan I følge linket på sprogkioskens logo.

Læs resten af indlægget ...

Se et spændende foredrag på nettet

Organisationen TED producerer under mottoet "Ideas worth spreading" talrige foredrag, som er frit tilgængelige for alle på nettet. Foredragene gives af forskere eller personligheder inden for alverdens grene af videnskab og kultur, og de er formidlet, så man kan følge med og ofte illustreret med forsøg eller anekdoter.



På børns sprog vil vi gerne anbefale et spændende foredrag af Patricia Kuhl, som omhandler babyers enestående evner til at opfatte og med tiden forstå sprog. Det er spændende og en dejlig, nem måde at få noget langhåret forskning serveret på

Patricia Kuhl er en anerkendt amerikansk forsker, der er optaget af, hvordan helt små børn tilegner sig sprog, og hvordan hjernen påvirkes af sproglige input og af samspil med omgivelserne. Under foredraget ser man bl.a. filmklip med nogle af de eksperimenter Patricia Kuhl og hendes medarbejdere laver med børn.

Du kan se det 10 min. lange foredrag ved at klikke på dette link: link til TED talk. Foredraget har danske undertekster.

Hvis du bliver så begejstret, at du må have mere, har TED lavet en liste over 11 must-see TED Talks. Du kan se listen her: 11 must-see.

Læs resten af indlægget ...

Et fortællende tæppe

børns sprog har besøgt firmaet TipTapTudse, som har udviklet en række materialer, der kan bruges til at styrke børns sproglige og motoriske udvikling. TipTapTudses flagskib er "Det Fortællende Tæppe", som er et stort tæppe med tidløse illustrationer, der appellerer til fantasien og fortællelysten. Ideen med tæppet er, at man med en iPad og app'en Aurasma, kan scanne figurer på tæppet og få fortalt tilhørende historier. Teknikken er super smart og avanceret, men i praksis er det meget simpelt og velfungerende.

TipTapTudse holder til på en eventyrlig gård på Djursland, hvor vi hurtigt fik fornemmelsen af kreativitet og muligheder. Tæppet, vi kom for at se, er indbydende og smukt afstemt i farver og har mange detaljer, såsom krigere, hekse, trolde, bjerge og meget mere. Vi oplevede nærmest, at tæppet gik i ét med omgivelserne i resten af huset, hvor der hang malerier af samme kunster, som har illustreret tæppet.

Med på besøget havde vi Ane og Pelle, som havde meget sjov med at scanne og lytte til de tilhørende "måske-historier". Det gik let for dem at scanne tæppet, og de lyttede til historierne, som har en passende længde. TipTapTudse fortalte os, at tæppet er dynamisk, og løbende uploader de nye historier til Aurasma, f.eks. havde de op jul til lavet julehistorier, som var aktive i december.

Særlig optagede blev Ane og Pelle af det hjørne, hvor man kan scanne børn i gang med at udføre forskellige motoriske øvelser. De øvelser lagde nemlig op til samarbejde, og det er en af de store styrker ved tæppet - at børn er sammen med deres kammerater om at udføre sprogunderstøttende og sjove aktiviteter. På den måde kan tæppet støtte inkluderende sprogmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at bidrage.

Udsnit af tæppet

Vi kan se mange muligheder i tæppet, som lægger op til en legende tilgang til læring. Tæppets motoriske aktiviteter og historier giver mulighed for at støtte børnene i socialt samvær, og illustrationerne taler til både piger og drenge.

En anden af tæppets store styrker er, at børn bliver fortællere. Med voksne, der kan støtte børns fortælling og med app'en Book Creator, kan børn tage fotos af tæppets figurer og selv skabe en digital historie på iPad. Ligeledes kan app'en Puppet Pals bruges til at lave dukketeater på iPad'en.

Se mere her: TipTapTudses egen film om tæppet

Læs resten af indlægget ...

Aktionslæring i daginstitutioner

For et par år siden var der to temadage om aktionslæring på VIA UC. En af underviserne var en fantastisk dygtig, erfaren psykolog inden for aktionslæring, Kirsten Bro. Disse to dage har været med til at danne grundlag for den aktionslæringsteknik, vi har eksperimenteret ude i praksis de sidste par år.

Aktionslæring er en metode, hvor man f.eks. som talehørekonsulent og pædagog i fællesskab udforsker praksis gennem aktioner og bearbejdning af disse. Bearbejdningen sker med henblik på at forbedre praksis. Således arbejder man ud fra praksisrelaterede problemstillinger og iagttager og reflekterer sammen. Nye handlinger sker med afsæt i de erfaringer, der gøres undervejs i forløbet.

Vi har det sidste halve års tid arbejdet med at få sat et nyt forløb op, som vi nu skal afprøve i praksis. Forløbet bygger delvis på nogle af teorierne fra temadagene, som vi er dykket ned i. Men ikke mindst fra de erfaringer, vi har gjort ved at køre aktionslæringsforløb med pædagoger i daginstitutioner med det formål at fremme sproglige miljøer i hverdagen. Målgruppen for forløbet er pædagoger, som vil arbejde med børn, der er i risiko for udvikle fonologiske vanskeligheder.

Formålet med projektet er at give pædagogen et redskab, som kan bruges i dagligdagen til at skærpe barnets lydlige kompetence og give det kendskab til udvalgte fonemer.

Vores erfaring siger, at det er vigtigt, rammerne for forløbet er helt på plads, inden vi går i gang. Udarbejdelse af en kontrakt sikrer tydelig forventningsafstemning, så alle er klar over, hvad deres rolle i projektet er.

Derfor er forløbet udførligt beskrevet og indeholder bl.a.:

• en skitse af forløbet 
• dagsordener for møderne, som afholdes i forbindelse med projektet
• et kopiark til børnene med billeder, der viser, hvad der skal ske hver gang, der er       
• fonologigruppe
• breve til familierne, hvis børn deltager
• brev omkring indhentning af af videotilladelse

Dagsorden for fonologigruppen udleveres til børnene hver gang.

Indholdet af den praktiske del med børnene er ikke beskrevet, dvs. hvad fonologigruppeforløbet konkret skal indeholde. Pædagogerne har forskellige behov og kompetencer, som er vigtige at udnytte, så disse kommer i spil under forløbet.

Vi glæder os til at komme ud i praksis. Et er jo at lave et fint førløb på tegnebrættet, og et andet er at få det til at fungere. Da vi gik i gang med at udforme forløbet, ville det have været fantastisk at kunne tage udgangspunkt i andres projekter og bygge videre på dem. Derfor vil vi gerne dele forløbet med jer, men da denne model ikke er afprøvet endnu, kommer den først på bloggen, når forløbet er afprøvet. Hvis I har lyst til at komme i gang med et tilsvarende projekt, kan I skrive til os, og vi vil sende det til jer så, kan I justere det ind efter jeres praksis.

Link til forløb på VIA:

http://www.viauc.dk/hoejskoler/vok/Videncentre/ledelse-og-organisationsudvikling/aktionslaering/Sider/tilgange-til-aktionsl%C3%A6ring.aspx

Læs resten af indlægget ...

Sjov leg til bedre ordkendskab

Arbejder man med grupper af børn, kan denne leg være en sjov aktivitet, som samtidig styrker ordkendskabet. At bruge dynamikken mellem børn til at skabe udbytterige og sjove læringssituationer er en rigtig god måde at arbejde med sprogtilegnelsen.

Legen kræver blot en lille bunke billedkort og nogle klemmer, og den går ud på, at alle deltagere får sat et billedkort fast i nakken på blusen med en klemme uden at vide, hvad der er på det. Derefter går deltagerne rundt mellem hinanden og stiller spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, med henblik på at finde ud af, hvad de har siddende i nakken.

Forud for legen skal den voksne have udvalgt en kategori, som de forskellige ord tilhører. Kategorien kan knytte sig til et tema, man i forvejen arbejder med i gruppen. Detaljeringsgraden kan tilpasses børnenes alder og sproglige niveau. F.eks. kan man i en simpel udgave af legen vælge kategorien dyr og have kort, hvorpå hest, ko, fugl, fisk, hund osv. er afbilledet, og udgaven med en højere detaljegrad kan være kategorien fisk, hvor kort med rødspætte, guldfisk, sild, zebrafisk osv. bruges. Det siger sig selv, at den sidste version kræver et betydeligt bedre ordforråd og -kendskab end den første.

Hvis legen leges med børnehavebørn, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå billedkortene og tale om kategorien og de enkelte kort. For at arbejde med en dybere forståelse af de enkelte ord skal man tale om hvilke egenskaber, der kendetegner den enkelte genstand/person/dyr, hvordan begreberne adskiller sig fra hinaden og hvad de har til fælles.

Endelig skal man tale om, hvilke spørgsmål der kan være hensigtsmæssige at stille:

• Har mit dyr fire ben?
• Er det er rovdyr?
• Er dyret hvidt/brunt/sort?
• Har mit dyr vinger?
• osv.

At stille relevante spørgsmål vil være en udfordring for nogle børn, men når legen gentages flere gange, vil det blive lettere med erfaringen.

For en gruppe voksne kan legen også være virkelig sjov, og man kan bruge kategorier som politikere, skuepillere, danske insekter og meget andet.

God legelyst!

Læs resten af indlægget ...