fredag den 27. februar 2015

Foredrag om læring og relationer

børns sprog har været så heldige at have haft mulighed for at deltage i et aftenarrangement i en børnehave.  Oplægsholderen var den levende og inspirerende børneergoterapeut Connie Nissen.



Connie Nissens fokus lå naturligvis på den sansemotoriske udvikling, men hun havde mange pointer, der også har relevans i sprogtilegnelsessammenhæng. Blandt andet talte hun om vigtigheden af børns relationer og tilknytning til de nære voksne. Inspirationen til dette fokus er især kommet i forbindelse med, at Connie Nissen har arbejdet sammen med neuropsykologen Susan Hart.

nyeste bogudgivelse af Susan Hart 


Gode relationer til voksne, der tager ansvar, er afgørende for børns udvikling og læring. Oplever børn, at de er omgivet af voksne, der ikke tager styringen, føler børnene sig nødsaget til selv at tage den, og det medfører, at de ikke har ro til at tilegne sig ny læring.

At voksne har en anerkendende men alligevel tydelig rolle over for børn var et tema, Connie Nissen vendte tilbage til flere gange i løbet af foredraget. Hun sagde, at børn skal have et lille puf for at bevæge sig ud i udfordringer med f.eks. at blive selvhjulpne. Voksne kan sagtens stille krav og have forventninger til et barn med et stort smil på læben og i en god stemning, og dette er gældende for børns generelle udvikling - og dermed også for sprogtilegnelsen. Hun brugte et billede på de voksnes rolle som værende karavaneførere.



Connie Nissen havde nogle gode vendinger, voksne kan bruge over for børn, hvor barnet bliver hørt og forstået men samtidig møder en tydelig voksen. Man kan sige "Tak, fordi du sagde det. Nu ved vi, at din næse ikke kan lide makrel" i stedet for "Sådan noget pjat", eller hvad der nu kan komme ud af en voksens munden i sådan en situation. Hun anbefalede desuden, at man siger "Det har jeg glemt at sige" i stedet for "Det må du ikke". At børn bliver hørt og forstået gør dem glade og gavner deres udvikling. Når de oplever anerkendelse, kan vi få dem med over på vores banehalvdel og arbejde hen i mod et mere langsigtet mål.

At reflektere over de vaner, man har fået skabt sig, var en anden opfordring Connie Nissen kom med. F.eks. hvis vi fornemmer, barnet ønsker noget bestemt (mælken), hælder vi så automatisk op eller giver vi tid til, at barnet får mulighed for at spørge efter den? Sætter vi ord på barnets udspil (barnet peger på mælken og den voksne siger "Ja, du vil gerne have mælken")?

Læs mere om Connie Nissen på hendes hjemmeside.




Tak til Nørager Børnehave for at give os mulighed for at deltage i arrangementet.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar