Sprogets sneboldeffekt

Hvad har sprogtilegnelse og snebolde med hinanden at gøre? Ikke rigtig noget i bogstavelig forstand, men sneboldeffekt er en metafor, der bruges for at illustrere, hvor vigtig og stor betydning den første ordforrådstilegnelse har.

Sneboldeffekt

Det er veldokumenteret, at børn, der tidligt får opbygget et relativt stort ordforråd, har større vækst i ordforrådets størrelse senere hen, og dermed har et godt udgangspunkt for læring og udvikling. Med andre ord begynder snebolden at rulle tidligt, og den vokser sig bare større og større. Modsat er de børn, der er sene til at tilegne sig de første ord, og især hvor ordforrådet er lille, i risiko for at have et lille ordforråd i årene fremover med de vanskeligheder, det afføder. Hvis vi skal blive i sneboldsmetaforen, skal man forestille sig en lille snebold, der er længe om at rulle sig stor.

Årsagen til sneboldeffekten er, at børn (og voksne) lærer ord i netværk. Hvis et barn allerede kender ordet sko og gummistøvle, er det nemmere at lære ordet sandal, fordi barnet kan hænge det nye ord op på netværket med andet fodtøj, og det vil hjælpe barnet til at forstå og huske det nye ord. Børn med et begrænset ordforråd har derimod ikke samme mulighed for at lagre nye ord i allerede eksisterende netværk af ord.

Dialog og turtagning

Børn lærer især nye ord ved at indgå i indholdsrige dialoger med lydhøre voksne, der formår at holde dialogen i gang med mindst fem turtagninger mellem barn og voksen. Sådanne samtaler giver barnet mulighed for at:

• høre nye ord i meningsfulde sammenhænge.
• bruge nye ord i samtale og tilhørende aktivitet.
• forbinde ordene med allerede kendte ord og begreber.

                                                                                    (Wasik og Campbell)


For at holde dialogen i gang skal den voksne være god til at benytte understøttende sprogstrategier, der giver barnet tilpas støtte. Det kan handle om at give barnet valgmuligheder, der understøtter, at det overhovedet kan komme med en ytring ("Er det en jakke eller en trøje?") eller at give det mulighed for at bruge sproget til reflektere med ("Hvorfor tror du ....") - eller noget tredje. Det afgørende er, at dialogen holdes i gang, og at barnet mødes med tilpas støtte og tilpas udfordring.

Vil du vide mere?

Læs om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Husk også udsagnsordene

Læs resten af indlægget ...

Børn med meget lidt sprog

For et par måneder siden lavede vi et facebookopslag, som gav mulighed for, at man kunne ønske et indlæg. Et af de ønsker, vi modtog på mail, handlede om råd til, hvad man kan gøre som forælder, når et barn kun bruger ganske få ord og ikke anvender sætninger.

Først vil vi indlede med lidt viden om børns sproglige milepæle, altså ved hvilken alder man kan forvente, at børn tilegner forskellige sproglige kompetencer.

Klik på billedet for at læse teksten.

Mailen, vi modtog, handler om et 5-årigt barn, der ikke bruger mange ord, og som kun anvender enkeltordsytringer. Når man ser på milepælene, er det tydeligt, at barnet er meget forsinket i sin sprogtilegnelse - selv når man tager højde for den variation, der naturligvis gør sig gældende blandt børn. Vi vil her på bloggen komme med nogle bud på, hvad man kan gøre for at understøtte sprogtilegnelsen, men vi må understrege, at man i en situation som ovenstående må opsøge den instans i kommunen, der kan undersøge barnets sprog nærmere og tilrettelægge en målrettet indsats. Det vil typisk være Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, man skal henvende sig til. 

Understøttende sprogstrategier

Et af de tiltag, man kan igangsætte, er at ændre på, hvordan man selv som voksen kommunikerer og taler med barnet. De understøttende sprogstrategier er måder, hvorpå man kan tilpasse sit sprog, så det understøtter et barns sprogtilegnelse og læring. Det kan både være strategier, der gør det nemmere for barnet at deltage i dialogen, som tydeliggør et ords betydning eller lignende, og det kan være strategier, der udfordrer barnets sproglige formåen og dets tænkning.

Der er lavet undersøgelser, der har undersøgt, hvor stor effekt på børns produktive sprog, de forskellige strategier har (Trivette et al., 2010), og nedenstående tabel er en oversigt, hvor strategierne er rangordnet efter effekten.

Klik på billedet for at læse teksten.

Hele pointen er naturligvis, at man skal bruge mange forskellige strategier og ikke lægge sig fast på nogle bestemte.

Bliv klogere på understøttende sprogstrategier

På hjemmesiden www.sprogpakken.dk findes der en række film og visuelle tekster, der giver eksempler på forskellige strategier. Filmene ligger desuden på YouTube (brug søgeordet "sprogpakken"). Se nogle af dem herunder:

Dialogisk læsning og en boganbefaling

Dialogisk læsning er en anden veldokumenteret og effektiv måde at øge børns ordforråd på, og metoden integrerer mange af de understøttende sprogstrategier. Den kan benyttes hjemme med et eller flere børn samt i dagtilbud og hos dagplejere. Lær mere om dialogisk læsning via dette link.

Følgende bog er henvendt til forældre og giver gode og konkrete forslag til, hvordan man kan benytter de understøttende sprogstrategier i hverdagslivet. Klik på billedet for link.

Læs resten af indlægget ...

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementære.

Ord kan inddeles i niveauer

Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?

Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".

Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.

Læs mere

Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.

Læs resten af indlægget ...

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.

Læs resten af indlægget ...

Mit barn vil ikke have læst højt

Far har lagt an til en hyggestund i sofaen. Han har fundet en bog, der må være et hit hos ungerne, og nu skal der læses højt. Det starter godt. Børnene sidder på hver side af far, lytter og kigger på illustrationerne, men efter få minutter forsvinder det ene barn ned på gulvet til noget legetøj og virker ikke til at give bogen mere opmærksomhed, og efter yderligere nogle minutter begynder det andet barn at springe rundt i sofaen. Far prøver at få børnene tilbage til højtlæsningen, men det hele ender med, at alle bliver trætte af situationen, og højtlæsningen opgives - igen.

I nogle hjem er højtlæsning for børnene blevet en prøvelse, hvor forældrenes gode intentioner om hyggeligt samvær omkring en spændende historie ikke bliver indfriet. Barnet eller børnene er uopmærksomme, urolige eller nægter måske ligefrem at deltage. Hvad stiller man op for at skabe de gode stunder, hvor man udover dejligt nærvær også får top sprogstimulering?

1) Bogvalg
At starte ud med meget korte bøger, hvor der kun er få linjer tekst på hver side, kan være en hjælp. Med en kort bog øger du sandsynligheden for, I kommer igennem hele bogen og dermed oplever succes. Vurder forholdet mellem billed og tekst. En velegnet bog kan have et stort format, mens en lille bog, f.eks. Pixi, kan have meget tekst, være svær og dermed være uegnet til de yngste. En anden mulighed er at vælge tematiske bøger om traktorer, hunde, flyvemaskiner eller hvad  barnet nu interesserer sig for. Fordelen ved disse bøger er, at man kan springe rundt i dem, som man lyster, læse de sider, der ser spændende ud og stoppe, når barnet mister interessen.

Hellere vælge for lette og simple bøger end for svære og lange, man kan altid skrue op for sværhedsgraden senere hen. Kapitelbøger, der læses over flere dage, er for komplicerede og lange for mange førskolebørn.

"Farverne": pegebog uden tekst."Hvem bor her?": billedbog med let tekst.
        "På byggepladsen": tematisk bog. "Orla Frø-snapper": kapitelbog med billeder.

2) Søskende
Det kan virke oplagt at læse højt for flere børn i forskellige aldre, men det er som oftest meget svært at læse noget, der rammer alle børn. To børn på eksempelvis tre og fem år er meget forskellige steder i deres udvikling og sprogtilegnelse. Der kan være en tendens til, at man lader det ældste barns behov bestemme bogvalget, og så lade det yngste barn få det ud af læsningen, som det nu kan. Her vil det være langt bedre at læse en bog for hvert barn, der passer til alderen og udviklingen. Hvis man ikke kan gøre det hver dag, må man læse for det ene barn den ene dag og det andet den næste.

3) Tid og sted
Start blidt ud. Er det nyt for barnet at få læst højt, kan det kræve tilvænning. Stop læsningen, når barnet begynder at blive uroligt eller uopmærksomt og øg tiden lidt efter lidt. Ros barnet, når I slutter. Det er med til at øge barnets motivation at høre den voksne sige, at det har været en dejlig oplevelse, og at barnet var god til at pege i bogen, snakke med om handlingen eller lignende. Der kommer ikke noget godt ud af at gøre højtlæsningen til en kamp.

Sid ved siden af hinanden. Kropskontakten er med til at fastholde barnets opmærksomhed, og I kan begge se illustrationer mm. sammen.

I kan ikke starte for tidligt med højtlæsning.
I kan f.eks. lave et fotoalbum, som I kan "læse" sammen.

4) Rutine
Børn trives med rutiner, og hvis højtlæsningen indgår i dagens rytme, vil det være nemmere for barnet at vænne sig til det. For andre vil der ikke være samme behov. Uanset hvornår på dagen, I læser, skal TV, radio og andet være slukket, og man skal sikre sig, at man kan læse nogenlunde uforstyrret.

5) Snak om bogen
Læs gerne samme bog flere dage i træk, så I kommer til at kende den. Det har god effekt på barnets sprogtilegnelse, hvis man taler om handlingen og illustrationerne undervejs. Stil spørgsmål, der åbner for fantasi og reflektion (Hvor tror du drengen skal hen? Hvad mon der sker i morgen? ...) og undgå tjekspørgsmål, du allerede kender svaret på (Hvad farve er det? Hvor mange er der her? ...).

Opslag fra fire bøger med forskellig sværhedsgrad

Læs resten af indlægget ...

Året der gik - de 5 mest læste indlæg

Fra produktion af nye lydkort til indlæg om magiske tæpper. Børns sprog har i december rundet ét år, og det har været fantastisk sjovt og spændende at være en del af. Nogle indlæg har været mere populære end andre, så vi har kigget tilbage på året, der gik, og fundet de fem mest læste blogindlæg.

På den absolutte 1. plads kommer et indlæg fra 28. august. Det var vores plakat over de lydkort, vi tidligere havde udgivet på bloggen. Lydkortene blev lavet med henblik på at give forældre, pædagoger, lærere m.fl. et materiale, der kan bruges uden stort kendskab til fonetik og fonologi. På hvert lydkort findes en QR-kode, der linker til en lille videoforklaring til den pågældende talelyd. Materialet består af 19 danske konsonantfonemer med tilhørende film.

1. plads: plakat over lydkort

På en 2. plads har vi samlet de to indlæg fra d. 14. og d. 24. august, der omhandler vores lydkort med og uden hjælpetekst. Se indlæggene om lydkort uden hjælpetekst og lydkort med hjælpetekst.

2. plads: lydkort

Det 3. mest læste indlæg er "Mig er sulten", som er et indlæg om, hvordan man kan hjælpe børn med at få styr på at bruge "mig" og "jeg" korrekt. Læs indlægget fra 21. oktober.

3. pladsen

4. pladsen går til "Glade børn, der hopper sig til læring", hvor vi præsenterer et rimemateriale fra ABC leg.

4. plads: rim & hop

På 5. pladsen finder vi et indlæg fra bloggens første tid. Det er indlægget om "Et fortællende tæppe", som vi udgav i februar. Indlægget blev til ved et besøg hos TipTapTudse, hvor vi udforskede tæppet og de andre spændende materialer, TipTapTudse har lavet. Indlægget blev samtidig startskuddet til det samarbejde, der har ført til, at Mogens' flotte illustrationer pryder lydkortene.

5. plads: det fortællende tæppe

Med ønske om et godt og sprogfyldt nytår.

Læs resten af indlægget ...

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Vi møder ofte spørgsmål fra pædagoger og forældre om, hvorfor det er vigtigt, at barnet kan kategorisere. At kunne kategoriserer er ikke noget, vi som forældre nødvendigvis tænker på er en del af barnets sprogudvikling, men kategorisering har betydning for hvad og hvordan, barnet forstår. Det er en måde, hvorpå mennesker kan systematisere, få overblik og få en bedre forståelse af den verden, vi lever i.

Når et barn eksempelvis skal lære farver, lærer det først grundfarver som gul, blå og rød. Senere finder barnet ud af, at farver kan tones i alle mulige nuancer, som kan kategoriseres på forskellige måder. Alle de blå nuancer, alle de mørke farver, alle de lyse farver osv.

Gennem et barneliv er det rigtig mange kategorier, som skal til læres, og som man kan arbejde med som forældre. Eksempler på nogle kategorier

• Mad: sund mad og usund mad, der er grøntsager, frugt osv.
• Møbler: stol, bord, seng o.s.v.
• Dyr: vilde dyr, hus dyr, kryb dyr.
• Blomster: roser, mælkebøtter, vintergæk, påskelilje.
• Noget man drikker af: glas, kop, vinglas, drikkedunk.
• Køretøjer: traktor, brandbil, bil, lastbil, bus.
• Tøj: bukser, bluse, kjole, jakke, frakke.
• Størrelser: stor, større, størst, lille, mindre, mindst, lige store.
• Tid: måneder, uger, dage, timer, minutter, ugedage, årstider.

I kan f.eks. lege en kategorileg med bondegårdsdyr og kæledyr

Men hvordan kan man som forældre og pædagoger arbejde med kategorier?
Det bedste er, at barnet bliver præsenteret for kategorier i naturlige sammenhænge i løbet af dagen. Et tidspunkt, hvor barnet helt automatisk oplever kategorier, er, når man rydder op sammen. At legetøjet skal lægges i forskellige kurver eller kasser er i virkeligheden en øvelse i kategorisering: LEGO i én kasse, Playmobil i en anden og dukker for sig.

Leg: find store og små ting som ligner hinanden

 

Sjov leg

Man kan også lave en leg med kategorier. Her har vi gjort det med begreberne stor og lille. Det gule "fingerdyr" spiser de små, og det grønne "fingerdyr" spiser de store ting.

Det er forskelligt, hvor hurtigt barnet forstår forskellen på begreberne, men når det har forstået princippet, kan I også arbejde med andre kategorier f.eks. kæledyr og bondegårddyr eller med nogle af de andre kategorier, som er nævnt længere oppe i indlægget.

Se også en sjov leg med udsagnsord fra et tidligere indlæg, her. 

Fingerdyr købt i Tiger

Læs resten af indlægget ...

Hvordan læres sprog? Få svar i BBC-program

Vidste du, at der skal bruges 70 muskler for at sige et simpelt ord? Og at når barnet skal tilegne sig sproget, er det afhængigt af at lære det i relation til andre? I udsendelsen "En verden fyldt med ord" kan du hurtigt blive klogere på, hvorfor mennesket overhovedet har udviklet sprog, og hvordan det sker hos det enkelte barn. Programmet blev sendt på DR K onsdag aften og er en meget interessant BBC-produktion.

"En verden fyldt med ord"

I programmet besøger den britiske skuespiller Steven Fry forskellige steder i verden og taler med forskere og andre, der kan bidrage til at belyse sprogs oprindelse og udvikling.

Steven Fry giver et indblik i både sprogets udvilking hos mennesket som art og hos mennesket som enkeltindivid. Man oplever Steven Fry have en samtale med den anerkendte forsker Steven Pinker, og man ser, hvordan nogle af de forsøg og opdagelser, der har været banebrydende i forståelsen af børns sprogtilegnelse, er foregået.

Programmet er den første af en serie på fem, og den kan ses på DRs hjemmeside indtil d. 10. september.

Sjov leg til bedre ordkendskab

Hvis du bliver inspireret til at lege en sjov leg, der styrker ordkendskabet, så følg dette link til et af vores tidligere indlæg.

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Ny børnebog

På bibliotekets hylde med nye bøger dukkede denne bog forleden op. Den hedder Lukas og hjørnemonsteret og er skrevet af den østrigske børnebogsforfatter Michaela Holzinger. Stefanie Reich er kvinden bag bogens indbydende illustrationer. Bogen henvender sig overvejende til  børn i børnehavealderen.

Lukas og hjørnemonsteret handler om at være bange for mørket i værelset, når man ligger alene og skal sove. Lukas forstiller sig, at der gemmer sig et monster i hjørnet, og derfor må han sove i sine forældres seng.  Både Lukas og hans mor har forskellige ideer til, hvordan monsteret skal bekæmpes, men ingen de kan blive enige om. Til sidst tager Lukas sagen i egen hånd og tegner et portræt af sin mor på væggen. Portrættet skal holde monsteret væk. Heldigvis er Lukas' forældre med på hans påfund, og sammen får de tegnet alle de forskellige ideer, Lukas havde som monsterbekæmpende tiltag. Bogen ender med, at Lukas igen sover i sin egen seng.

Portræt af et monster, januar 2015 

Illustrationerne er farverige og skildrer fint de stemninger, man oplever gennem bogen.

Teksten er velskrevet og den danske bearbejdning fungerer godt. Bogen kan give anledning til at snakke om betydningen af de sammensatte ord hjørnemonster og monsterhjørne. Hvori består forskellen, og hvad betyder ordene egentlig? Enkelte steder i bogen står nogle udråb fra bogens personer med større skrift. Denne lille detalje kan fange børnene opmærksomhed, eller man kan som oplæser gøre dem opmærksomme på det og tale om betydningen af skriftsstørrelsesforskellene. 

Lukas og hjørnemonsteret behandler et emne, som mange børn kan genkende, og det sker med humor i et godt og varieret sprog. Handlingen og bogens opbygning gør den velegnet til dialogisk læsning, og børn kan desuden være meddigtende på, hvordan et hjørnemonster (eller hvad man nu selv forestiller sig gemmer sig i mørket) kan bekæmpes.

Ideer til sprogarbejde:

• Find bogens lange ord og klap dem (klappe stavelser). Hvilket ord er længst?
• Tal om de sammensatte ord, og find selv på flere. Kan man mon bytte om på rækkefølgen af ordene, som det sker i hjørnemonster/monsterhjørne? Prøv med pigecykel/cykelpige, hjemmesko/skohjemme, madkasse/kassemad osv.
• Hvad kan børn være bange for, og hvordan kan man mon få det til at forsvinde? Lav jeres egen historie.

Læs resten af indlægget ...

Et fortællende tæppe

børns sprog har besøgt firmaet TipTapTudse, som har udviklet en række materialer, der kan bruges til at styrke børns sproglige og motoriske udvikling. TipTapTudses flagskib er "Det Fortællende Tæppe", som er et stort tæppe med tidløse illustrationer, der appellerer til fantasien og fortællelysten. Ideen med tæppet er, at man med en iPad og app'en Aurasma, kan scanne figurer på tæppet og få fortalt tilhørende historier. Teknikken er super smart og avanceret, men i praksis er det meget simpelt og velfungerende.

TipTapTudse holder til på en eventyrlig gård på Djursland, hvor vi hurtigt fik fornemmelsen af kreativitet og muligheder. Tæppet, vi kom for at se, er indbydende og smukt afstemt i farver og har mange detaljer, såsom krigere, hekse, trolde, bjerge og meget mere. Vi oplevede nærmest, at tæppet gik i ét med omgivelserne i resten af huset, hvor der hang malerier af samme kunster, som har illustreret tæppet.

Med på besøget havde vi Ane og Pelle, som havde meget sjov med at scanne og lytte til de tilhørende "måske-historier". Det gik let for dem at scanne tæppet, og de lyttede til historierne, som har en passende længde. TipTapTudse fortalte os, at tæppet er dynamisk, og løbende uploader de nye historier til Aurasma, f.eks. havde de op jul til lavet julehistorier, som var aktive i december.

Særlig optagede blev Ane og Pelle af det hjørne, hvor man kan scanne børn i gang med at udføre forskellige motoriske øvelser. De øvelser lagde nemlig op til samarbejde, og det er en af de store styrker ved tæppet - at børn er sammen med deres kammerater om at udføre sprogunderstøttende og sjove aktiviteter. På den måde kan tæppet støtte inkluderende sprogmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at bidrage.

Udsnit af tæppet

Vi kan se mange muligheder i tæppet, som lægger op til en legende tilgang til læring. Tæppets motoriske aktiviteter og historier giver mulighed for at støtte børnene i socialt samvær, og illustrationerne taler til både piger og drenge.

En anden af tæppets store styrker er, at børn bliver fortællere. Med voksne, der kan støtte børns fortælling og med app'en Book Creator, kan børn tage fotos af tæppets figurer og selv skabe en digital historie på iPad. Ligeledes kan app'en Puppet Pals bruges til at lave dukketeater på iPad'en.

Se mere her: TipTapTudses egen film om tæppet

Læs resten af indlægget ...

Sjov leg til bedre ordkendskab

Arbejder man med grupper af børn, kan denne leg være en sjov aktivitet, som samtidig styrker ordkendskabet. At bruge dynamikken mellem børn til at skabe udbytterige og sjove læringssituationer er en rigtig god måde at arbejde med sprogtilegnelsen.

Legen kræver blot en lille bunke billedkort og nogle klemmer, og den går ud på, at alle deltagere får sat et billedkort fast i nakken på blusen med en klemme uden at vide, hvad der er på det. Derefter går deltagerne rundt mellem hinanden og stiller spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, med henblik på at finde ud af, hvad de har siddende i nakken.

Forud for legen skal den voksne have udvalgt en kategori, som de forskellige ord tilhører. Kategorien kan knytte sig til et tema, man i forvejen arbejder med i gruppen. Detaljeringsgraden kan tilpasses børnenes alder og sproglige niveau. F.eks. kan man i en simpel udgave af legen vælge kategorien dyr og have kort, hvorpå hest, ko, fugl, fisk, hund osv. er afbilledet, og udgaven med en højere detaljegrad kan være kategorien fisk, hvor kort med rødspætte, guldfisk, sild, zebrafisk osv. bruges. Det siger sig selv, at den sidste version kræver et betydeligt bedre ordforråd og -kendskab end den første.

Hvis legen leges med børnehavebørn, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå billedkortene og tale om kategorien og de enkelte kort. For at arbejde med en dybere forståelse af de enkelte ord skal man tale om hvilke egenskaber, der kendetegner den enkelte genstand/person/dyr, hvordan begreberne adskiller sig fra hinaden og hvad de har til fælles.

Endelig skal man tale om, hvilke spørgsmål der kan være hensigtsmæssige at stille:

• Har mit dyr fire ben?
• Er det er rovdyr?
• Er dyret hvidt/brunt/sort?
• Har mit dyr vinger?
• osv.

At stille relevante spørgsmål vil være en udfordring for nogle børn, men når legen gentages flere gange, vil det blive lettere med erfaringen.

For en gruppe voksne kan legen også være virkelig sjov, og man kan bruge kategorier som politikere, skuepillere, danske insekter og meget andet.

God legelyst!

Læs resten af indlægget ...

Få indsigt i barnets sprog. Vi anbefaler bogen "Dit barns sprog"

På børns sprog vil vi gerne dele bogen "Dit barns sprog" med jer. Den er skrevet af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i 2014.
Bogen er indbydende, og vi fik straks fik lyst til at kigge nærmere på den. Det er en fagbog som kan bruges som opslagsværk eller kan læses i hele sin udstrækning.
Forfatterne forstår at sætte barnets sprog og sprogstimulering i fokus, og det gøres med baggrund i nyeste forskning. De kommer med konkret guidning til optimal sprogstimulering af barnet inden for alle sprogets facetter. Læseren bliver taget ved hånden, når de forklarer om sprogvurderingen og dens betydning, og hvordan man som forældre kan forholde sig, hvis barnet er i sproglige udfordringer.          
Den henvender sig især til forældre, pædagoger og sprogvejledere.

                      
Bogen lægger vægt på, at relationer og nærvær fremmer barnets sprogtilegnelse. En af de problematikker, forfatterne behandler, er brugen af digitale medier. Her har de nogle klare anbefalinger til, hvordan man som forældre skal være bevidst om hvornår, hvor meget og hvordan man lader barnet benytte sig af medierne.
Forfatterne bruger henvisninger til F.eks. youtube-klip til at understrege og uddybe vigtige pointer, hvilket giver læseren en ekstra dimension på arbejdet med sproget. Generelt er det en bog, som kommer med mange inspirerende ideer til, hvordan der kan arbejdes med at fremme sprogudviklingen. "Dit barns sprog" er skrevet i et levende sprog, og flere gange måtte jeg trække på smilebåndet af nogle af de eksempler, der er brugt i bogen.
Et afsnit vi særligt vil fremhæve er afsnittet "Familier med flere sprog". Her kommer forfatterne med nogle rigtig gode vinkler på, hvordan familien skal arbejde med sprog og sprogstimulering. Det er helt sikkert et af de afsnit, vi vil anbefale til familier med to sprog. F.eks. kan det være en belastning for barnet at være flersproget, og der er flere bud på, hvordan barnet kan støttes i sin sproglige udvikling.

Et andet emne, der bestemt også er værd at nævne, er måden den tidlige skrift- og læseudvikling er kædet ind i flere af afsnittene. Som læser får man en god forståelse af sammenhængen mellem sprog, læsning og stavning. F.eks. er der denne søde illustration, hvor sammenhængen mellem sprog og læsning er tegnet.

"Dit barns sprog" er en bog, vi kan anbefale til forældre, pædagoger, sprogkonsulenter og andre med interesse for børns sprog.

Læs resten af indlægget ...

Målsætningsredskab - G.A.S.

I det talepædagogiske arbejde kan det være effektfuldt at arbejde struktureret med målsætning sammen med de øvrige voksne omkring barnet. Til det formål er Goal Attainment Scaling (G.A.S.) et godt og lettilgængeligt redskab, der kan bruges til at registrere selv små forandringer hos barnet.

G.A.S. er et målsætningsskema, der anvendes inden for forskellige sektorer og i Danmark især inden for fysioterapien. Vi har erfaring for, at G.A.S. også er velegnet i talepædagogisk praksis til fastsættelse og skalering af kortsigtede mål. Vi synes ydermere, at G.A.S. har den fordel, at involvering af forældre og andre professionelle bliver tydeligere og indsatserne mere fokuserede.

Som det ses på skemaet herunder, lægger G.A.S. op til, at man skalerer et mål fra status og gradvist op til meget bedre end forventet, og under status fastsættes mindre en forventet. Den nederste del af skemaet er ikke en del af det oprindelige skema men er tilføjet af os. Det har vi gjort, for det bliver tydeligt for alle involverede hvilke handlinger, der laves aftaler om. De involverede vil typisk være forældre og daginstitution, men det kan også omfatte bedsteforældre, en sproggruppe eller lignende.

Et eksempel kan være et barn, der skal støttes i at øge i sit ordforråd. Sammen med forældre og barnets pædagoger finder man frem til et område, man vil fokusere på. Det kan være ord i en bestemt kategori (tøj, mad, dyr, ...), en gruppe af adjektiver (farver, størrelser, sindsstemninger, ...) eller det kan være ord, der knytter sig til en særlig situation (putteritual, legepladsaktivitet, svømmehal, ...). For ikke at komme til at fokusere udelukkende på genstande, kan det være hensigtsmæssigt at udvælge en situation, så man kan inddrage ord fra flere forskellige ordklasser.

Lad os sige, alle er enige om, at legepladsaktivitet er en velvalgt situation til barn, der elsker at lege ude. De udvalgte ord kan være: klatre, løbe, hoppe, grave, græs, gynge, sand, spand, skovl, cykel, grøn, blå, rød.

Status er, at barnet ikke bruger disse ord i sin spontane kommunikation og udviser usikker forståelse af dem. Skaleringen for dette mål kan ende med at se sådan her ud:

Udover målet vedrørende ordforråd kan der samtidig opsættes mål for sætningsopbygning, udtale, lyst til at kommunikere, tilegnelse af Tegn til Tale eller hvad der nu er behov for.

Efter en periode på nogle uger sker der en opfølgning med de involverede voksne, og man evaluerer dels udbyttet af indsatsen jf, skaleringen, og dels hvordan de forskellige aktiviteter har fungeret. Evalueringen bruges som afsæt til fastsættelse af nye mål, som evt. kan tage udgangspunkt i den ny status, barnet har opnået i indsatsperioden.

Læs resten af indlægget ...

Børnelitteratur 2014

Hvis du ligesom os interesserer dig for bøger til børn, skulle du tage et smut forbi www.litteratursiden.dk og læse sitets seneste artikel i temaet om "Årets nye børnelitteratur 2014".

Under artiklen finder du en liste med bøger, som er lige til at printe ud og tage med på biblioteket, udlevere til forældre eller hænge op i det dagtilbud, hvor du arbejder. Ligeledes finder du en lang række anmeldelser af børnebøger.

Der er garanti for inspiration til den dialogiske læsning. God fornøjelse.

http://www.litteratursiden.dk/temaer/aarets-nye-boernelitteratur-2014



Læs resten af indlægget ...

Eksempel på hvordan du kan arbejde med børns ordforråd - Ti gode ord

Hvis du skal arbejde med at udvide barnets ordforråd, kan du f.eks. udvælge 10 "gode ord", som du kan arbejde med sammen med barnet på forskellige måder.
Ordene kan eksempelvis komme fra en bog, I arbejder med (f.eks. igennem dialogisk læsning), eller som barnet kender. Eller du kan udvælge ord for dagligdags genstande, dyr, planter eller andre områder, hvor du oplever, at barnet mangler ord. 

     

En måde at arbejdet med "10 gode ord" kan være ved at finde billeder, der passer til ordene og lave billedlotteri eller vendespil.
Her er et eksempel lavet ud fra bogen Winnie på farten, hvor vi har udvalgt 10 ord og fundet billeder, der passer til ordet (se evt. mere om Winnie på farten her).

I eksemplet er det lavet, så ordet står øverst med småt og et stort billede under. På den måde kan barnet også blive vant til at se ordet på skrift.
Hvis du vil se vores forslag eller selv arbejde med arket, kan du downloade det her:
Arbejdsark med 10 gode ord fra Winnie på farten

En variant over samme tema er, at du kan lave rimord ud fra de samme 10 udvalgte ord.
Det kræver selvfølgelig lidt mere af barnet, når billederne ikke er ens, men til gengæld styrker det også barnets lydlige opmærksomhed.

Her er det igen de 10 udvalgte ord fra Winnie på farten, som der er taget udgangspunkt i, og brikkerne er opbygget på samme måde.

Du kan downloade arbejdsarket her:
Arbejdsark 10 gode rimord fra Winnie på farten

Læs resten af indlægget ...

Film om sprogtilegnelse og sprogstimulering

I Sverige findes en forening, der arbejder for bl.a. at give forældre til børn med dysleksi eller andre læse- og skrivevanskeligheder viden og redskaber, så de kan støtte deres barn i læse- og skriveudviklingen. Foreningen hedder Kod-Knäckarna, som kan vel oversættes til kodeknækkerne på dansk.

Kod-Knäckarnas seneste arbejde har været et sprogudviklingsprojekt for børn i alderen 0-5 år. Som en del af projektet har foreningen produceret en film til forældre, der viser, hvordan man kan stimulere sit barns sproglige og kommunikative udvikling, forudsætninger for skriftsprogtilegnelse samt begyndende læsning og tekstproduktion.




Se filmen "Hitta språket!" via dette link:  "Hitta språket!"

Filmen er delt op i tre dele:
Del 1: Från födseln till de första orden
Del 2: Från ett ord til många
Del 3: Hela meningar och resonemang

Den giver gode og konkrete ideer til sprogstimulerende lege og samvær, og den uddyber desuden, hvordan aktiviteten understøtter sprogtilegnelsen. Filmen lægger op til gøremål, der kan udføres i hjemmet, supermarkedet, på en gåtur osv., og som ikke kræver særlige materialer eller lignende.

Det er en rigtig dejlig og indbydende film, som forældre kan have glæde af at se, og som kan være til inspiration til professionelles samarbejde med forældre.

Læs resten af indlægget ...