Viser opslag med etiketten vuggestue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vuggestue. Vis alle opslag

torsdag den 25. august 2016

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."



Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:
  • understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
  • gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
  • forbedre jeres fysiske sprogmiljø
  • bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
  • bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning



Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!


Læs resten af indlægget ...

lørdag den 12. marts 2016

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.






Læs resten af indlægget ...

fredag den 2. oktober 2015

Bevægelse og leg skaber læring - se et nemt videoeksempel




At bevægelse er sundt, har vi vidst længe, men at børn ligefrem lærer mere i forbindelse med fysisk aktivitet er nyere viden, der først nu er ved at blive implementeret i den pædagogiske verden.

Forsøg har vist, at når kroppen er aktiv, sker der processer i hjernen, der er gavnlige for læring. Evidensen er tydeligt for de unge skolebørn, men der er meget, der tyder på, at det samme gælder for børnehavebørn. Fysisk aktivitet før et børnehavebarn skal løse en opgave, vil gøre barnet i stand til at løse opgaven med større koncentration, og 6-7 årige børns færdigheder i matematik forbedres tydeligt, hvis det faglige indhold er knyttet til fysisk aktivitet.

En ting er, at bevægelse giver bedre læringsmæssige resultater, men noget andet er at bevægelse skaber leg, det styrker de sociale relationer og skaber motivation. Disse elementer er også vigtige i børns læring, udvikling og naturligvis også i sprogtilegnelse.


http://static.sdu.dk/mediafiles/C/E/E/%7BCEE2E548-DBAB-42EC-A284-7753E1C6EFD0%7DRapport_Fors%C3%B8g_L%C3%A6ring_i_Bev%C3%A6gelse_2015.pdf
Læs rapport, hvis du vil vide mere om forskningen bag.

Vores opfordring er at udnytte børns helt naturlige bevægeglæde til aktiviteter, der understøtter læring og styrker relationerne mellem børnene og mellem voksne og børn. Kvaliteten er vigtig og styrkes ved, at den voksne skaber en tydelig ramme for legen og virker motiverende ved at bruge sin krop og stemme til at involvere børnene i legen.

En sjov og glemt aktivitet er at hoppe i elastik. Man kan lave en simpel serie på 10 hop, som man bruger til at lære tælleremsen op til 10 med. Hvis det skal være mere avanceret kan det være 10-tabellen eller måske tælleremsen på engelsk. Det kræver blot en elastik. Herunder kan du se en video med en nem hoppeserie med 10 hop. God hoppelyst.



Læs resten af indlægget ...

fredag den 24. april 2015

Nem indføring i dialogisk læsning


Børn elsker gentagelser, også når det gælder bøger. Mange forældre kender sikkert til, at deres børn har yndlingsbøger, som vi har læst for dem mange, mange gange. Hvis vi under læsningen prøver at springe en side over i en travl stund, bliver det straks bemærket. 



Da vi stødte på en simpel introduktion til, hvordan man kan læse bøger efter metoden, der kaldes dialogisk læsning, havde vi på børns sprog netop talt om, at vi stadig kan huske vores børns yndlingsbøger ordret, selv om det er over 10 år siden, vi har læst dem. Ved bøger, der læses mange gange, opstår ofte en samtale om handlingen, fordi barnet enten kan foregribe den eller associere til oplevelser, der relaterer til den. Derved har man spontane situationer, der lægger sig op ad dialogisk læsning. 


billedebog med vejledning til dialogisk læsning

Dialogisk læsning kan bruges til bøger, børn allerede kender og ikke mindst til nye bøger.

Du kan få adgang til den let læste indtroduktion, der er forfattet af Gitte Ladefoged for forlaget Carlsen, via linket herunder.


link til simpel indføring i dialogisk læsning
Læs resten af indlægget ...

fredag den 17. april 2015

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.


Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.


Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.






Læs resten af indlægget ...