Viser opslag med etiketten egne materialer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten egne materialer. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2018

Leg med bogstaver - et nyt pædagogisk materiale til de 0-6 årige

Børns sprog har i samarbejde med Dafolo udgivet et pædagogisk materiale til at understøtte pædagoger og læreres arbejde med børns tilegnelse af før-skrift. Materialet består dels af et af et hæfte og dels af en hjemmeside. Hæftet indeholder en kort introduktion til før-skrift samt en række konkrete ideer til pædagogiske aktiviteter.



Se en lille film om "Leg med bogstaver"


De fire aspekter af før-skrift, der beskrives og findes aktiviteter til er:
  • Viden om skriftsprog 
  • Viden om alfabetet
  • Fonologisk opmærksomhed (rim, stavelser, forlyd)
  • Lyd-bogstavsammenhæng

Aktiviteterne lægger op til en legende tilgang, og det er muligt at differentiere dem, da der findes "gør-det-nemmere" og "gør-det-sværere"-muligheder for hver aktivitet. Således kan aktiviteterne bruges til forskellige aldersgrupper og niveauer.


Plakaten her kan printes fra materialets hjemmeside


På den tilhørende hjemmeside findes en plakat med alfabetet, og hvert bogstav med illustration kan printes i A4 fra hjemmesiden. Øvrige printbare materialer er ordkort og nipnapper. Derudover rummer hjemmesiden 29 små film, som viser hvert bogstavs skrivevej for "stort" og "lille" bogstav samt bogstavets tilhørende navn og sproglyd.


Hæftet med tilhørende printbare bogstavkort

God fornøjelse med det tidlige og forebyggende arbejde, der skal sikre, at alle børn får de bedste læringsmuligheder. Vi håber, at "Leg med bogstaver" kan hjælpe dig godt på vej.

"Leg med bogstaver" kan bestilles på Dafolos hjemmeside



Læs resten af indlægget ...

søndag den 25. september 2016

Nip-napper med sproglyde

Genopliv den gode gamle nip-napper. Vi har lavet en udgave med sproglyde, som man kan bruge til at styrke den lydlige opmærksomhed, og inderst inde er der en spændende og aktuel overraskelse :-).



I stedet for tal, der skal angive, hvor mange gange man skal bevæge nip-napperen, skal man tælle stavelser. Dvs. "ka-ra-te-lyd" er lig med 4 skift, "mad-lyd" 2 osv. På den måde får man øvet stavelsesdeling, som også er et element i fonologisk opmærksomhed. 





Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter fonologisk/lydlig opmærksomhed, kan du læse disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde

At støtte et barns læseforudsætninger


Læs resten af indlægget ...

søndag den 28. februar 2016

Klippekort til arbejde med sproglyde





Ofte går det lynhurtigt for barnet at knække koden til korrekt udtale. Men vi ser også mange børn, hvor det kan være et meget stort arbejde at få disse lyde på plads, og det kræver vedholdende træning. Disse børn har brug for at blive mindet om lydene hver dag, og det bliver i mange tilfælde forældrenes ansvar, hvilket kan være rigtig svært for forældre at honorere, når perioderne strækker sig over længere tid.

Derfor har vi ladet os inspirere af Silkeborgs bibliotekernes geniale klippekort til oplæsning. Vi har lavet et klippekort, som I gratis kan printe,  og som I kan motivere barnet til at øve sproglyde med.


klik på foto, for at printe lydkort


Læs resten af indlægget ...

fredag den 28. august 2015

Print lydkortplakat

Vi har været i gang med at lave en plakat til jer, som ligger klar til gratis print. Plakaten har stadig QR-koderne på, så det er nemt at få adgang til filmene, der viser og forklarer lydene. Den er lavet af de lydkort, vi tidligere har præsenteret her på bloggen i samarbejde med firmaet TipTapTudse, og repræsenterer de 19 konsonantlyde, der findes i dansk talesprog. Materialet er lavet med henblik på at kunne bruges til skærpelse af børns fonologiske opmærksomhed og til afhjælpning af eventuelle udtalevanskeligheder. Læs mere på fanen "Lydkort", som du finder øverst på siden.




Plakaten kan printes til ophængning på børneværelset, i dagtilbuddet eller andre steder. Det kan være en sjov måde at blive mindet om særlige talelyde, der kan volde et barn vanskeligheder, eller blot få skærpet opmærksomheden på alle konsonantlyde. Billedet herunder er et link til plakaten.



Link til plakaten


Lydkortene er blevet til i samarbejde med Mogens Buus fra TipTapTudse Motorik- og læringsspil.

I øvrigt har vi d. 22.08.15 lavet nogle få justeringer på "Lydkort med hjælpetekst" for at gøre dem endnu bedre. Derfor opfordres du til at hente den rettede version. Det kan du gøre på fanen "Lydkort". Samme sted får du overblikket det samlede materiale.

Husk at kortene findes i to versioner - en med hjælpetekst og en uden.
Læs resten af indlægget ...

mandag den 24. august 2015

Nu er der også lydkort uden hjælpetekst

Tusind tak for den fantastiske modtagelse de lydkort, vi udgav her på bloggen i forrige uge, har fået. Og tak for de mange gode tilbagemeldinger både fra kollegaer, forældre og pædagoger. Vi har fået kommentarer til justeringer og idéer til kommende projekter, og vi har lavet nogle få tilpasninger for at gøre lydkortene endnu bedre.



https://drive.google.com/file/d/0Bz0L_I5UTeZoNWpQUnZnUVBKLWs/view?usp=sharing
Link til lydkort uden hjælpetekst


Oprindeligt var lydkortene mest rettet mod forældre og pædagoger, som gerne vil arbejde med barnets udtale og fonologiske opmærksomhed, men vi er blevet opmærksomme på, at der også er logopæder, der gerne vil  bruge kortene. Derfor har vi nu sammen med TipTapTudse udviklet lidt på materialet og har lavet en ny udgave uden den lille hjælpetekst, der findes nederst på hvert kort.

For at få adgang til lydkortene kan du på fanen øverst på siden trykke på "Lydkort". Hvis du læser på mobil, er der i stedet en rullemenu. Derinde finder du links til lydkortene både med og uden hjælpetekst.




Der er desuden sket små rettelser til lydkortene med hjælpetekst. Det gælder for QR-koderne i rævelyd, larvelyd og fryselyd. Derfor vil det være en god idé at hente dem ned igen og slette de gamle. På den måde er du sikret direkte adgang til de opdaterede film.

Rigtig god arbejdslyst til alle jer derude, som følger vores lydkortprojekt.
Læs resten af indlægget ...