Støt børns læse- og skriveudvikling så tidligt som muligt

Hvornår begynder børn at læse og skrive?

Forudsætningen for læsning og skrivning hos de små børn kaldes tidlig literacy.

Synet på børns tilegnelse af literacy har ændret sig i takt med, der er kommet mere viden på området. Tidligere var læsning og skrivning noget skolen tog sig af. Men der har i de senere år været et stigende fokus på, hvordan literacy kan indgå i dagtilbuddet og i hjemmet.

I dag ved vi, at børnene ikke mister interessen for literacy, men de bliver derimod nysgerrige for at lære endnu mere. Derfor anbefaler forskere dagtilbud og forældre at lade literacy indgå i det pædagogiske arbejde og i dagligdagen i hjemmene.

Indføringen af literacy skal for børn mellem 0-6 år selvfølgelig altid foregå i meningsfulde sammenhænge og som en naturlig del af hverdagen, f.eks. når man køber ind. Her kan man eksempelvis inddrage barnet i at lave indkøbssedlen, så den bliver udformet så barnet kan "læse" den, måske med tegninger, enkelte bogstaver eller logoer, som barnet genkender.

I dag peger forskningen på, at det ikke er aldersbestemt, hvornår barnet starter sin læse- og skriveudvikling. Udviklingen af literacy er individuelt for det enkelte barn, og tilegnelsen af forudsætningerne starter langt før skolealderen. 

Sådan støtter du literacy i hverdagen på barnets niveau 

Et eksempel på hvordan der kan arbejdes med literacy i hverdagen kunne være dette eksempel med en lille på dreng på 2 år, der er ude at cykle med sin far. De cykler forbi et vejarbejde, som der er skiltet for, og der i fuld gang i arbejdet. Faren fremhæver i forbifarten, at de kan "læse" på skiltet, at der er vejarbejde. Faren relaterer skiltet med vejarbejde til barnets yndlingsfigur Byggemand Bob ved at sige: "Hov. Byggemands Bobs venner er ved at lave ny asfalt til os". Barnet deltager interesseret i dialogen og kommer med relevante input. Faren og drengen får talt en masse om vejskilte, og de finder flere skilte, de kan læse.

Drengen lærer en masse sammen med sin far i en hyggestund, som opstod ud af ingenting.

Situationen lykkes for faren, fordi han kender sin søn og ved, hvad han interesserer sig for. Men faren havde også selv en oprigtig interesse i at tale med sin søn om det, de cyklede forbi. Faren skabte en situation, hvor de kunne have et dejligt samvær, samtidig med barnet udviklede kompetencer indenfor literacy.

 

Konkrete eksempler på literacy, der kan indgå i hverdagen

• Byg videre på barnets interesse for logoer. F.eks. ved mange børn hvad en stort gult "M" (McDonalds) betyder og står for. 
• Brug bogstaver i hverdagen. Hæng f.eks. alfabetet op i børnehøjde og referer til bogstaverne. (F.eks. bogstaverne fra GIVEAWAY) 
• Skriv sammen med børnene. Skriv på deres tegninger, hvad de har tegnet, eller hvem tegningen er til. Se foto med ”lang regnorm”.
• Lav bogstaver i modellervoks (dette er med i GIVEAWAY) 
• Bag bogstavsmåkager, så kan barnet spise bogstaverne fra sit navn osv.

Vil I læse mere om literacy anbefales tidligere indlæg eller to følgende bøger af Carina Fast "At læse og skrive i børnehaven" og "Læs med dit barn".

Tidligere indlæg:
Tag på konference i tidlig literacy

Stavelser og lydligopmærksomhed

At støtte et barns læseforsætning

Læs resten af indlægget ...

Samspil og teknologi

Vi har i tidligere indlæg skrevet om, hvor vigtigt sammenspillet mellem forældre og barn er. At små børns sprogtilegnelse og udvikling er afhængig af relationen til de nære voksne er veldokumenteret. Ønsket om at dele oplevelser og udtrykke behov udgør en stor del af drivkraften bag sprogudviklingen. Men hvad sker der, hvis den voksne afbryder samspillet med barnet for at give  telefonen opmærksomhed? Det har norsk TV undersøgt i programmet "Teknologien som forandrer oss".

I programmet gennemføres et forsøg, hvor forældre giver deres barn opmærksomhed i få minutter for derefter at vende opmærksomheden mod mobilen. Man ser, hvordan børnene reagerer med frustration, når det igangværende samspil afbrydes.

Se forsøget her

Forsøget er inspireret af det kendte, gamle eksperiment "Still Face", som i 70'erne bidrog til forståelsen af vigtigheden af kontakten mellem barn og omsorgsgiverne. Vi har omtalt forsøget i et tidligere indlæg.

Du kan vælge at se den lille bid med telefonforsøget, men vi kan anbefale dig at se hele programmet, hvor både teknologiens faldgruber og muligheder bliver illustreret.

Læs resten af indlægget ...

Enkle strategier til at støtte interaktion i børneguppen

Mange af os, der arbejder med børn til dagligt, kender nok til en oplevelse af, at der var børn, vi kunne have støttet bedre i en gruppeaktivitet. Måske var der et barn, som ikke rigtig kom til orde eller fik plads til at udfolde sig, eller også var der et barn, der tog al opmærksomheden. Og der var måske et barn, der var med i aktiviteten uden at interagere med de andre børn.

Gruppeaktiviteter og leg findes der konkrete pædagogiske værktøjer til at håndtere, og der er inspiration og viden at hente for alle. Et sted at få forfinet sin pædagogiske praksis med konkrete handlingsværktøjer er i programmet Sprog i samspil. Det er et kursusforløb, der styrker pædagogers anvendelse af understøttende sprogstrategier til at fremme børns sproglige og sociale læring i samspillet med andre børn og voksne.

Sådan støttes interaktionen i en gruppeaktivitet - et lille udpluk af strategier fra Sprog i samspil:

Placer dig så du kan se alle børnene og børnene kan se dig.
Barnet, som ikke kom til orde: under aktiviteten kan du placere sig overfor barnet for bedre at kunne få øjenkontakt. Inviter barnet ind i legen ved at benævne det ved navn.
Barnet, som tog al opmærksomheden: placer barnet ved siden af dig. Aftal et tegn, som betyder "vent lidt".
Barnet, som var med men ikke interagerede med de andre: vær på udkig efter og responder på små initiativer fra barnet. Brug kommentarer og spørgsmål for at fastholde barnet i aktiviteten.

Hvis I er interesseret i at udvikle jeres pædagogiske værktøjer til at støtte børnenes samspil i grupper, kan det anbefales at købe bogen Sprog i samspil og bladre lidt i kapitel 5, der hedder Støt interaktionen i børnegruppen. Her beskrives, hvordan pædagogen kan styrke interaktioner og kommunikation i daglige rutiner og aktiviteter.  

I november sidste år fik vi mulighed for blive certificerede i at undervise pædagoger, dagplejere m.fl. i de mange praksisnære strategier, og vi kan kun anbefale dig at være nysgerrig, når du støder på materialer fra The Hanen Centre, som har udviklet Sprog i Samspil. Dafolo står bag udgivelsen af den danske udgave, som Helle Bylander og Trine Kjær Krogh har bearbejdet. Den kan købes her

Bogen Sprog i samspil

Strategierne fra Sprog i Samspil findes også i pixiudgave og kan købes ved Materialecentret her 

Hæfter med strategierne

Læs resten af indlægget ...

Giv dit barn et klippekort til højtlæsning

Silkeborg Børnebibliotek har fået en rigtig god ide, som vi vil lade os inspirere af, og måske vil du gøre det samme.

På børnebiblioteket kan børn og voksne komme forbi og hente et super skønt "klippekort" til at få højtlæsning af deres nærmeste.

Hvis I ikke lige bor i nærheden af Silkeborg, kan I måske lade jer inspirere af ideen og selv lave en form for klippekort eller afkrydsningskort, hvor I sammen med barnet kan markere hver gang, I har lavet en højtlæsning.


Følg Silkeborg Børnebibliotek på facebook

Læs resten af indlægget ...

Så du røgen? - om nærvær

Som barn, var det et godt tidspunkt at spørge, om vi måtte få et glas saftevand, når min far var fordybet i avisen, for der svarede han typisk med et fraværende: "mmm" (som vi selvfølgelig altid tolkede som et ja). 

I dag følger jeg, lige som min far, med i, hvad der sker i verden rundt om mig. Vi følger nyhederne på diverse digitale platforme, og fordi de hele tiden bliver opdaterede, kan vi nemt blive meget fokuserede på, hvad der sker på vores telefon eller tablet.

Forleden skete der noget, imens jeg optaget af at læse nyheder. Mit yngste barn spurgte mig, hvor længe leverpostejen skulle have i mikrobølgeovnen, og jeg svarede fraværende "Fuld gas". Da vi noget senere var i gang med andre gøremål, syntes vi, det lugtede brændt, og vi fandt ud af, at mikrobølgeovnen stadig kørte på højtryk. Vi havde glemt alt om leverpostejen og havde nu en underlig forkullet klump og en mindre røgskade.

Ja, hvad kan man få ud af den historie? En vigtig pointe er, at når vi er optagede af, hvad der foregår i den digitale verden, sker der noget med samspillet og nærværet i forhold til vores børn. 

Hvorfor er det så vigtigt interagere med barnet?

Interaktionen mellem barn og forældre er uvurderlig. Især i barnets første periode af livet, og den har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig senere hen. Det gode samspil mellem barn og voksne påvirker eksempelvis barnets evne til at socialisere sig, dets kommunikation med andre og tilegnelsen af sproget.

En sprogstrategi som støtter kommunikationen med barnet

Her er der et lille tip til, hvordan du kan styrke sammenspillet med det yngre barn. Når du taler med et lille barn, skal du tænke på at være i øjenhøjde med barnet. Det gør det nemmere for dig at se, hvordan barnet reagerer på dine udspil i kommunikationen, og det hjælper barnet at kunne se dit ansigt og din mimik, når I taler sammen.

Et eksempel på en leg, som lægger op til nærhed, turtagning og samspil, er legen "mus", hvor man uundgåeligt får fokus på at aflæse hinandens ansigtsudtryk.

Sådan spiller I "mus"

I lægger ca. ti rosiner, pebernødder eller lignende ud på bordet, og du udvælger en af dem til at være musen men uden at fortælle det til barnet. Nu skal barnet spise én rosin ad gangen, og når det tager den rosin, du har valgt til at være mus, siger du "mus".  Herefter gentages legen, indtil der ikke er flere rosiner. Alt efter barnets alder kan I bytte roller. Mange børn finder hurtigt ud af, at de kan aflæse i modstanderens ansigtsudtryk, om det er musen, de er ved at tage, og de finder det sjovt kunne aflure den voksne på den måde.

Hvis du er interesseret i andre lege eller aktiviteter hvor der arbejdes med nærvær og turtagning kan du også se på vores indlæg om ...

Læs resten af indlægget ...

"Mig er sulten"

Det kan være en udfordring for barnet at få styr på brugen af jeg og mig. Vi kan nok alle blive enige om, at det lyder fantastisk sødt i starten af børns sproglige udvikling, når de f.eks. siger: "mig vil gerne ..." eller "mig gider ikke ...".  Vi kan også høre, at større børn bevidst vælge at bruge mig, hvis de har rollen som baby i en leg. Faktisk gælder det for mange børn, at de knækker koden for korrekt brug af jeg og mig med den rette støtte af omgivelserne.

Men nogle børn tager længere tid om at få styr på sætninger, hvor de personlige pronominer jeg og mig indgår. Når store børnehavebørn bruger mig, i stedet for jeg i daglig tale, kan de komme til at fremstå yngre, end de egentligt er - både over for børn og voksne. En uheldig konsekvens kan være, at barnet ikke bliver mødt med alderssvarende krav og aktiviteter, hvilket kan påvirke dets udviklingsmuligheder.

Hvordan støtter vi barnet bedst muligt?

Der findes rigtig mange måder at øve jeg og mig på. Her vil vi komme med nogle enkelte tips og tricks til jer.

Eksempel: pædagogen omtaler sig selv i 3. person og i 1. person 

1. Korrekt brug

For mange børn gælder det, at barnet i hverdagen skal høre jeg og mig brugt korrekt. Som voksen skal man huske på at være en sproglig rollemodel for barnet. Det gøres ved, at du omtaler dig selv i 1. person og ikke i 3. person. Et eksempel på brugen af omtale af sig selv i 3. person kunne være pædagogen, der siger "Nu skal Ulla nok hjælpe dig med at vinke farvel". Det er sikkert genkendeligt for mange, og vi bruger det også i udvalgte situationer. Men hvis barnet har svært ved at få begreberne på plads, er det meget bedre, hvis man omtaler sig selv i 1. person: "Nu skal jeg nok hjælpe dig med at vinke farvel"

2. Modelsætninger

En anden måde at arbejde med jeg og mig er gennem modelsætninger. Det vil sige, at barnet øver en sætning hvor jeg indgår. Formålet med modelsætningen er, at barnet med tiden vil overføre det til daglig tale. Et eksempel kan være: En dreng i børnehaven er rigtig glad for at tumle i puderummet. Her kan man f.eks. kaste puder til hinanden, hvor reglen er, at før man kaster skal man sige: "Jeg kaster puden" og evt. kan man øge sætningens kompleksitet: "Jeg kaster den gule pude til dig". Dette princip kan bruges i mange lege, bræt- og kortspil. F.eks. "Jeg slår med terninger" eller "Jeg flytter brikken". Ligesom modelsætninger kan anvendes i købmandslegen vi har beskrevet i et tidligere indlæg.

Modelsætning: Jeg kaster puden

3. Jeg og mig gennem sang, rim og oplæsning 

Der kan også bruges sanglege, bøger, rim og remser, som indeholder brugen af jeg korrekt. F.eks. en god gammel børnesang.

Jeg gik mig over sø og land
der mødte jeg en gammel mand
han sagde så, og hør nu her
og hvor har du så hjemme.
Jeg har hjemme i trampeland, trampeland, trampeland
og alle dem som trampe kan,
de har hjemme i trampeland.

Generelt er det vigtigt, at barnet støttes i, at det hele tiden udvikler nye facetter inden for sproget og støtte i dagligdagen gør en stor forskel for barnets udvikling. At øve og lege nye sproglige færdigheder i meningsfulde sammenhænge sammen med voksne.

Læs resten af indlægget ...

Filmklip med kendte opdagelser

Vi bliver aldrig trætte af at se små film, der viser nogle af de opdagelser, der ligger til grund for den viden og forståelse, vi har af børns kommunikative udvikling. Her kommer to film af klassiske og kendte forsøg, man kan hygge sig med at se i efterårsferien.

Den første viser, hvordan et ti minutter gammelt spædbarn er i stand til at imitere ansigtsudtryk. Denne opdagelse har været med til at forstå babyers medfødte parathed til at indgå i interaktion. Når barnet er omkring fem måneder, vil det også begynde at imitere sproglyde, og den kommunikative interaktion vil være barnets motivation i sprogtilegnelsen.

 

 

Et andet eksperiment, der har underbygget teorierne om interaktionens vigtighed, er nedenstående, hvor en mor først interagerer og har fælles opmærksomhed med sit barn, for dernæst at lave still face. Barnets reagerer tydeligt på moderens ændrede sindsstemning og forsøger at genoprette interaktionen.

Hvis du vil læse et andet indlæg om en af de grundlæggende forudsætninger for sprogtilegnelse - fælles opmærksomhed - kan du finde det her.

Ønsker du inspiration til sprogstimulering af de helt små børn, kan du læse et tidligere indlæg her.

Læs resten af indlægget ...

Hvorfor skal børn kunne kategorisere? Idé til hvordan vi leger med kategorier

Vi møder ofte spørgsmål fra pædagoger og forældre om, hvorfor det er vigtigt, at barnet kan kategorisere. At kunne kategoriserer er ikke noget, vi som forældre nødvendigvis tænker på er en del af barnets sprogudvikling, men kategorisering har betydning for hvad og hvordan, barnet forstår. Det er en måde, hvorpå mennesker kan systematisere, få overblik og få en bedre forståelse af den verden, vi lever i.

Når et barn eksempelvis skal lære farver, lærer det først grundfarver som gul, blå og rød. Senere finder barnet ud af, at farver kan tones i alle mulige nuancer, som kan kategoriseres på forskellige måder. Alle de blå nuancer, alle de mørke farver, alle de lyse farver osv.

Gennem et barneliv er det rigtig mange kategorier, som skal til læres, og som man kan arbejde med som forældre. Eksempler på nogle kategorier

• Mad: sund mad og usund mad, der er grøntsager, frugt osv.
• Møbler: stol, bord, seng o.s.v.
• Dyr: vilde dyr, hus dyr, kryb dyr.
• Blomster: roser, mælkebøtter, vintergæk, påskelilje.
• Noget man drikker af: glas, kop, vinglas, drikkedunk.
• Køretøjer: traktor, brandbil, bil, lastbil, bus.
• Tøj: bukser, bluse, kjole, jakke, frakke.
• Størrelser: stor, større, størst, lille, mindre, mindst, lige store.
• Tid: måneder, uger, dage, timer, minutter, ugedage, årstider.

I kan f.eks. lege en kategorileg med bondegårdsdyr og kæledyr

Men hvordan kan man som forældre og pædagoger arbejde med kategorier?
Det bedste er, at barnet bliver præsenteret for kategorier i naturlige sammenhænge i løbet af dagen. Et tidspunkt, hvor barnet helt automatisk oplever kategorier, er, når man rydder op sammen. At legetøjet skal lægges i forskellige kurver eller kasser er i virkeligheden en øvelse i kategorisering: LEGO i én kasse, Playmobil i en anden og dukker for sig.

Leg: find store og små ting som ligner hinanden

 

Sjov leg

Man kan også lave en leg med kategorier. Her har vi gjort det med begreberne stor og lille. Det gule "fingerdyr" spiser de små, og det grønne "fingerdyr" spiser de store ting.

Det er forskelligt, hvor hurtigt barnet forstår forskellen på begreberne, men når det har forstået princippet, kan I også arbejde med andre kategorier f.eks. kæledyr og bondegårddyr eller med nogle af de andre kategorier, som er nævnt længere oppe i indlægget.

Se også en sjov leg med udsagnsord fra et tidligere indlæg, her. 

Fingerdyr købt i Tiger

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Synlig læring - se den voksens rolle i børns feedback

Der er et stort læringspotentiale i, at mennesker giver hinanden positiv og konstruktiv feedback, og forskeren John Hattie har gennem sin forskning da også dokumenteret, at feedback er en af de mest virkningsfulde faktorer, når det gælder skolebørns læring. Feedback er således et vigtig element i begrebet synlig læring.

Der kan arbejdes med synlig læring på flere niveauer, f.eks.:

• at synliggøre succeskriterierne for en given opgave
• at læreren kender sin indvirkning på eleverne 
• at arbejde med at lære børnene at give hinanden feedback

John Hatties mantra er, at læreren skal se læring gennem elevens øjne, og at elever skal blive deres egne lærere. Til det har de brug for kammeraters og læreres hjælp.

Kend din virkning og effekt

Vi vil gerne dele nogle af de overvejelser, vi har om den professionelles rolle i at skabe et rum for feedback børnene i mellem, med jer.

For feedback kan gives til børn af børn, er det utrolig vigtigt, at det sker i en god og tillidsfuld atmosfære, og man har lavet aftaler om, hvordan det skal foregå. Den er den voksnes opgave at tydeliggøre og modellere dette. Filmen om "Austins butterfly" er netop et eksempel på, at læreren viser børnene, hvordan feedback gives.

En brugbar feedback er kendetegnet ved, at den:

• gives på en venlig måde, er nyttig og præcis
• går på indhold og ikke på personen
• kan ytres af alle, og ikke er oplæg til videre diskussion

Vi har ladet os inspirere af YouTube-klippet om Austins sommerfugl.

Link til YouTube klip "Austins butterfly"

Vi tidligere tidligere skrevet om synlig læring i forhold til, hvordan man synliggør læringsmål for mindre børn i fonologiundervisningen. Læs med her: indlæg om synlig læring.

I er meget velkomne til at kommentere indlægget, da der er endnu flere dilemmaer og vinkler, som kan påvirke de gode processer.

Læs resten af indlægget ...

Nem indføring i dialogisk læsning

Børn elsker gentagelser, også når det gælder bøger. Mange forældre kender sikkert til, at deres børn har yndlingsbøger, som vi har læst for dem mange, mange gange. Hvis vi under læsningen prøver at springe en side over i en travl stund, bliver det straks bemærket. 

Da vi stødte på en simpel introduktion til, hvordan man kan læse bøger efter metoden, der kaldes dialogisk læsning, havde vi på børns sprog netop talt om, at vi stadig kan huske vores børns yndlingsbøger ordret, selv om det er over 10 år siden, vi har læst dem. Ved bøger, der læses mange gange, opstår ofte en samtale om handlingen, fordi barnet enten kan foregribe den eller associere til oplevelser, der relaterer til den. Derved har man spontane situationer, der lægger sig op ad dialogisk læsning. 

billedebog med vejledning til dialogisk læsning

Dialogisk læsning kan bruges til bøger, børn allerede kender og ikke mindst til nye bøger.

Du kan få adgang til den let læste indtroduktion, der er forfattet af Gitte Ladefoged for forlaget Carlsen, via linket herunder.

link til simpel indføring i dialogisk læsning

Læs resten af indlægget ...

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.

Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.

Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.

Læs resten af indlægget ...