Leg med bogstaver - et nyt pædagogisk materiale til de 0-6 årige

Børns sprog har i samarbejde med Dafolo udgivet et pædagogisk materiale til at understøtte pædagoger og læreres arbejde med børns tilegnelse af før-skrift. Materialet består dels af et af et hæfte og dels af en hjemmeside. Hæftet indeholder en kort introduktion til før-skrift samt en række konkrete ideer til pædagogiske aktiviteter.

Se en lille film om "Leg med bogstaver"

De fire aspekter af før-skrift, der beskrives og findes aktiviteter til er:

• Viden om skriftsprog 
• Viden om alfabetet
• Fonologisk opmærksomhed (rim, stavelser, forlyd)
• Lyd-bogstavsammenhæng

Aktiviteterne lægger op til en legende tilgang, og det er muligt at differentiere dem, da der findes "gør-det-nemmere" og "gør-det-sværere"-muligheder for hver aktivitet. Således kan aktiviteterne bruges til forskellige aldersgrupper og niveauer.

Plakaten her kan printes fra materialets hjemmeside

På den tilhørende hjemmeside findes en plakat med alfabetet, og hvert bogstav med illustration kan printes i A4 fra hjemmesiden. Øvrige printbare materialer er ordkort og nipnapper. Derudover rummer hjemmesiden 29 små film, som viser hvert bogstavs skrivevej for "stort" og "lille" bogstav samt bogstavets tilhørende navn og sproglyd.

Hæftet med tilhørende printbare bogstavkort

God fornøjelse med det tidlige og forebyggende arbejde, der skal sikre, at alle børn får de bedste læringsmuligheder. Vi håber, at "Leg med bogstaver" kan hjælpe dig godt på vej.

"Leg med bogstaver" kan bestilles på Dafolos hjemmeside

Læs resten af indlægget ...

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."

Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:

• understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
• gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
• forbedre jeres fysiske sprogmiljø
• bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
• bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning

Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!

Læs resten af indlægget ...

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementære.

Ord kan inddeles i niveauer

Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?

Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".

Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.

Læs mere

Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.

Læs resten af indlægget ...

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.

Læs resten af indlægget ...

Enkle strategier til at støtte interaktion i børneguppen

Mange af os, der arbejder med børn til dagligt, kender nok til en oplevelse af, at der var børn, vi kunne have støttet bedre i en gruppeaktivitet. Måske var der et barn, som ikke rigtig kom til orde eller fik plads til at udfolde sig, eller også var der et barn, der tog al opmærksomheden. Og der var måske et barn, der var med i aktiviteten uden at interagere med de andre børn.

Gruppeaktiviteter og leg findes der konkrete pædagogiske værktøjer til at håndtere, og der er inspiration og viden at hente for alle. Et sted at få forfinet sin pædagogiske praksis med konkrete handlingsværktøjer er i programmet Sprog i samspil. Det er et kursusforløb, der styrker pædagogers anvendelse af understøttende sprogstrategier til at fremme børns sproglige og sociale læring i samspillet med andre børn og voksne.

Sådan støttes interaktionen i en gruppeaktivitet - et lille udpluk af strategier fra Sprog i samspil:

Placer dig så du kan se alle børnene og børnene kan se dig.
Barnet, som ikke kom til orde: under aktiviteten kan du placere sig overfor barnet for bedre at kunne få øjenkontakt. Inviter barnet ind i legen ved at benævne det ved navn.
Barnet, som tog al opmærksomheden: placer barnet ved siden af dig. Aftal et tegn, som betyder "vent lidt".
Barnet, som var med men ikke interagerede med de andre: vær på udkig efter og responder på små initiativer fra barnet. Brug kommentarer og spørgsmål for at fastholde barnet i aktiviteten.

Hvis I er interesseret i at udvikle jeres pædagogiske værktøjer til at støtte børnenes samspil i grupper, kan det anbefales at købe bogen Sprog i samspil og bladre lidt i kapitel 5, der hedder Støt interaktionen i børnegruppen. Her beskrives, hvordan pædagogen kan styrke interaktioner og kommunikation i daglige rutiner og aktiviteter.  

I november sidste år fik vi mulighed for blive certificerede i at undervise pædagoger, dagplejere m.fl. i de mange praksisnære strategier, og vi kan kun anbefale dig at være nysgerrig, når du støder på materialer fra The Hanen Centre, som har udviklet Sprog i Samspil. Dafolo står bag udgivelsen af den danske udgave, som Helle Bylander og Trine Kjær Krogh har bearbejdet. Den kan købes her

Bogen Sprog i samspil

Strategierne fra Sprog i Samspil findes også i pixiudgave og kan købes ved Materialecentret her 

Hæfter med strategierne

Læs resten af indlægget ...

Bevægelse og leg skaber læring - se et nemt videoeksempel

At bevægelse er sundt, har vi vidst længe, men at børn ligefrem lærer mere i forbindelse med fysisk aktivitet er nyere viden, der først nu er ved at blive implementeret i den pædagogiske verden.

Forsøg har vist, at når kroppen er aktiv, sker der processer i hjernen, der er gavnlige for læring. Evidensen er tydeligt for de unge skolebørn, men der er meget, der tyder på, at det samme gælder for børnehavebørn. Fysisk aktivitet før et børnehavebarn skal løse en opgave, vil gøre barnet i stand til at løse opgaven med større koncentration, og 6-7 årige børns færdigheder i matematik forbedres tydeligt, hvis det faglige indhold er knyttet til fysisk aktivitet.

En ting er, at bevægelse giver bedre læringsmæssige resultater, men noget andet er at bevægelse skaber leg, det styrker de sociale relationer og skaber motivation. Disse elementer er også vigtige i børns læring, udvikling og naturligvis også i sprogtilegnelse.



Læs rapport, hvis du vil vide mere om forskningen bag.

Vores opfordring er at udnytte børns helt naturlige bevægeglæde til aktiviteter, der understøtter læring og styrker relationerne mellem børnene og mellem voksne og børn. Kvaliteten er vigtig og styrkes ved, at den voksne skaber en tydelig ramme for legen og virker motiverende ved at bruge sin krop og stemme til at involvere børnene i legen.

En sjov og glemt aktivitet er at hoppe i elastik. Man kan lave en simpel serie på 10 hop, som man bruger til at lære tælleremsen op til 10 med. Hvis det skal være mere avanceret kan det være 10-tabellen eller måske tælleremsen på engelsk. Det kræver blot en elastik. Herunder kan du se en video med en nem hoppeserie med 10 hop. God hoppelyst.

Læs resten af indlægget ...

Digitale børnefællesskaber

Hvis du går med forestillingen om, at det der med børn og tablets er et spørgsmål om at finde velegnede apps, så er der virkelig god grund til at læse bogen "Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave". Det er en bog, der vil rykke ved den forestilling.

Bogen indeholder konkrete og praktiske forslag til digitale aktiviteter, hvor børn i fællesskaber kan bruge digitale medier til at dele viden og oplevelser, udforske verden og skabe narrativer. Der er 15 forskellige aktiviteter til hhv. vuggestue- og børnehavebørn, og hver af dem er præcist og tydeligt beskrevet. Aktiviteterne er lette at gå til, når man har det rette udstyr. Det drejer sig overvejende om en iPad, men det kan også være supplerende udstyr, f.eks. et digitalt mikroskop eller en projektor. Som interesserede i sprogtilegnelse og sprogstimulering er vi vilde med de talende klemmer og brikker, som vi ser mange anvendelsesmuligheder i, og som oven er ret billige at anskaffe.

Til pædagogisk personale, der trænger til fornyelse i samlingssituationer, er der masser af inspiration at hente, og til det tematiske sprogarbejde, viser bogen, at der er rige muligheder for at bruge digitale medier til både undersøgelse, dokumentation og formidling af børnenes læring og oplevelser.



Bogen indledes med et afsnit, der kort præsenterer summen af forfatternes erfaringer med at skabe digitale børnefællesskaber samt deres refleksionsramme. Der ligger saglige og relevante overvejelser bag dette afsnit, men det er helt klart praksisaspektet, der er bogens styrke. Vi anser den som et vigtigt bidrag til skabelsen af kulturer, hvor børn bruger digitale medier som aktive producenter, og hvor medierne kvalificerer og fornyer børnenes læringsfællesskaber.

"Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave" er skrevet af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen og er udkommet på forlaget Dafolo.

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.

Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.

Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.

Læs resten af indlægget ...