Glade børn, der hopper sig til læring

At udvikle børns lydlige/fonologiske opmærksomhed er en vigtig forudsætning for deres senere læsefærdigheder. I vores talepædagogiske arbejde møder vi mange dygtige og engagerede pædagoger, der gør et flot stykke arbejde for at give børn et godt fonologisk fundament. I denne uge blev vi inspireret af en pædagog med særlig ansvar for en børnehaves sproglige miljø. Sammen med gruppe børn lavede pædagogen en aktivitet med udgangspunkt i et gratis og indbydende rimemateriale.

Materialet hedder "RIM HOP", og det består af nogle rimpar, der er udført som gulvbrikker. At kunne høre om to ord rimer eller ej er en af de mest grundlæggende færdigheder i tilegnelsen af fonologisk opmærksomhed. Når et barn er i stand til kunne identificere rimpar, vil det kunne begynde selv at finde ord, der rimer

"RIM HOP" kommer fra ABC Leg, som har flere gratis materialer på hjemmesiden. Link til RIM HOP-spillet finder du her. Udover de fine illustrationer er det er en kvalitet ved "RIM HOP", at det lægger op til bevægelse. Børn i dagtilbudsalderen har en naturlig bevægeglæde, og som vi tidligere har skrevet om, er der meget, der tyder på, at bevægelse styrker børns læring.

Link til ABCleg, som har flere gratis materialer til print  

Læs resten af indlægget ...

"Mig er sulten"

Det kan være en udfordring for barnet at få styr på brugen af jeg og mig. Vi kan nok alle blive enige om, at det lyder fantastisk sødt i starten af børns sproglige udvikling, når de f.eks. siger: "mig vil gerne ..." eller "mig gider ikke ...".  Vi kan også høre, at større børn bevidst vælge at bruge mig, hvis de har rollen som baby i en leg. Faktisk gælder det for mange børn, at de knækker koden for korrekt brug af jeg og mig med den rette støtte af omgivelserne.

Men nogle børn tager længere tid om at få styr på sætninger, hvor de personlige pronominer jeg og mig indgår. Når store børnehavebørn bruger mig, i stedet for jeg i daglig tale, kan de komme til at fremstå yngre, end de egentligt er - både over for børn og voksne. En uheldig konsekvens kan være, at barnet ikke bliver mødt med alderssvarende krav og aktiviteter, hvilket kan påvirke dets udviklingsmuligheder.

Hvordan støtter vi barnet bedst muligt?

Der findes rigtig mange måder at øve jeg og mig på. Her vil vi komme med nogle enkelte tips og tricks til jer.

Eksempel: pædagogen omtaler sig selv i 3. person og i 1. person 

1. Korrekt brug

For mange børn gælder det, at barnet i hverdagen skal høre jeg og mig brugt korrekt. Som voksen skal man huske på at være en sproglig rollemodel for barnet. Det gøres ved, at du omtaler dig selv i 1. person og ikke i 3. person. Et eksempel på brugen af omtale af sig selv i 3. person kunne være pædagogen, der siger "Nu skal Ulla nok hjælpe dig med at vinke farvel". Det er sikkert genkendeligt for mange, og vi bruger det også i udvalgte situationer. Men hvis barnet har svært ved at få begreberne på plads, er det meget bedre, hvis man omtaler sig selv i 1. person: "Nu skal jeg nok hjælpe dig med at vinke farvel"

2. Modelsætninger

En anden måde at arbejde med jeg og mig er gennem modelsætninger. Det vil sige, at barnet øver en sætning hvor jeg indgår. Formålet med modelsætningen er, at barnet med tiden vil overføre det til daglig tale. Et eksempel kan være: En dreng i børnehaven er rigtig glad for at tumle i puderummet. Her kan man f.eks. kaste puder til hinanden, hvor reglen er, at før man kaster skal man sige: "Jeg kaster puden" og evt. kan man øge sætningens kompleksitet: "Jeg kaster den gule pude til dig". Dette princip kan bruges i mange lege, bræt- og kortspil. F.eks. "Jeg slår med terninger" eller "Jeg flytter brikken". Ligesom modelsætninger kan anvendes i købmandslegen vi har beskrevet i et tidligere indlæg.

Modelsætning: Jeg kaster puden

3. Jeg og mig gennem sang, rim og oplæsning 

Der kan også bruges sanglege, bøger, rim og remser, som indeholder brugen af jeg korrekt. F.eks. en god gammel børnesang.

Jeg gik mig over sø og land
der mødte jeg en gammel mand
han sagde så, og hør nu her
og hvor har du så hjemme.
Jeg har hjemme i trampeland, trampeland, trampeland
og alle dem som trampe kan,
de har hjemme i trampeland.

Generelt er det vigtigt, at barnet støttes i, at det hele tiden udvikler nye facetter inden for sproget og støtte i dagligdagen gør en stor forskel for barnets udvikling. At øve og lege nye sproglige færdigheder i meningsfulde sammenhænge sammen med voksne.

Læs resten af indlægget ...

Eksempel på hvordan du kan arbejde med børns ordforråd - Ti gode ord

Hvis du skal arbejde med at udvide barnets ordforråd, kan du f.eks. udvælge 10 "gode ord", som du kan arbejde med sammen med barnet på forskellige måder.
Ordene kan eksempelvis komme fra en bog, I arbejder med (f.eks. igennem dialogisk læsning), eller som barnet kender. Eller du kan udvælge ord for dagligdags genstande, dyr, planter eller andre områder, hvor du oplever, at barnet mangler ord. 

     

En måde at arbejdet med "10 gode ord" kan være ved at finde billeder, der passer til ordene og lave billedlotteri eller vendespil.
Her er et eksempel lavet ud fra bogen Winnie på farten, hvor vi har udvalgt 10 ord og fundet billeder, der passer til ordet (se evt. mere om Winnie på farten her).

I eksemplet er det lavet, så ordet står øverst med småt og et stort billede under. På den måde kan barnet også blive vant til at se ordet på skrift.
Hvis du vil se vores forslag eller selv arbejde med arket, kan du downloade det her:
Arbejdsark med 10 gode ord fra Winnie på farten

En variant over samme tema er, at du kan lave rimord ud fra de samme 10 udvalgte ord.
Det kræver selvfølgelig lidt mere af barnet, når billederne ikke er ens, men til gengæld styrker det også barnets lydlige opmærksomhed.

Her er det igen de 10 udvalgte ord fra Winnie på farten, som der er taget udgangspunkt i, og brikkerne er opbygget på samme måde.

Du kan downloade arbejdsarket her:
Arbejdsark 10 gode rimord fra Winnie på farten

Læs resten af indlægget ...