Viser opslag med etiketten pædagogisk redskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten pædagogisk redskab. Vis alle opslag

fredag den 8. januar 2016

Hvad skal vi lege?

De fleste af os har sikkert prøvet at skulle finde på en leg, der passer til en situation og til en gruppe børn og evt. voksne. Det kan have været på arbejde, til en fødselsdag eller fest. Måske er man rent faktisk kommet i tanke om en leg fra ens egen barndom, men i de mange år, der er gået, siden man sidst legede den, er detaljerne forsvundet i hukommelsens kringelkroge.

Legehjul.dk


Nu er det hjælp at hente hos det lille firma Legehjul.dk. De har nemlig lavet en rigtig fin app, der giver ideer til lege, og via små film viser og forklarer app'en legenes regler. App'en har en lykkehjulsfunktion, som man kan lade vælge en leg. Det er muligt at udvælge legene til lykkehjulet på en liste, og ved at se på listen er det også muligt at få legeideer og se de små film. Der findes en liste med lege, der egner sig til de 5-8 årige og en for de 9-12 årige.

App'ens målgruppe er børn, men vi synes også, at vi voksne sagtens kan få glæde af den - især hvis vi har at gøre med børn i børnehavealder eller tidlig skole, hvor det måske kan være svært for børnene at holde sammen på en regelstyret leg uden voksendeltagelse. Mange af legene kan desuden også leges med yngre børn på 3-4 år, hvis der er voksne, der leger med.


Leg og sprogtilegnelse

Man kan spørge om, hvad leg egentlig har med sprogtilegnelse at gøre? Ved at lege regelstyrede lege skal regler og formål formidles, så alle børnene forstår dem. Nogle vil kunne forstå en mundtlig instruktion, mens andre skal have legen vist samtidig med instruktionen. Der vil ligeledes være forskel på, om et barn kan forstå og omsætte app'ens videoforklaring, eller om der er brug for en instruktion, der er givet ansigt til ansigt.

Forskellige ord og begreber kommer i spil ved forskellige lege, og den voksne kan være sig bevidst, hvilke ord der er centrale for den enkelte leg og fremhæve dem. En af fordelene ved at knytte sprog og bevægelse sammen er, at børnene får en kropslig fornemmelse for begreber og ord og dermed opnår en bedre forståelse for dem.

Børn, der er sprogligt tilbageholdende eller passive, er ofte perifere i børnegruppen og ikke særlig synlige for de andre børn. De regelstyrede lege gør det lettere for disse børn at deltage i legen og fællesskabet og kan derigennem få en mere fremtrædende rolle i gruppen.



Hvis du vil have en lille smagsprøve på Legehjul.dk kan du se på firmaets facebookside, hvor der er gode ideer til små lege, og hvor man kan møde den familie, der står bag app'en.
Læs resten af indlægget ...

fredag den 21. august 2015

Digitale børnefællesskaber

Hvis du går med forestillingen om, at det der med børn og tablets er et spørgsmål om at finde velegnede apps, så er der virkelig god grund til at læse bogen "Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave". Det er en bog, der vil rykke ved den forestilling.



Bogen indeholder konkrete og praktiske forslag til digitale aktiviteter, hvor børn i fællesskaber kan bruge digitale medier til at dele viden og oplevelser, udforske verden og skabe narrativer. Der er 15 forskellige aktiviteter til hhv. vuggestue- og børnehavebørn, og hver af dem er præcist og tydeligt beskrevet. Aktiviteterne er lette at gå til, når man har det rette udstyr. Det drejer sig overvejende om en iPad, men det kan også være supplerende udstyr, f.eks. et digitalt mikroskop eller en projektor. Som interesserede i sprogtilegnelse og sprogstimulering er vi vilde med de talende klemmer og brikker, som vi ser mange anvendelsesmuligheder i, og som oven er ret billige at anskaffe.




Til pædagogisk personale, der trænger til fornyelse i samlingssituationer, er der masser af inspiration at hente, og til det tematiske sprogarbejde, viser bogen, at der er rige muligheder for at bruge digitale medier til både undersøgelse, dokumentation og formidling af børnenes læring og oplevelser.





Bogen indledes med et afsnit, der kort præsenterer summen af forfatternes erfaringer med at skabe digitale børnefællesskaber samt deres refleksionsramme. Der ligger saglige og relevante overvejelser bag dette afsnit, men det er helt klart praksisaspektet, der er bogens styrke. Vi anser den som et vigtigt bidrag til skabelsen af kulturer, hvor børn bruger digitale medier som aktive producenter, og hvor medierne kvalificerer og fornyer børnenes læringsfællesskaber.

"Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave" er skrevet af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen og er udkommet på forlaget Dafolo.
Læs resten af indlægget ...

fredag den 29. maj 2015

Sådan arbejder vi med aktionslæring

I et tidligere indlæg her på børns sprog fortalte vi om, hvordan vi i længere tid arbejdet med, at tilrettelægge et aktionslæringsforløb, hvor formålet var at opkvalificere pædagogernes kompetencer til at fremme børns lydlige opmærksomhed i børnehaven. 

Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.







Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:   

Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling. 

Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed. 

En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.

En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.


Det er vigtigt at tage udgangspunkt i pædagogens kompetencer


Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen 

Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"





Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.




Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar. 

Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.
Læs resten af indlægget ...

torsdag den 30. april 2015

Tematiske ABC-bøger med digitalt tvist

Fire bøger med titlen Min ABC og de fire undertitler
  • Dyr i Danmark
  • Natur i Danmark
  • Livet i byen
  • Livet på landet
- giver mulighed for at skærpe børns opmærksomhed på bogstaver samtidig med, børnene udvider deres kendskab til de fire temaer og dermed øger ordforråd og -ordforståelse.




I hver bog er alfabetets bogstaver repræsenteret med udvalgte ord, der er forklaret med en lille tekst og tilhørende foto. Til de fleste bogstaver er der 4-5 ord. Ved bogstavet Q findes i hver bog en lille ordquiz, og hvor W, X og Z ikke er præsenteret med ord, er der meget flotte fotos af noget, der visuelt ligner bogstavet, og som relaterer sig til temaet.

Fordi bøgerne er tematiske kan man tale om sammenhænge, ligheder og forskelle mellem de ord, der er repræsenteret, og det giver børnene nogle "huskeknager" at hænge ordene op på. Forståelsen af ordene bliver bedre end, hvis de var en masse løsrevne ord. "Huskeknagerne" kan være viden om, hvordan genstanden ser ud/smager/lugter, hvor stor den er, hvordan den føles, hvilket overbegreb, den knytter sig til osv.




Til hver bog er produceret 29 små film. I hver film er et ord fra bogen udvalgt. Teksten læses op af en pige, mens man ser en 30 sekunders film om ordet. Man får adgang til filmene ved at scanne en QR-kode fra bogens bagside eller ved at gå ind på www.minabc.dk.




Vi synes, bøgerne og filmene er velegnede som en del af indholdet i et tematisk sprogarbejde i børnehaver, ligesom de kan læses og ses hjemme, da de fleste børn vil finde emnerne interessante.

Bogens forfatter er Kim Boye Holst, og bøgerne er udkommet på forlaget VAERKSTADT.

Læs resten af indlægget ...

tirsdag den 24. marts 2015

onsdag den 18. februar 2015

Fonologispil - et pædagogisk redskab


Konsonantbanko


På vores besøg hos TipTapTudse, som vi tidligere har omtalt på bloggen, blev vi introduceret nogle af deres inspirerende materialer. Vi synes, de er så lækre og gennemførte, at de fortjener et indlæg her på børns sprog.

Vi blev særligt optaget af TipTapTudses konsonantbanko. Spillet er opbygget som et banko, og på en plade er der repræsenteret tre fonemer med hver tre ord. På pladerne er lydene grupperet efter artikulationssted (/b, p, m/ på samme plade) eller artikulationsmåde (/v, f, s/ på samme plade). Et sæt består af fem forskellige plader.
Materialet er kraftig plast med rigtig gode illustrationer, og spillet kan holde til at blive brugt på gulvet og udendørs, så der er basis for at komme væk fra den siddende stilling ved bordet og udfolde kreativiteten i arbejdet med sproglyde.

Vi har været så heldige at få lov at prøve spillet af i praksis til stor glæde for de børn, vi har præsenteret det for. Spillet er relativt stort, hvilket åbner op for muligheder, f.eks. at vi kunne tage spillet med udenfor. Vi kunne se brikkerne på afstand og kunne derfor  igangsætte nogle lege, hvor der var plads til bevægelse, leg og sjov.

Der er en vejledning med til spillene, som inspirerer til at kombinere motorik og fonologi.
Vi ser oplagte muligheder i at anvende spillet med grupper af børn, som har udfordringer med fonologien og i børnegrupper, hvor man arbejder med fonologisk opmærksomhed.
Spillet kan således bruges af pædagoger i arbejdet med sprog og lydlig opmærksomhed men også af logopæder som supplement til fonologiundervisningen.


Sammensatte ord-banko: sengelampe, brødkniv, kongeslot

Udover konsonantbango har TipTapTudse en række andre bankospil efter samme idé. Man kan bl.a. finde spil et genialt spil med sammensatte ord, som I kan se Ane, Pelle og Lærke bruge på optagelsen herunder.




 


En blog, vi kan give den varmeste anbefaling, er sprogkiosken, som forfattes af Ulla Lahti På sprogkiosken kan I finde nogle inspirerende, gennemarbejdede og lettilgængelige børnelogopædiske arbejdsmaterialer, bl.a. fonembingo med forskellige lyde. Vil I se mere, kan I følge linket på sprogkioskens logo.



https://sprogkiosken.wordpress.com/2015/01/31/ugens-pin-fonembingo-k/




Læs resten af indlægget ...