Legepladsens sprogmiljø

Med sommeren og det gode vejrs komme er det almindelig praksis, at man i dagtilbud opholder sig mere ude. Udelivet giver mulighed for andre aktiviteter end om vinteren, hvor børn og voksne tilbringer mange timer inde. Udendørs er der oplagt bedre forhold for motorisk udfoldelse, og eftersom børnene har mere plads, er der ofte færre konflikter. Det er bare et par af de fordele, der er ved at opholde sig ude.

Udeliv og interaktion mellem børn og voksne

Der er dog også nogle opmærksomhedspunkter, som er værd at dvæle ved. Når børnene spreder sig over et stort areal, er der risiko for, at mængden og kvaliteten af interaktion mellem børn og voksne falder. De børneinitierede og spontane lege kan komme til fylde meget, mens voksenplanlagte aktiviteter og dialoger ved rutinesituationer bliver færre.
Det pædagogiske personales rolle og funktion kan således ændre sig til at blive kendetegnet ved en mere observerende position. Vi ved, at børns sprogtilegnelse og øvrig udvikling har stærk sammenhæng med det samspil, de indgår i med voksne, så derfor er det af stor betydning, at man er opmærksom på, at personalet interagerer så meget som muligt med børnene. Særligt de børn, der er i en udsat position mht. sprogtilegenelse og trivsel, har brug for at blive inddraget i interaktioner med voksne.

Fordel rollerne

For at etablere muligheder for at noget af det pædagogiske personale kan være uforstyrret og nærværende sammen med børnene, kan man kan f.eks. aftale en arbejdsdeling, hvor én person tager sig af telefon, hjælper på toilettet og andre praktiske gøremål, mens andre kan være sammen med børnene i spontane eller planlagte aktiviteter og lege.

Forslag til aktiviteter, der kan styrke sprogmiljøet på legepladsen

Her er nogle af de muligheder, der findes for at styrke interaktioner og samspil på legepladsen:

• Brug børnenes lege. Leg har værdi i sig selv, og du kan styrke sproget ved blot at indgå i leg. Du skal hverken dominere legen eller være for passiv. Giv sprogligt udfordrede børn mulighed for at deltage.

• Lav læseområde med bøger og evt. hængekøjer eller andet, man kan sidde afslappet i. Højtlæsning og særligt dialogisk læsning er en af de mest effektive metoder til at styrke ordforrådet. Se "Sådan skaber du inden- og udendørs læserum"

• Skab vokseninitierede aktiviteter, der skaber grobund for læring. Dyrk planter, byg huler, fej fliserne med voksen- og børnekoste, lav "racerløb" med mooncars og løbecykler mm. Lad dig nogle gange inspirere af børnenes interesser,  og bring andre gange nyt ind i aktiviteterne. 

• Leg de gode gamle lege - svingfigur, ståtrold, hop i hinkerude osv. Se "Hvad skal vi lege?"

God sommer på legepladsen. 

Læs resten af indlægget ...

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."

Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:

• understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
• gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
• forbedre jeres fysiske sprogmiljø
• bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
• bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning

Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!

Læs resten af indlægget ...

Hvad skal vi lege?

De fleste af os har sikkert prøvet at skulle finde på en leg, der passer til en situation og til en gruppe børn og evt. voksne. Det kan have været på arbejde, til en fødselsdag eller fest. Måske er man rent faktisk kommet i tanke om en leg fra ens egen barndom, men i de mange år, der er gået, siden man sidst legede den, er detaljerne forsvundet i hukommelsens kringelkroge.

Legehjul.dk

Nu er det hjælp at hente hos det lille firma Legehjul.dk. De har nemlig lavet en rigtig fin app, der giver ideer til lege, og via små film viser og forklarer app'en legenes regler. App'en har en lykkehjulsfunktion, som man kan lade vælge en leg. Det er muligt at udvælge legene til lykkehjulet på en liste, og ved at se på listen er det også muligt at få legeideer og se de små film. Der findes en liste med lege, der egner sig til de 5-8 årige og en for de 9-12 årige.

App'ens målgruppe er børn, men vi synes også, at vi voksne sagtens kan få glæde af den - især hvis vi har at gøre med børn i børnehavealder eller tidlig skole, hvor det måske kan være svært for børnene at holde sammen på en regelstyret leg uden voksendeltagelse. Mange af legene kan desuden også leges med yngre børn på 3-4 år, hvis der er voksne, der leger med.

Leg og sprogtilegnelse

Man kan spørge om, hvad leg egentlig har med sprogtilegnelse at gøre? Ved at lege regelstyrede lege skal regler og formål formidles, så alle børnene forstår dem. Nogle vil kunne forstå en mundtlig instruktion, mens andre skal have legen vist samtidig med instruktionen. Der vil ligeledes være forskel på, om et barn kan forstå og omsætte app'ens videoforklaring, eller om der er brug for en instruktion, der er givet ansigt til ansigt.

Forskellige ord og begreber kommer i spil ved forskellige lege, og den voksne kan være sig bevidst, hvilke ord der er centrale for den enkelte leg og fremhæve dem. En af fordelene ved at knytte sprog og bevægelse sammen er, at børnene får en kropslig fornemmelse for begreber og ord og dermed opnår en bedre forståelse for dem.

Børn, der er sprogligt tilbageholdende eller passive, er ofte perifere i børnegruppen og ikke særlig synlige for de andre børn. De regelstyrede lege gør det lettere for disse børn at deltage i legen og fællesskabet og kan derigennem få en mere fremtrædende rolle i gruppen.



Hvis du vil have en lille smagsprøve på Legehjul.dk kan du se på firmaets facebookside, hvor der er gode ideer til små lege, og hvor man kan møde den familie, der står bag app'en.

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Sådan arbejder vi med aktionslæring

I et tidligere indlæg her på børns sprog fortalte vi om, hvordan vi i længere tid arbejdet med, at tilrettelægge et aktionslæringsforløb, hvor formålet var at opkvalificere pædagogernes kompetencer til at fremme børns lydlige opmærksomhed i børnehaven. 

Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.

Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:   

Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling. 

Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed. 

En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.

En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i pædagogens kompetencer

Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen 

Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"

Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.

Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar. 

Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.

Læs resten af indlægget ...

Aktionslæring i daginstitutioner

For et par år siden var der to temadage om aktionslæring på VIA UC. En af underviserne var en fantastisk dygtig, erfaren psykolog inden for aktionslæring, Kirsten Bro. Disse to dage har været med til at danne grundlag for den aktionslæringsteknik, vi har eksperimenteret ude i praksis de sidste par år.

Aktionslæring er en metode, hvor man f.eks. som talehørekonsulent og pædagog i fællesskab udforsker praksis gennem aktioner og bearbejdning af disse. Bearbejdningen sker med henblik på at forbedre praksis. Således arbejder man ud fra praksisrelaterede problemstillinger og iagttager og reflekterer sammen. Nye handlinger sker med afsæt i de erfaringer, der gøres undervejs i forløbet.

Vi har det sidste halve års tid arbejdet med at få sat et nyt forløb op, som vi nu skal afprøve i praksis. Forløbet bygger delvis på nogle af teorierne fra temadagene, som vi er dykket ned i. Men ikke mindst fra de erfaringer, vi har gjort ved at køre aktionslæringsforløb med pædagoger i daginstitutioner med det formål at fremme sproglige miljøer i hverdagen. Målgruppen for forløbet er pædagoger, som vil arbejde med børn, der er i risiko for udvikle fonologiske vanskeligheder.

Formålet med projektet er at give pædagogen et redskab, som kan bruges i dagligdagen til at skærpe barnets lydlige kompetence og give det kendskab til udvalgte fonemer.

Vores erfaring siger, at det er vigtigt, rammerne for forløbet er helt på plads, inden vi går i gang. Udarbejdelse af en kontrakt sikrer tydelig forventningsafstemning, så alle er klar over, hvad deres rolle i projektet er.

Derfor er forløbet udførligt beskrevet og indeholder bl.a.:

• en skitse af forløbet 
• dagsordener for møderne, som afholdes i forbindelse med projektet
• et kopiark til børnene med billeder, der viser, hvad der skal ske hver gang, der er       
• fonologigruppe
• breve til familierne, hvis børn deltager
• brev omkring indhentning af af videotilladelse

Dagsorden for fonologigruppen udleveres til børnene hver gang.

Indholdet af den praktiske del med børnene er ikke beskrevet, dvs. hvad fonologigruppeforløbet konkret skal indeholde. Pædagogerne har forskellige behov og kompetencer, som er vigtige at udnytte, så disse kommer i spil under forløbet.

Vi glæder os til at komme ud i praksis. Et er jo at lave et fint førløb på tegnebrættet, og et andet er at få det til at fungere. Da vi gik i gang med at udforme forløbet, ville det have været fantastisk at kunne tage udgangspunkt i andres projekter og bygge videre på dem. Derfor vil vi gerne dele forløbet med jer, men da denne model ikke er afprøvet endnu, kommer den først på bloggen, når forløbet er afprøvet. Hvis I har lyst til at komme i gang med et tilsvarende projekt, kan I skrive til os, og vi vil sende det til jer så, kan I justere det ind efter jeres praksis.

Link til forløb på VIA:

http://www.viauc.dk/hoejskoler/vok/Videncentre/ledelse-og-organisationsudvikling/aktionslaering/Sider/tilgange-til-aktionsl%C3%A6ring.aspx

Læs resten af indlægget ...