I et tidligere indlæg her på børns sprog fortalte vi om, hvordan vi i længere tid arbejdet med, at tilrettelægge et aktionslæringsforløb, hvor formålet var at opkvalificere pædagogernes kompetencer til at fremme børns lydlige opmærksomhed i børnehaven.
Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.
Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:
Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling.
Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed.
En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.
En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.
Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen
Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"
Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.
Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar.
Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.
Læs resten af indlægget ...
Vi har bygget vores aktionslæringsforløb ud fra en fleksibel model, så man kan bruge den til at arbejde med forskellige læringområder. Det kunne f.eks. også være implementering af metoder til at støtte samspillet børnene i mellem. Se det tidligere indlæg, hvor vi beskriver baggrunden for forløbet, her.
Aktionslæring handler om læring og praksisudvikling gennem prøvehandlinger i tæt tilknytning til pædagogernes daglige arbejde og kan defineres på følgende måde:
Aktion er en aktiv handling
Læring er en ændring af forståelsen
AktionsLæring er en ændring i forståelsen via aktiv handling.
Vi har nu afprøvet vores model i flere institutioner med og gjort os nogle erfaringer. Pointen med modellen er at tage udgangspunkt i pædagogernes egne erfaringer og usagte viden og synliggøre, hvordan man systematisk kan arbejde med den lydlige opmærksomhed.
En vigtig præmis, for at et aktionslæringsforløb skal lykkes, er, at man fra starten inddrager institutionslederen, da det er lederen, som skal give plads for projektet.
En fællesnævner for erfaringerne fra forløbene er, at pædagogerne efter 5-8 uger med forløbet blev selvkørende, og derefter kun havde brug for opfølgning en gang imellem. Det tror vi skyldes, at vi tog udgangspunkt i den praksis og de kompetencer pædagogerne i forvejen havde. Et eksempel kan være, at en en pædagog ofte sætter aktiviteter i gang på legepladsen, og det vil således være oplagt at samarbejde med pædagogen om at inddrage legepladsen i arbejdet med lydopmærksomhed. Dette er medvirkende til at gøre pædagogen medejer af processen. Forløbet skal gerne opleves så praksisnær og brugbart som muligt for den enkelte pædagog.
 |
| Det er vigtigt at tage udgangspunkt i pædagogens kompetencer |
Vi vil i et senere indlæg uddybe helt konkret hvordan man kan arbejde med børns lydlige opmærksomhed, følg os her på bloggen
Aktionslæring lægger op til, at man tager udgangspunkt i pædagogernes praksis og kompetencer ved, at pædagogen selv udvælger et fokuspunkt som hun skal arbejde med til næste gang. Et fokuspunkt kan være mange ting. Et konkret fokuspunkt kan være spørgsmålet "Reagerer børnene anderldes, hvis pædagogen giver god tid til at et barn kan svare i en samtale?"
Igennem fokuspunktet skabes der et rum, hvor det er acceptabelt, at pædagogen laver prøvehandlinger i praksis, også selvom det ikke går lige godt hver gang. Det er igennem prøvehandlingerne og efterfølgende refleksioner og faglig sparring, der skabes fremdrift, erfaringer og nye fokuspunkter.
Hvis I er interesserede, kan I printe forløb og de dokumenter vi har anvendt. Hvis I har spørgsmål eller gerne vil have sparring, inden I går i gang, er I meget velkommne til at kontakte os eller skrive en kommentar.
Stor tak til pædagogerne, der har deltaget i projektet, kæmpe stor ros til jer alle og tak for, at I ville lege med.
