Leg med bogstaver - et nyt pædagogisk materiale til de 0-6 årige

Børns sprog har i samarbejde med Dafolo udgivet et pædagogisk materiale til at understøtte pædagoger og læreres arbejde med børns tilegnelse af før-skrift. Materialet består dels af et af et hæfte og dels af en hjemmeside. Hæftet indeholder en kort introduktion til før-skrift samt en række konkrete ideer til pædagogiske aktiviteter.

Se en lille film om "Leg med bogstaver"

De fire aspekter af før-skrift, der beskrives og findes aktiviteter til er:

• Viden om skriftsprog 
• Viden om alfabetet
• Fonologisk opmærksomhed (rim, stavelser, forlyd)
• Lyd-bogstavsammenhæng

Aktiviteterne lægger op til en legende tilgang, og det er muligt at differentiere dem, da der findes "gør-det-nemmere" og "gør-det-sværere"-muligheder for hver aktivitet. Således kan aktiviteterne bruges til forskellige aldersgrupper og niveauer.

Plakaten her kan printes fra materialets hjemmeside

På den tilhørende hjemmeside findes en plakat med alfabetet, og hvert bogstav med illustration kan printes i A4 fra hjemmesiden. Øvrige printbare materialer er ordkort og nipnapper. Derudover rummer hjemmesiden 29 små film, som viser hvert bogstavs skrivevej for "stort" og "lille" bogstav samt bogstavets tilhørende navn og sproglyd.

Hæftet med tilhørende printbare bogstavkort

God fornøjelse med det tidlige og forebyggende arbejde, der skal sikre, at alle børn får de bedste læringsmuligheder. Vi håber, at "Leg med bogstaver" kan hjælpe dig godt på vej.

"Leg med bogstaver" kan bestilles på Dafolos hjemmeside

Læs resten af indlægget ...

Støt børns læse- og skriveudvikling så tidligt som muligt

Hvornår begynder børn at læse og skrive?

Forudsætningen for læsning og skrivning hos de små børn kaldes tidlig literacy.

Synet på børns tilegnelse af literacy har ændret sig i takt med, der er kommet mere viden på området. Tidligere var læsning og skrivning noget skolen tog sig af. Men der har i de senere år været et stigende fokus på, hvordan literacy kan indgå i dagtilbuddet og i hjemmet.

I dag ved vi, at børnene ikke mister interessen for literacy, men de bliver derimod nysgerrige for at lære endnu mere. Derfor anbefaler forskere dagtilbud og forældre at lade literacy indgå i det pædagogiske arbejde og i dagligdagen i hjemmene.

Indføringen af literacy skal for børn mellem 0-6 år selvfølgelig altid foregå i meningsfulde sammenhænge og som en naturlig del af hverdagen, f.eks. når man køber ind. Her kan man eksempelvis inddrage barnet i at lave indkøbssedlen, så den bliver udformet så barnet kan "læse" den, måske med tegninger, enkelte bogstaver eller logoer, som barnet genkender.

I dag peger forskningen på, at det ikke er aldersbestemt, hvornår barnet starter sin læse- og skriveudvikling. Udviklingen af literacy er individuelt for det enkelte barn, og tilegnelsen af forudsætningerne starter langt før skolealderen. 

Sådan støtter du literacy i hverdagen på barnets niveau 

Et eksempel på hvordan der kan arbejdes med literacy i hverdagen kunne være dette eksempel med en lille på dreng på 2 år, der er ude at cykle med sin far. De cykler forbi et vejarbejde, som der er skiltet for, og der i fuld gang i arbejdet. Faren fremhæver i forbifarten, at de kan "læse" på skiltet, at der er vejarbejde. Faren relaterer skiltet med vejarbejde til barnets yndlingsfigur Byggemand Bob ved at sige: "Hov. Byggemands Bobs venner er ved at lave ny asfalt til os". Barnet deltager interesseret i dialogen og kommer med relevante input. Faren og drengen får talt en masse om vejskilte, og de finder flere skilte, de kan læse.

Drengen lærer en masse sammen med sin far i en hyggestund, som opstod ud af ingenting.

Situationen lykkes for faren, fordi han kender sin søn og ved, hvad han interesserer sig for. Men faren havde også selv en oprigtig interesse i at tale med sin søn om det, de cyklede forbi. Faren skabte en situation, hvor de kunne have et dejligt samvær, samtidig med barnet udviklede kompetencer indenfor literacy.

 

Konkrete eksempler på literacy, der kan indgå i hverdagen

• Byg videre på barnets interesse for logoer. F.eks. ved mange børn hvad en stort gult "M" (McDonalds) betyder og står for. 
• Brug bogstaver i hverdagen. Hæng f.eks. alfabetet op i børnehøjde og referer til bogstaverne. (F.eks. bogstaverne fra GIVEAWAY) 
• Skriv sammen med børnene. Skriv på deres tegninger, hvad de har tegnet, eller hvem tegningen er til. Se foto med ”lang regnorm”.
• Lav bogstaver i modellervoks (dette er med i GIVEAWAY) 
• Bag bogstavsmåkager, så kan barnet spise bogstaverne fra sit navn osv.

Vil I læse mere om literacy anbefales tidligere indlæg eller to følgende bøger af Carina Fast "At læse og skrive i børnehaven" og "Læs med dit barn".

Tidligere indlæg:
Tag på konference i tidlig literacy

Stavelser og lydligopmærksomhed

At støtte et barns læseforsætning

Læs resten af indlægget ...

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.

Læs resten af indlægget ...

Enkle strategier til at støtte interaktion i børneguppen

Mange af os, der arbejder med børn til dagligt, kender nok til en oplevelse af, at der var børn, vi kunne have støttet bedre i en gruppeaktivitet. Måske var der et barn, som ikke rigtig kom til orde eller fik plads til at udfolde sig, eller også var der et barn, der tog al opmærksomheden. Og der var måske et barn, der var med i aktiviteten uden at interagere med de andre børn.

Gruppeaktiviteter og leg findes der konkrete pædagogiske værktøjer til at håndtere, og der er inspiration og viden at hente for alle. Et sted at få forfinet sin pædagogiske praksis med konkrete handlingsværktøjer er i programmet Sprog i samspil. Det er et kursusforløb, der styrker pædagogers anvendelse af understøttende sprogstrategier til at fremme børns sproglige og sociale læring i samspillet med andre børn og voksne.

Sådan støttes interaktionen i en gruppeaktivitet - et lille udpluk af strategier fra Sprog i samspil:

Placer dig så du kan se alle børnene og børnene kan se dig.
Barnet, som ikke kom til orde: under aktiviteten kan du placere sig overfor barnet for bedre at kunne få øjenkontakt. Inviter barnet ind i legen ved at benævne det ved navn.
Barnet, som tog al opmærksomheden: placer barnet ved siden af dig. Aftal et tegn, som betyder "vent lidt".
Barnet, som var med men ikke interagerede med de andre: vær på udkig efter og responder på små initiativer fra barnet. Brug kommentarer og spørgsmål for at fastholde barnet i aktiviteten.

Hvis I er interesseret i at udvikle jeres pædagogiske værktøjer til at støtte børnenes samspil i grupper, kan det anbefales at købe bogen Sprog i samspil og bladre lidt i kapitel 5, der hedder Støt interaktionen i børnegruppen. Her beskrives, hvordan pædagogen kan styrke interaktioner og kommunikation i daglige rutiner og aktiviteter.  

I november sidste år fik vi mulighed for blive certificerede i at undervise pædagoger, dagplejere m.fl. i de mange praksisnære strategier, og vi kan kun anbefale dig at være nysgerrig, når du støder på materialer fra The Hanen Centre, som har udviklet Sprog i Samspil. Dafolo står bag udgivelsen af den danske udgave, som Helle Bylander og Trine Kjær Krogh har bearbejdet. Den kan købes her

Bogen Sprog i samspil

Strategierne fra Sprog i Samspil findes også i pixiudgave og kan købes ved Materialecentret her 

Hæfter med strategierne

Læs resten af indlægget ...

Hvad skal vi lege?

De fleste af os har sikkert prøvet at skulle finde på en leg, der passer til en situation og til en gruppe børn og evt. voksne. Det kan have været på arbejde, til en fødselsdag eller fest. Måske er man rent faktisk kommet i tanke om en leg fra ens egen barndom, men i de mange år, der er gået, siden man sidst legede den, er detaljerne forsvundet i hukommelsens kringelkroge.

Legehjul.dk

Nu er det hjælp at hente hos det lille firma Legehjul.dk. De har nemlig lavet en rigtig fin app, der giver ideer til lege, og via små film viser og forklarer app'en legenes regler. App'en har en lykkehjulsfunktion, som man kan lade vælge en leg. Det er muligt at udvælge legene til lykkehjulet på en liste, og ved at se på listen er det også muligt at få legeideer og se de små film. Der findes en liste med lege, der egner sig til de 5-8 årige og en for de 9-12 årige.

App'ens målgruppe er børn, men vi synes også, at vi voksne sagtens kan få glæde af den - især hvis vi har at gøre med børn i børnehavealder eller tidlig skole, hvor det måske kan være svært for børnene at holde sammen på en regelstyret leg uden voksendeltagelse. Mange af legene kan desuden også leges med yngre børn på 3-4 år, hvis der er voksne, der leger med.

Leg og sprogtilegnelse

Man kan spørge om, hvad leg egentlig har med sprogtilegnelse at gøre? Ved at lege regelstyrede lege skal regler og formål formidles, så alle børnene forstår dem. Nogle vil kunne forstå en mundtlig instruktion, mens andre skal have legen vist samtidig med instruktionen. Der vil ligeledes være forskel på, om et barn kan forstå og omsætte app'ens videoforklaring, eller om der er brug for en instruktion, der er givet ansigt til ansigt.

Forskellige ord og begreber kommer i spil ved forskellige lege, og den voksne kan være sig bevidst, hvilke ord der er centrale for den enkelte leg og fremhæve dem. En af fordelene ved at knytte sprog og bevægelse sammen er, at børnene får en kropslig fornemmelse for begreber og ord og dermed opnår en bedre forståelse for dem.

Børn, der er sprogligt tilbageholdende eller passive, er ofte perifere i børnegruppen og ikke særlig synlige for de andre børn. De regelstyrede lege gør det lettere for disse børn at deltage i legen og fællesskabet og kan derigennem få en mere fremtrædende rolle i gruppen.



Hvis du vil have en lille smagsprøve på Legehjul.dk kan du se på firmaets facebookside, hvor der er gode ideer til små lege, og hvor man kan møde den familie, der står bag app'en.

Læs resten af indlægget ...

Digitale børnefællesskaber

Hvis du går med forestillingen om, at det der med børn og tablets er et spørgsmål om at finde velegnede apps, så er der virkelig god grund til at læse bogen "Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave". Det er en bog, der vil rykke ved den forestilling.

Bogen indeholder konkrete og praktiske forslag til digitale aktiviteter, hvor børn i fællesskaber kan bruge digitale medier til at dele viden og oplevelser, udforske verden og skabe narrativer. Der er 15 forskellige aktiviteter til hhv. vuggestue- og børnehavebørn, og hver af dem er præcist og tydeligt beskrevet. Aktiviteterne er lette at gå til, når man har det rette udstyr. Det drejer sig overvejende om en iPad, men det kan også være supplerende udstyr, f.eks. et digitalt mikroskop eller en projektor. Som interesserede i sprogtilegnelse og sprogstimulering er vi vilde med de talende klemmer og brikker, som vi ser mange anvendelsesmuligheder i, og som oven er ret billige at anskaffe.

Til pædagogisk personale, der trænger til fornyelse i samlingssituationer, er der masser af inspiration at hente, og til det tematiske sprogarbejde, viser bogen, at der er rige muligheder for at bruge digitale medier til både undersøgelse, dokumentation og formidling af børnenes læring og oplevelser.



Bogen indledes med et afsnit, der kort præsenterer summen af forfatternes erfaringer med at skabe digitale børnefællesskaber samt deres refleksionsramme. Der ligger saglige og relevante overvejelser bag dette afsnit, men det er helt klart praksisaspektet, der er bogens styrke. Vi anser den som et vigtigt bidrag til skabelsen af kulturer, hvor børn bruger digitale medier som aktive producenter, og hvor medierne kvalificerer og fornyer børnenes læringsfællesskaber.

"Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave" er skrevet af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen og er udkommet på forlaget Dafolo.

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Købmandsleg med rimord

Vi vil på børns sprog gerne dele en rimeleg med jer. Legen er spontant opstået i en situation, hvor der var behov for at motivere og aktivere en gruppe dejlige børn, som havde nogle sproglige udfordringer, især med hensyn til den lydlige opmærksomhed.

Legen er en simpel købmandleg, hvor vi bruger et antal illustrerede rimpar, f.eks. to kort med henholdvis en kat og en hat. Du kan se nogle af rimparrene afbilledet herunder.

Barnet har rollen som en købmand, der sælger "halve" rim, og den voksne har den anden halvdel af rimeparrene og skal agere kunde i købmandsbutikken.

Så går legen ellers bare i gang. Den voksne siger noget i retning af "Goddag. Jeg vil gerne købe et ord, der rimer på hat". Købmanden skal finde makkeren til hat på købmandsdisken. Når barnet, evt. med hjælp, har fundet frem til rimordet, bruges igen en modelsætning: "Værsgo. Her er kat, som rimer hat". Er der flere børn med i legen, skiftes de til at være købmand og til at være kunder.

Simple rimpar til legen kan være enstavelsesord som hat/kat, dyr/fyr, ko/to, mand/tand, bog/låg, ben/sten. Lidt sværere bliver det med tostavelsesord f.eks. røde/fløde, bakke/jakke, flaske/taske, hue/due. Sværere rimpar til de ældre børn kan være: toilet/kotelet, billetter/raketter, makroner/skabeloner, stjerner/hjerner blæst/hest, chokolade/spade, hvor ordene har flere stavelser eller konsonantgrupper.

Udover at træne den lydlige opmærksomhed, så er legen en god anledning til at øve turtagning, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Dvs. når kunden afgiver sin bestilling til købmanden, skal der være forinden være øjenkontakt. Købmanden skal høre bestillingen til ende og huske at svare sprogligt og ikke nøjes med blot at udlevere varen. Det er vores erfaring, at dette er noget, mange børn skal guides til at mestre.

Legen bliver ekstra sjov, hvis man laver forskellige roller til kunderne, f.eks. en fin dame, en gammel mand eller en ond heks osv.

God fornøjelse!

Læs resten af indlægget ...

Foredrag om læring og relationer

børns sprog har været så heldige at have haft mulighed for at deltage i et aftenarrangement i en børnehave.  Oplægsholderen var den levende og inspirerende børneergoterapeut Connie Nissen.

Connie Nissens fokus lå naturligvis på den sansemotoriske udvikling, men hun havde mange pointer, der også har relevans i sprogtilegnelsessammenhæng. Blandt andet talte hun om vigtigheden af børns relationer og tilknytning til de nære voksne. Inspirationen til dette fokus er især kommet i forbindelse med, at Connie Nissen har arbejdet sammen med neuropsykologen Susan Hart.

nyeste bogudgivelse af Susan Hart 

Gode relationer til voksne, der tager ansvar, er afgørende for børns udvikling og læring. Oplever børn, at de er omgivet af voksne, der ikke tager styringen, føler børnene sig nødsaget til selv at tage den, og det medfører, at de ikke har ro til at tilegne sig ny læring.

At voksne har en anerkendende men alligevel tydelig rolle over for børn var et tema, Connie Nissen vendte tilbage til flere gange i løbet af foredraget. Hun sagde, at børn skal have et lille puf for at bevæge sig ud i udfordringer med f.eks. at blive selvhjulpne. Voksne kan sagtens stille krav og have forventninger til et barn med et stort smil på læben og i en god stemning, og dette er gældende for børns generelle udvikling - og dermed også for sprogtilegnelsen. Hun brugte et billede på de voksnes rolle som værende karavaneførere.

Connie Nissen havde nogle gode vendinger, voksne kan bruge over for børn, hvor barnet bliver hørt og forstået men samtidig møder en tydelig voksen. Man kan sige "Tak, fordi du sagde det. Nu ved vi, at din næse ikke kan lide makrel" i stedet for "Sådan noget pjat", eller hvad der nu kan komme ud af en voksens munden i sådan en situation. Hun anbefalede desuden, at man siger "Det har jeg glemt at sige" i stedet for "Det må du ikke". At børn bliver hørt og forstået gør dem glade og gavner deres udvikling. Når de oplever anerkendelse, kan vi få dem med over på vores banehalvdel og arbejde hen i mod et mere langsigtet mål.

At reflektere over de vaner, man har fået skabt sig, var en anden opfordring Connie Nissen kom med. F.eks. hvis vi fornemmer, barnet ønsker noget bestemt (mælken), hælder vi så automatisk op eller giver vi tid til, at barnet får mulighed for at spørge efter den? Sætter vi ord på barnets udspil (barnet peger på mælken og den voksne siger "Ja, du vil gerne have mælken")?

Læs mere om Connie Nissen på hendes hjemmeside.

Tak til Nørager Børnehave for at give os mulighed for at deltage i arrangementet.

Læs resten af indlægget ...

Et fortællende tæppe

børns sprog har besøgt firmaet TipTapTudse, som har udviklet en række materialer, der kan bruges til at styrke børns sproglige og motoriske udvikling. TipTapTudses flagskib er "Det Fortællende Tæppe", som er et stort tæppe med tidløse illustrationer, der appellerer til fantasien og fortællelysten. Ideen med tæppet er, at man med en iPad og app'en Aurasma, kan scanne figurer på tæppet og få fortalt tilhørende historier. Teknikken er super smart og avanceret, men i praksis er det meget simpelt og velfungerende.

TipTapTudse holder til på en eventyrlig gård på Djursland, hvor vi hurtigt fik fornemmelsen af kreativitet og muligheder. Tæppet, vi kom for at se, er indbydende og smukt afstemt i farver og har mange detaljer, såsom krigere, hekse, trolde, bjerge og meget mere. Vi oplevede nærmest, at tæppet gik i ét med omgivelserne i resten af huset, hvor der hang malerier af samme kunster, som har illustreret tæppet.

Med på besøget havde vi Ane og Pelle, som havde meget sjov med at scanne og lytte til de tilhørende "måske-historier". Det gik let for dem at scanne tæppet, og de lyttede til historierne, som har en passende længde. TipTapTudse fortalte os, at tæppet er dynamisk, og løbende uploader de nye historier til Aurasma, f.eks. havde de op jul til lavet julehistorier, som var aktive i december.

Særlig optagede blev Ane og Pelle af det hjørne, hvor man kan scanne børn i gang med at udføre forskellige motoriske øvelser. De øvelser lagde nemlig op til samarbejde, og det er en af de store styrker ved tæppet - at børn er sammen med deres kammerater om at udføre sprogunderstøttende og sjove aktiviteter. På den måde kan tæppet støtte inkluderende sprogmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at bidrage.

Udsnit af tæppet

Vi kan se mange muligheder i tæppet, som lægger op til en legende tilgang til læring. Tæppets motoriske aktiviteter og historier giver mulighed for at støtte børnene i socialt samvær, og illustrationerne taler til både piger og drenge.

En anden af tæppets store styrker er, at børn bliver fortællere. Med voksne, der kan støtte børns fortælling og med app'en Book Creator, kan børn tage fotos af tæppets figurer og selv skabe en digital historie på iPad. Ligeledes kan app'en Puppet Pals bruges til at lave dukketeater på iPad'en.

Se mere her: TipTapTudses egen film om tæppet

Læs resten af indlægget ...