Skab movitation med spil og leg, når I øver fonologi

Vi vil vise jer en lille leg, som kan bruges til vores gratis lydkort. Når vi underviser børn, sætter vi ofte undervisningen ind i en lege- eller spilleramme. Det gør vi for at motivere børnene i undervisningen, som samtidig får karakter af en hyggestund. Bag legen ligger en logopædisk interventionsplan.
                 
I sensommeren 2015 var vi på kursus ved  Annette Fox, som underviser børn med fonologiske vanskeligheder ud fra P.O.P.T.-principperne, og vi så bl.a. film af, hvordan hun arbejder i praksis. I undervisningen arbejdes der med et fonem, en fonologisk proces (receptivt eller produktivt) eller øveord, som skal fremkomme flest mulige gange. For at motivere barnet bruger hun et spil eller en leg til at animere barnet til at arbejde med de mange gentagelser. Hun bruger mange forskellige spil, der alle har det karakteristika, at de ikke kræver barnets stillingtagen til næste træk. De er med andre ord meget simple, så de ikke tager fokus fra selve undervisningsindholdet. Et eksempel er pommes frites-spillet, hvor det gælder om at få flest mulige plastik pommes frites. Hvis man er uheldig og kommer til at trækken den pommes frit, som får resten af fritterne til at springe op, har man tabt. Et barn, der f.eks skal lære at producere /s-/, skal sige "sssss" hver gang, det trækker en pommes frit. Barnet motiveres til at øve /s-/, samtidig med det hygger sig med en voksen.

Billedet herunder linker til et 26 sekunders YouTube-klip, hvor du kan et eksempel på, hvordan vi sætter fonologitræning ind i leg. Formålet er, at barnet siger fokusordet flest mulige gange. Vi har valgt spillet "fire på stribe". Det er et spil, hvor der hurtigt skiftes tur, og det giver mulighed for mange gentagelser af fokusordene.

Se filmen og lad dig inspirere af ideen. Den er taget hjemme, og modellen ville hellere ud og hoppe trampolin ;-)

Her finder du hele vores materiale til lydkortene fra børns sprog og TipTapTudse. Lydkortene indeholder hver en QR-kode, som du kan skanne og få adgang en tilhørende film, der viser og forklarer, hvordan de enkelte talelyde artikuleres. Har du spørgsmål, ideer eller kommentarer til kortene, er du meget velkommen til at kontakte os. Rigtig god fornøjelse.

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Købmandsleg med rimord

Vi vil på børns sprog gerne dele en rimeleg med jer. Legen er spontant opstået i en situation, hvor der var behov for at motivere og aktivere en gruppe dejlige børn, som havde nogle sproglige udfordringer, især med hensyn til den lydlige opmærksomhed.

Legen er en simpel købmandleg, hvor vi bruger et antal illustrerede rimpar, f.eks. to kort med henholdvis en kat og en hat. Du kan se nogle af rimparrene afbilledet herunder.

Barnet har rollen som en købmand, der sælger "halve" rim, og den voksne har den anden halvdel af rimeparrene og skal agere kunde i købmandsbutikken.

Så går legen ellers bare i gang. Den voksne siger noget i retning af "Goddag. Jeg vil gerne købe et ord, der rimer på hat". Købmanden skal finde makkeren til hat på købmandsdisken. Når barnet, evt. med hjælp, har fundet frem til rimordet, bruges igen en modelsætning: "Værsgo. Her er kat, som rimer hat". Er der flere børn med i legen, skiftes de til at være købmand og til at være kunder.

Simple rimpar til legen kan være enstavelsesord som hat/kat, dyr/fyr, ko/to, mand/tand, bog/låg, ben/sten. Lidt sværere bliver det med tostavelsesord f.eks. røde/fløde, bakke/jakke, flaske/taske, hue/due. Sværere rimpar til de ældre børn kan være: toilet/kotelet, billetter/raketter, makroner/skabeloner, stjerner/hjerner blæst/hest, chokolade/spade, hvor ordene har flere stavelser eller konsonantgrupper.

Udover at træne den lydlige opmærksomhed, så er legen en god anledning til at øve turtagning, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Dvs. når kunden afgiver sin bestilling til købmanden, skal der være forinden være øjenkontakt. Købmanden skal høre bestillingen til ende og huske at svare sprogligt og ikke nøjes med blot at udlevere varen. Det er vores erfaring, at dette er noget, mange børn skal guides til at mestre.

Legen bliver ekstra sjov, hvis man laver forskellige roller til kunderne, f.eks. en fin dame, en gammel mand eller en ond heks osv.

God fornøjelse!

Læs resten af indlægget ...

Fonologispil - et pædagogisk redskab

Konsonantbanko

På vores besøg hos TipTapTudse, som vi tidligere har omtalt på bloggen, blev vi introduceret nogle af deres inspirerende materialer. Vi synes, de er så lækre og gennemførte, at de fortjener et indlæg her på børns sprog.

Vi blev særligt optaget af TipTapTudses konsonantbanko. Spillet er opbygget som et banko, og på en plade er der repræsenteret tre fonemer med hver tre ord. På pladerne er lydene grupperet efter artikulationssted (/b, p, m/ på samme plade) eller artikulationsmåde (/v, f, s/ på samme plade). Et sæt består af fem forskellige plader.
Materialet er kraftig plast med rigtig gode illustrationer, og spillet kan holde til at blive brugt på gulvet og udendørs, så der er basis for at komme væk fra den siddende stilling ved bordet og udfolde kreativiteten i arbejdet med sproglyde.

Vi har været så heldige at få lov at prøve spillet af i praksis til stor glæde for de børn, vi har præsenteret det for. Spillet er relativt stort, hvilket åbner op for muligheder, f.eks. at vi kunne tage spillet med udenfor. Vi kunne se brikkerne på afstand og kunne derfor  igangsætte nogle lege, hvor der var plads til bevægelse, leg og sjov.

Der er en vejledning med til spillene, som inspirerer til at kombinere motorik og fonologi.
Vi ser oplagte muligheder i at anvende spillet med grupper af børn, som har udfordringer med fonologien og i børnegrupper, hvor man arbejder med fonologisk opmærksomhed.
Spillet kan således bruges af pædagoger i arbejdet med sprog og lydlig opmærksomhed men også af logopæder som supplement til fonologiundervisningen.

Sammensatte ord-banko: sengelampe, brødkniv, kongeslot

Udover konsonantbango har TipTapTudse en række andre bankospil efter samme idé. Man kan bl.a. finde spil et genialt spil med sammensatte ord, som I kan se Ane, Pelle og Lærke bruge på optagelsen herunder.

 

En blog, vi kan give den varmeste anbefaling, er sprogkiosken, som forfattes af Ulla Lahti På sprogkiosken kan I finde nogle inspirerende, gennemarbejdede og lettilgængelige børnelogopædiske arbejdsmaterialer, bl.a. fonembingo med forskellige lyde. Vil I se mere, kan I følge linket på sprogkioskens logo.

Læs resten af indlægget ...

Målsætningsredskab - G.A.S.

I det talepædagogiske arbejde kan det være effektfuldt at arbejde struktureret med målsætning sammen med de øvrige voksne omkring barnet. Til det formål er Goal Attainment Scaling (G.A.S.) et godt og lettilgængeligt redskab, der kan bruges til at registrere selv små forandringer hos barnet.

G.A.S. er et målsætningsskema, der anvendes inden for forskellige sektorer og i Danmark især inden for fysioterapien. Vi har erfaring for, at G.A.S. også er velegnet i talepædagogisk praksis til fastsættelse og skalering af kortsigtede mål. Vi synes ydermere, at G.A.S. har den fordel, at involvering af forældre og andre professionelle bliver tydeligere og indsatserne mere fokuserede.

Som det ses på skemaet herunder, lægger G.A.S. op til, at man skalerer et mål fra status og gradvist op til meget bedre end forventet, og under status fastsættes mindre en forventet. Den nederste del af skemaet er ikke en del af det oprindelige skema men er tilføjet af os. Det har vi gjort, for det bliver tydeligt for alle involverede hvilke handlinger, der laves aftaler om. De involverede vil typisk være forældre og daginstitution, men det kan også omfatte bedsteforældre, en sproggruppe eller lignende.

Et eksempel kan være et barn, der skal støttes i at øge i sit ordforråd. Sammen med forældre og barnets pædagoger finder man frem til et område, man vil fokusere på. Det kan være ord i en bestemt kategori (tøj, mad, dyr, ...), en gruppe af adjektiver (farver, størrelser, sindsstemninger, ...) eller det kan være ord, der knytter sig til en særlig situation (putteritual, legepladsaktivitet, svømmehal, ...). For ikke at komme til at fokusere udelukkende på genstande, kan det være hensigtsmæssigt at udvælge en situation, så man kan inddrage ord fra flere forskellige ordklasser.

Lad os sige, alle er enige om, at legepladsaktivitet er en velvalgt situation til barn, der elsker at lege ude. De udvalgte ord kan være: klatre, løbe, hoppe, grave, græs, gynge, sand, spand, skovl, cykel, grøn, blå, rød.

Status er, at barnet ikke bruger disse ord i sin spontane kommunikation og udviser usikker forståelse af dem. Skaleringen for dette mål kan ende med at se sådan her ud:

Udover målet vedrørende ordforråd kan der samtidig opsættes mål for sætningsopbygning, udtale, lyst til at kommunikere, tilegnelse af Tegn til Tale eller hvad der nu er behov for.

Efter en periode på nogle uger sker der en opfølgning med de involverede voksne, og man evaluerer dels udbyttet af indsatsen jf, skaleringen, og dels hvordan de forskellige aktiviteter har fungeret. Evalueringen bruges som afsæt til fastsættelse af nye mål, som evt. kan tage udgangspunkt i den ny status, barnet har opnået i indsatsperioden.

Læs resten af indlægget ...

LogoFoVa - logopædisk udredning af fonologiske vanskeligheder

I forsommeren udkom Marit C. Clausens fonologitest, LogoFoVa, på Dansk Psykologisk Forlag. Her på bloggen har vi gjort os erfaringer med LogoFoVa, fra den første version var ude i en række kommuner til afprøvning og indsamling af normative data, indtil nu hvor den færdige version har været ude et halvt års tid.

LogoFoVa udfylder et stort behov for en fonologitest, der bygger på nye normative data, og som har tidssvarende illustrationer. LogoFoVas fordel er efter vores mening, at den giver et godt overblik over barnets fonologiske processer samt mulighed for diagnosticering efter Barbara Dodds klassifikationsmodel.

At tage selve testen adskiller sig ikke stort fra at tage Sproglydstesten Metha eller Sproglydstest af Kaufmann og Ege. De er alle billedbenævnelsestests, og ligesom Metha har LogoFoVa 100 items. Vores erfaring er, at det tager 15-20 minutter at gennemføre selve testningen. Til forskel fra de nævnte tests transskriberes hele ordet på registreringsarket, hvis det afviger fra måludtalen. Man skal således ikke blot forholde sig til f.eks. forlyden, og at man betragter ordet i sin helhed, er netop en central pointe i LogoFoVa.

Hvis man ikke er meget rutineret udi transskription, eller hvis et barn har en meget påvirket udtale, kan det anbefales at optage testningen, så man senere kan rette sine registreringer til. Her fra bloggen kan vi sige, at brugen af LogoFoVa i høj grad har givet et løft til vores transskriptionsfærdigheder:-).

Efter testningen skal registreringerne overføres til opgørelsesarkene, og processerne bestemmes undervejs. Der findes separate ark til konsonanter og til vokaler. Indtil videre har vi ikke haft behov for at bruge opgørelsesarket til vokaler – det er alligevel relativt sjældent, man møder et barn med vokalforandringer. At overføre tager tid! De første gange brugte vi begge adskillige timer på det. Efterhånden har vi dog opøvet en vis rutine, men det er stadig tidskrævende. Til slut samles overblikket på et opsamlingsark, hvor også barnets vanskeligheder kategoriseres efter Dodds differentialdiagnostik.

Alt i alt er vi meget begejstrerede for LogoFoVa. Overblikket over de enkelte fonemer er ikke så let at danne sammenlignet med de ældre tests, men til gengæld får man en langt bedre indsigt i barnets fonologiske processer samt en diagnostik. Dermed giver LogoFoVa et mere kvalificeret og detaljeret grundlag at bygge den efterfølgende intervention på.

Det skal nævnes, at der også findes et Stimulushæfte 2, som har til formål at teste inkonsistens. Denne del af testen har vi til gode at afprøve, men det er dejligt, at vi har fået et værktøj, der kan udrede disse svære vanskeligheder.

På børns sprog venter vi spændt på de resultater, Marit C. Clausen kan præsentere, når hun afslutter sine igangværende studier over dansksprogede børns tilegnelse af fonologi og deres udtalevanskeligheder.

Læs resten af indlægget ...