En ekstra indsats for barnet har flere fordele

At have en barn med sproglige vanskeligheder, kræver en overordentlig stor indsats fra forældrenes side. I nogle tilfælde skal forældrene støtte deres barn i en kortere periode af barnets liv, og det er ofte en overkommelig opgave for en travl familie. 

Men andre forældre oplever, at deres barn har brug for en indsats, som strækker sig igennem flere år, og mange af os kan slet ikke begribe hvor hårdt det må være.

Fordele ved at træne dit barns selvkontrol

De fleste forældre, som skal yde ekstra for deres barn, kan nok ikke sige sig fri for at være kede af det på deres barns vegne, og synes det er synd at skulle lave forskellige opgaver med barnet. Men der er nu godt nyt til de familier, der skal yde en ekstra indsats for deres barn. Det kræver meget selvkontrol af et barn at arbejde med aktiviteter, som ikke er selvvalgte. Barnets erfaringer med at lykkes i opgaven efter lang tids "hårdt arbejde" bliver værktøjer, som barnet kan drage nytte af senere i andre sammenhænge. Det kan være erfaringer som senere i livet giver god arbejdsmoral og vedholdenhed, når de møder udfordringer.

Foto lånt fra livstil tv2/dk

"Klog er noget man øver sig på"

Sofie Münster fra online magasinet "Raising Learners" skriver om selvkontrol hos børn i bogen "Klog er noget, man øver sig på". I bogen trækkes der på forskning, som viser, at børn, der besidder selvkontrol, får højere karakterer og har mindre fravær i skolen. Disse børn vil senere i livet tage længere uddannelser og bliver både sundere og gladere end børn med lidt selvkontrol. Hun skriver om, hvor vigtigt det er, at barnet kan koncentrere sig om en aktivitet i længere tid for at opbygger selvkontrol, og hvordan du som forælder kan styrke dit barns selvkontrol.

Så til jer, der kender en familie eller selv er en af de familier, som yder en kæmpe indsats for jeres børn og måske er ramt af en periode, hvor det er svært at få enderne til at nå sammen. Arbejdet er på ingen måde spildt, når I sammen med jeres barn tilegner jer ny læring. Barnet vil på længere sigt opøve selvkontrol, som vil påvirke barnets fremtid positivt.

Raising Learners, det elektroniske Magasin 

Vi anbefaler, at du besøger Sofie Münsters elektroniske magasin Raising Learners. Lad dig inspirere af alle hendes gode fif til opdragelse af børn.

Link til Rasing Learners

Læs resten af indlægget ...

Klippekort til arbejde med sproglyde

Ofte går det lynhurtigt for barnet at knække koden til korrekt udtale. Men vi ser også mange børn, hvor det kan være et meget stort arbejde at få disse lyde på plads, og det kræver vedholdende træning. Disse børn har brug for at blive mindet om lydene hver dag, og det bliver i mange tilfælde forældrenes ansvar, hvilket kan være rigtig svært for forældre at honorere, når perioderne strækker sig over længere tid.

Derfor har vi ladet os inspirere af Silkeborgs bibliotekernes geniale klippekort til oplæsning. Vi har lavet et klippekort, som I gratis kan printe,  og som I kan motivere barnet til at øve sproglyde med.

klik på foto, for at printe lydkort

Læs resten af indlægget ...

Så du røgen? - om nærvær

Som barn, var det et godt tidspunkt at spørge, om vi måtte få et glas saftevand, når min far var fordybet i avisen, for der svarede han typisk med et fraværende: "mmm" (som vi selvfølgelig altid tolkede som et ja). 

I dag følger jeg, lige som min far, med i, hvad der sker i verden rundt om mig. Vi følger nyhederne på diverse digitale platforme, og fordi de hele tiden bliver opdaterede, kan vi nemt blive meget fokuserede på, hvad der sker på vores telefon eller tablet.

Forleden skete der noget, imens jeg optaget af at læse nyheder. Mit yngste barn spurgte mig, hvor længe leverpostejen skulle have i mikrobølgeovnen, og jeg svarede fraværende "Fuld gas". Da vi noget senere var i gang med andre gøremål, syntes vi, det lugtede brændt, og vi fandt ud af, at mikrobølgeovnen stadig kørte på højtryk. Vi havde glemt alt om leverpostejen og havde nu en underlig forkullet klump og en mindre røgskade.

Ja, hvad kan man få ud af den historie? En vigtig pointe er, at når vi er optagede af, hvad der foregår i den digitale verden, sker der noget med samspillet og nærværet i forhold til vores børn. 

Hvorfor er det så vigtigt interagere med barnet?

Interaktionen mellem barn og forældre er uvurderlig. Især i barnets første periode af livet, og den har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig senere hen. Det gode samspil mellem barn og voksne påvirker eksempelvis barnets evne til at socialisere sig, dets kommunikation med andre og tilegnelsen af sproget.

En sprogstrategi som støtter kommunikationen med barnet

Her er der et lille tip til, hvordan du kan styrke sammenspillet med det yngre barn. Når du taler med et lille barn, skal du tænke på at være i øjenhøjde med barnet. Det gør det nemmere for dig at se, hvordan barnet reagerer på dine udspil i kommunikationen, og det hjælper barnet at kunne se dit ansigt og din mimik, når I taler sammen.

Et eksempel på en leg, som lægger op til nærhed, turtagning og samspil, er legen "mus", hvor man uundgåeligt får fokus på at aflæse hinandens ansigtsudtryk.

Sådan spiller I "mus"

I lægger ca. ti rosiner, pebernødder eller lignende ud på bordet, og du udvælger en af dem til at være musen men uden at fortælle det til barnet. Nu skal barnet spise én rosin ad gangen, og når det tager den rosin, du har valgt til at være mus, siger du "mus".  Herefter gentages legen, indtil der ikke er flere rosiner. Alt efter barnets alder kan I bytte roller. Mange børn finder hurtigt ud af, at de kan aflæse i modstanderens ansigtsudtryk, om det er musen, de er ved at tage, og de finder det sjovt kunne aflure den voksne på den måde.

Hvis du er interesseret i andre lege eller aktiviteter hvor der arbejdes med nærvær og turtagning kan du også se på vores indlæg om ...

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Otto - en dreng på 1 år. Om fælles opmærksomhed

Otto er næsten lige fyldt 1 år. Han er en sund og nysgerrig dreng, men han er også en lidt stille dreng. Han bruger tid på at se tingene an og tø op, når han er i situationer og relationer, der er uvante for ham. Heldigvis har han nogle dejlige forældre, der har en god forståelse for at aflæse ham og indgå i samspil, så alt i alt trives og udvikler Otto sig helt typisk. Den lidt afventende  kommunikationsstil er dog blevet bemærket af sundhedsplejersken, og hun har rådet forældrene til at stille Otto nogle flere spørgsmål. Hensigten er, at han på den måde skulle blive mere kommunikerende.

Vi ved ikke, hvad sundhedsplejersken helt konkret har ment med at stille spørgsmål, men der er en stor risiko for, at man efter sådan et råd kommer til at overdænge barnet med spørgsmål, der ikke giver mening, og som ikke åbner for dialog, selv om det var hensigten.

Lad os se på, hvad der kendertegner Ottos og andre typisk udviklede etåriges kommunikation, og hvad de har behov for fra deres nærmeste voksne.

Det etårige barn er lige på nippet til at producere sine første ord, og nogle er måske i gang med ordudviklingen. I denne alder kommunikerer barnet med gesik, mimik, lyde og blikretning. Helt central er den fælles opmærksomhed, som barnet mestrer. Fælles opmærksomhed indebærer, at barnet kan fastholde sin opmærksomhed mod noget og samtidig dele opmærksomheden med en anden. Det kan f.eks. være at barnet ser på sin storesøster, der danser rundt. Det er sjovt, så barnet peger og kigger hen på storesøster. Derefter ændrer barnet blikretning og ser hen på far for at tjekke, at han også ser storesøster. Far bekræfter den fælles opmærksomhed ved også at ændre blikretning fra storesøster til barnet og siger "ja, Emma danser". Barn og far indgår i fælles opmærksomhed. De deler et fokus og en oplevelse. Noget tilsvarende sker i hverdagens rutiner, i leg, højtlæsning, på gåture osv., og disse små oplevelser med fælles opmærksomhed bærer sprogtilegnelsen.

Hvad kan Ottos og andre børns forældre så gøre for at understøtte sprogtilegnelsen hos barnet?

Vores bedste råd er at følge barnets opmærksomhed. Hvis man betragter barnets opmærksomhed som en lysende lygte, skal man som den voksne gå ind i det område, lygten oplyser. Barnet kan ikke have sin opmærksomhed rettet mod alt omkring sig, så den voksne skal iagttage, hvad barnet leger med, kigger på, lytter efter, mærker osv. og kommentere det uden at stille spørgsmål. Gå helt bogstaveligt i øjenhøjde med barnet. Byg gerne videre på det, barnet i forvejen laver og gør det på en måde, hvor du stadig er modtagelig og lydhør over for barnets udspil.

På den lille film herunder kan ses nogle meget fine eksempler på, hvordan en mor følger sit barns opmærksomhed og understøtter hans sprogudvikling ved at kommentere ham og imitere hans lyde. Filmen er lavet af Dagplejen i Vordingborg Kommune.

Læs resten af indlægget ...

Målsætningsredskab - G.A.S.

I det talepædagogiske arbejde kan det være effektfuldt at arbejde struktureret med målsætning sammen med de øvrige voksne omkring barnet. Til det formål er Goal Attainment Scaling (G.A.S.) et godt og lettilgængeligt redskab, der kan bruges til at registrere selv små forandringer hos barnet.

G.A.S. er et målsætningsskema, der anvendes inden for forskellige sektorer og i Danmark især inden for fysioterapien. Vi har erfaring for, at G.A.S. også er velegnet i talepædagogisk praksis til fastsættelse og skalering af kortsigtede mål. Vi synes ydermere, at G.A.S. har den fordel, at involvering af forældre og andre professionelle bliver tydeligere og indsatserne mere fokuserede.

Som det ses på skemaet herunder, lægger G.A.S. op til, at man skalerer et mål fra status og gradvist op til meget bedre end forventet, og under status fastsættes mindre en forventet. Den nederste del af skemaet er ikke en del af det oprindelige skema men er tilføjet af os. Det har vi gjort, for det bliver tydeligt for alle involverede hvilke handlinger, der laves aftaler om. De involverede vil typisk være forældre og daginstitution, men det kan også omfatte bedsteforældre, en sproggruppe eller lignende.

Et eksempel kan være et barn, der skal støttes i at øge i sit ordforråd. Sammen med forældre og barnets pædagoger finder man frem til et område, man vil fokusere på. Det kan være ord i en bestemt kategori (tøj, mad, dyr, ...), en gruppe af adjektiver (farver, størrelser, sindsstemninger, ...) eller det kan være ord, der knytter sig til en særlig situation (putteritual, legepladsaktivitet, svømmehal, ...). For ikke at komme til at fokusere udelukkende på genstande, kan det være hensigtsmæssigt at udvælge en situation, så man kan inddrage ord fra flere forskellige ordklasser.

Lad os sige, alle er enige om, at legepladsaktivitet er en velvalgt situation til barn, der elsker at lege ude. De udvalgte ord kan være: klatre, løbe, hoppe, grave, græs, gynge, sand, spand, skovl, cykel, grøn, blå, rød.

Status er, at barnet ikke bruger disse ord i sin spontane kommunikation og udviser usikker forståelse af dem. Skaleringen for dette mål kan ende med at se sådan her ud:

Udover målet vedrørende ordforråd kan der samtidig opsættes mål for sætningsopbygning, udtale, lyst til at kommunikere, tilegnelse af Tegn til Tale eller hvad der nu er behov for.

Efter en periode på nogle uger sker der en opfølgning med de involverede voksne, og man evaluerer dels udbyttet af indsatsen jf, skaleringen, og dels hvordan de forskellige aktiviteter har fungeret. Evalueringen bruges som afsæt til fastsættelse af nye mål, som evt. kan tage udgangspunkt i den ny status, barnet har opnået i indsatsperioden.

Læs resten af indlægget ...