Leg med bogstaver - et nyt pædagogisk materiale til de 0-6 årige

Børns sprog har i samarbejde med Dafolo udgivet et pædagogisk materiale til at understøtte pædagoger og læreres arbejde med børns tilegnelse af før-skrift. Materialet består dels af et af et hæfte og dels af en hjemmeside. Hæftet indeholder en kort introduktion til før-skrift samt en række konkrete ideer til pædagogiske aktiviteter.

Se en lille film om "Leg med bogstaver"

De fire aspekter af før-skrift, der beskrives og findes aktiviteter til er:

• Viden om skriftsprog 
• Viden om alfabetet
• Fonologisk opmærksomhed (rim, stavelser, forlyd)
• Lyd-bogstavsammenhæng

Aktiviteterne lægger op til en legende tilgang, og det er muligt at differentiere dem, da der findes "gør-det-nemmere" og "gør-det-sværere"-muligheder for hver aktivitet. Således kan aktiviteterne bruges til forskellige aldersgrupper og niveauer.

Plakaten her kan printes fra materialets hjemmeside

På den tilhørende hjemmeside findes en plakat med alfabetet, og hvert bogstav med illustration kan printes i A4 fra hjemmesiden. Øvrige printbare materialer er ordkort og nipnapper. Derudover rummer hjemmesiden 29 små film, som viser hvert bogstavs skrivevej for "stort" og "lille" bogstav samt bogstavets tilhørende navn og sproglyd.

Hæftet med tilhørende printbare bogstavkort

God fornøjelse med det tidlige og forebyggende arbejde, der skal sikre, at alle børn får de bedste læringsmuligheder. Vi håber, at "Leg med bogstaver" kan hjælpe dig godt på vej.

"Leg med bogstaver" kan bestilles på Dafolos hjemmeside

Læs resten af indlægget ...

Legepladsens sprogmiljø

Med sommeren og det gode vejrs komme er det almindelig praksis, at man i dagtilbud opholder sig mere ude. Udelivet giver mulighed for andre aktiviteter end om vinteren, hvor børn og voksne tilbringer mange timer inde. Udendørs er der oplagt bedre forhold for motorisk udfoldelse, og eftersom børnene har mere plads, er der ofte færre konflikter. Det er bare et par af de fordele, der er ved at opholde sig ude.

Udeliv og interaktion mellem børn og voksne

Der er dog også nogle opmærksomhedspunkter, som er værd at dvæle ved. Når børnene spreder sig over et stort areal, er der risiko for, at mængden og kvaliteten af interaktion mellem børn og voksne falder. De børneinitierede og spontane lege kan komme til fylde meget, mens voksenplanlagte aktiviteter og dialoger ved rutinesituationer bliver færre.
Det pædagogiske personales rolle og funktion kan således ændre sig til at blive kendetegnet ved en mere observerende position. Vi ved, at børns sprogtilegnelse og øvrig udvikling har stærk sammenhæng med det samspil, de indgår i med voksne, så derfor er det af stor betydning, at man er opmærksom på, at personalet interagerer så meget som muligt med børnene. Særligt de børn, der er i en udsat position mht. sprogtilegenelse og trivsel, har brug for at blive inddraget i interaktioner med voksne.

Fordel rollerne

For at etablere muligheder for at noget af det pædagogiske personale kan være uforstyrret og nærværende sammen med børnene, kan man kan f.eks. aftale en arbejdsdeling, hvor én person tager sig af telefon, hjælper på toilettet og andre praktiske gøremål, mens andre kan være sammen med børnene i spontane eller planlagte aktiviteter og lege.

Forslag til aktiviteter, der kan styrke sprogmiljøet på legepladsen

Her er nogle af de muligheder, der findes for at styrke interaktioner og samspil på legepladsen:

• Brug børnenes lege. Leg har værdi i sig selv, og du kan styrke sproget ved blot at indgå i leg. Du skal hverken dominere legen eller være for passiv. Giv sprogligt udfordrede børn mulighed for at deltage.

• Lav læseområde med bøger og evt. hængekøjer eller andet, man kan sidde afslappet i. Højtlæsning og særligt dialogisk læsning er en af de mest effektive metoder til at styrke ordforrådet. Se "Sådan skaber du inden- og udendørs læserum"

• Skab vokseninitierede aktiviteter, der skaber grobund for læring. Dyrk planter, byg huler, fej fliserne med voksen- og børnekoste, lav "racerløb" med mooncars og løbecykler mm. Lad dig nogle gange inspirere af børnenes interesser,  og bring andre gange nyt ind i aktiviteterne. 

• Leg de gode gamle lege - svingfigur, ståtrold, hop i hinkerude osv. Se "Hvad skal vi lege?"

God sommer på legepladsen. 

Læs resten af indlægget ...

Stavelser og lydlig opmærksomhed

At børn tilegner sig viden om, at ord kan opdeles i mindre dele, er et led i den lydlige (fonologiske) udvikling, og denne er en vigtig forudsætning for læsetilegnelsen. De mindre dele kender vi som stavelser.

Når børn skal lære noget så abstrakt som stavelser, er det afgørende at aktiviteterne er sjove og meningsgivende for børnene. Det er ligeledes en god idé at involvere bevægelse og kropslig aktivitet i læringssituationerne, da det både motiverer børnene, og fordi der er stærke indikationer for at bevægelse styrker læring.

Vi har to ideer til pædagogiske aktiviteter, der introducerer børnene til stavelsesdeling.

Stavelser med elastikker

Man skal på forhånd have anskaffet et antal postelastikker.

Børnene skal holde elastikken med to hænder op foran sig. Vælg et ord, f.eks. børnenes navne. For hver stavelse i ordet trækkes elastikken ud, hænderne føres sammen igen efter hvert træk. Tag en runde, hvor alle børnenes navne siges på den måde.

Man kan hjælpe ved at at sidde bag barnet og føre barnets hænder, indtil det har fået fornemmelse for rytmen og stavelserne.

Ærteposer i spand

Man skal have 3 spande med tallene 1-3 på, ærteposer og et antal ting i en kurv.

Børnene skiftes til at trække en genstand fra kurven. Klap ordet i stavelser eller brug en postelastik. Tæl hvor mange stavelser, ordet består af. Lad barnet kaste ærteposen i spanden, der har det tal, der svarer til antallet af stavelser.


Klik her, hvis du vil have flere ideer eller mere viden om lydlig opmærksomhed.

Læs resten af indlægget ...

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."

Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:

• understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
• gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
• forbedre jeres fysiske sprogmiljø
• bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
• bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning

Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!

Læs resten af indlægget ...

At støtte et barns læseforudsætninger

For mange børn er skolestarten lige om hjørnet. En vigtigt læringsområde i de første skoleår er literacy, dvs. evnen til at læse og skrive. Både før og efter skolestart kan man gøre meget for at give børn et godt fundament at bygge tilegnelsen af literacy på.

På et nyligt kursus havde vi fornøjelsen af at høre Janice Greenberg fra The Hanen Centre tale om læseforudsætninger, og hendes opremsning af forudsætninger vil vi her dele med jer.

Hvad består læsning af?

Overordnet set kræver det to typer af færdigheder for at have forudsætningerne til at lære at læse og skrive. Den ene er de afkodningsrelaterede færdigheder, dvs. at kunne omsætte bogstaver til lyde og være i stand til at sætte dem sammen til ord. Den anden handler om at kunne forstå en teksts indhold.

Til de afkodningsrelaterede færdigheder hører:

• viden om skriftsprog: kende læseretning, start og slut på bøger, viden om ord og sætninger
• viden om alfabetet: at kunne alfabetremsen, kende de enkelte bogstavers navne, udseende og lyde
• fonologisk opmærksomhed: at kunne opdele ord i stavelser, kende til rim og bogstavrim og have bevidsthed om at ord består af lyde
• lyd-bogstav-sammenhæng: viden om, at der til hvert bogstav knytter sig en talelyd

De forståelsesrelaterede færdigheder kræver:

• et stort og nuanceret ordforråd, der består af almindelig hyppige ord og specielle sjældne ord.
• viden om, hvordan historier er opbygget
• at kunne "læse mellem linjerne"

Læsning er således ikke blot den tekniske færdighed: at være i stand til at afkode bogstaverne. Denne evne får først værdi, når man samtidig er i stand til forstå og bruge det, man læser.

At understøtte forudsætninger for literacy

Børn får meget forærende ved at blive introduceret for skriftsprog tidligt i livet. En helt central pointe er, at skriftsproget skal udpeges og bruges sammen med børnene. At have bogstavplakater, ordkort, bøger og andre skriftsproglige materialer giver først mening, når de bruges aktivt.

Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter de afkodningsrelaterede forudsætninger, kan du se disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde



For at støtte forudsætninger til forståelse af tekster kan du finde inspiration i følgende indlæg:

Nem indføring i dialogisk læsning

Sjov leg til bedre ordkendskab

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Læs resten af indlægget ...

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementære.

Ord kan inddeles i niveauer

Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?

Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".

Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.

Læs mere

Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.

Læs resten af indlægget ...

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.

Læs resten af indlægget ...

Enkle strategier til at støtte interaktion i børneguppen

Mange af os, der arbejder med børn til dagligt, kender nok til en oplevelse af, at der var børn, vi kunne have støttet bedre i en gruppeaktivitet. Måske var der et barn, som ikke rigtig kom til orde eller fik plads til at udfolde sig, eller også var der et barn, der tog al opmærksomheden. Og der var måske et barn, der var med i aktiviteten uden at interagere med de andre børn.

Gruppeaktiviteter og leg findes der konkrete pædagogiske værktøjer til at håndtere, og der er inspiration og viden at hente for alle. Et sted at få forfinet sin pædagogiske praksis med konkrete handlingsværktøjer er i programmet Sprog i samspil. Det er et kursusforløb, der styrker pædagogers anvendelse af understøttende sprogstrategier til at fremme børns sproglige og sociale læring i samspillet med andre børn og voksne.

Sådan støttes interaktionen i en gruppeaktivitet - et lille udpluk af strategier fra Sprog i samspil:

Placer dig så du kan se alle børnene og børnene kan se dig.
Barnet, som ikke kom til orde: under aktiviteten kan du placere sig overfor barnet for bedre at kunne få øjenkontakt. Inviter barnet ind i legen ved at benævne det ved navn.
Barnet, som tog al opmærksomheden: placer barnet ved siden af dig. Aftal et tegn, som betyder "vent lidt".
Barnet, som var med men ikke interagerede med de andre: vær på udkig efter og responder på små initiativer fra barnet. Brug kommentarer og spørgsmål for at fastholde barnet i aktiviteten.

Hvis I er interesseret i at udvikle jeres pædagogiske værktøjer til at støtte børnenes samspil i grupper, kan det anbefales at købe bogen Sprog i samspil og bladre lidt i kapitel 5, der hedder Støt interaktionen i børnegruppen. Her beskrives, hvordan pædagogen kan styrke interaktioner og kommunikation i daglige rutiner og aktiviteter.  

I november sidste år fik vi mulighed for blive certificerede i at undervise pædagoger, dagplejere m.fl. i de mange praksisnære strategier, og vi kan kun anbefale dig at være nysgerrig, når du støder på materialer fra The Hanen Centre, som har udviklet Sprog i Samspil. Dafolo står bag udgivelsen af den danske udgave, som Helle Bylander og Trine Kjær Krogh har bearbejdet. Den kan købes her

Bogen Sprog i samspil

Strategierne fra Sprog i Samspil findes også i pixiudgave og kan købes ved Materialecentret her 

Hæfter med strategierne

Læs resten af indlægget ...

Hvad skal vi lege?

De fleste af os har sikkert prøvet at skulle finde på en leg, der passer til en situation og til en gruppe børn og evt. voksne. Det kan have været på arbejde, til en fødselsdag eller fest. Måske er man rent faktisk kommet i tanke om en leg fra ens egen barndom, men i de mange år, der er gået, siden man sidst legede den, er detaljerne forsvundet i hukommelsens kringelkroge.

Legehjul.dk

Nu er det hjælp at hente hos det lille firma Legehjul.dk. De har nemlig lavet en rigtig fin app, der giver ideer til lege, og via små film viser og forklarer app'en legenes regler. App'en har en lykkehjulsfunktion, som man kan lade vælge en leg. Det er muligt at udvælge legene til lykkehjulet på en liste, og ved at se på listen er det også muligt at få legeideer og se de små film. Der findes en liste med lege, der egner sig til de 5-8 årige og en for de 9-12 årige.

App'ens målgruppe er børn, men vi synes også, at vi voksne sagtens kan få glæde af den - især hvis vi har at gøre med børn i børnehavealder eller tidlig skole, hvor det måske kan være svært for børnene at holde sammen på en regelstyret leg uden voksendeltagelse. Mange af legene kan desuden også leges med yngre børn på 3-4 år, hvis der er voksne, der leger med.

Leg og sprogtilegnelse

Man kan spørge om, hvad leg egentlig har med sprogtilegnelse at gøre? Ved at lege regelstyrede lege skal regler og formål formidles, så alle børnene forstår dem. Nogle vil kunne forstå en mundtlig instruktion, mens andre skal have legen vist samtidig med instruktionen. Der vil ligeledes være forskel på, om et barn kan forstå og omsætte app'ens videoforklaring, eller om der er brug for en instruktion, der er givet ansigt til ansigt.

Forskellige ord og begreber kommer i spil ved forskellige lege, og den voksne kan være sig bevidst, hvilke ord der er centrale for den enkelte leg og fremhæve dem. En af fordelene ved at knytte sprog og bevægelse sammen er, at børnene får en kropslig fornemmelse for begreber og ord og dermed opnår en bedre forståelse for dem.

Børn, der er sprogligt tilbageholdende eller passive, er ofte perifere i børnegruppen og ikke særlig synlige for de andre børn. De regelstyrede lege gør det lettere for disse børn at deltage i legen og fællesskabet og kan derigennem få en mere fremtrædende rolle i gruppen.



Hvis du vil have en lille smagsprøve på Legehjul.dk kan du se på firmaets facebookside, hvor der er gode ideer til små lege, og hvor man kan møde den familie, der står bag app'en.

Læs resten af indlægget ...

Bevægelse og leg skaber læring - se et nemt videoeksempel

At bevægelse er sundt, har vi vidst længe, men at børn ligefrem lærer mere i forbindelse med fysisk aktivitet er nyere viden, der først nu er ved at blive implementeret i den pædagogiske verden.

Forsøg har vist, at når kroppen er aktiv, sker der processer i hjernen, der er gavnlige for læring. Evidensen er tydeligt for de unge skolebørn, men der er meget, der tyder på, at det samme gælder for børnehavebørn. Fysisk aktivitet før et børnehavebarn skal løse en opgave, vil gøre barnet i stand til at løse opgaven med større koncentration, og 6-7 årige børns færdigheder i matematik forbedres tydeligt, hvis det faglige indhold er knyttet til fysisk aktivitet.

En ting er, at bevægelse giver bedre læringsmæssige resultater, men noget andet er at bevægelse skaber leg, det styrker de sociale relationer og skaber motivation. Disse elementer er også vigtige i børns læring, udvikling og naturligvis også i sprogtilegnelse.



Læs rapport, hvis du vil vide mere om forskningen bag.

Vores opfordring er at udnytte børns helt naturlige bevægeglæde til aktiviteter, der understøtter læring og styrker relationerne mellem børnene og mellem voksne og børn. Kvaliteten er vigtig og styrkes ved, at den voksne skaber en tydelig ramme for legen og virker motiverende ved at bruge sin krop og stemme til at involvere børnene i legen.

En sjov og glemt aktivitet er at hoppe i elastik. Man kan lave en simpel serie på 10 hop, som man bruger til at lære tælleremsen op til 10 med. Hvis det skal være mere avanceret kan det være 10-tabellen eller måske tælleremsen på engelsk. Det kræver blot en elastik. Herunder kan du se en video med en nem hoppeserie med 10 hop. God hoppelyst.

Læs resten af indlægget ...

Digitale børnefællesskaber

Hvis du går med forestillingen om, at det der med børn og tablets er et spørgsmål om at finde velegnede apps, så er der virkelig god grund til at læse bogen "Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave". Det er en bog, der vil rykke ved den forestilling.

Bogen indeholder konkrete og praktiske forslag til digitale aktiviteter, hvor børn i fællesskaber kan bruge digitale medier til at dele viden og oplevelser, udforske verden og skabe narrativer. Der er 15 forskellige aktiviteter til hhv. vuggestue- og børnehavebørn, og hver af dem er præcist og tydeligt beskrevet. Aktiviteterne er lette at gå til, når man har det rette udstyr. Det drejer sig overvejende om en iPad, men det kan også være supplerende udstyr, f.eks. et digitalt mikroskop eller en projektor. Som interesserede i sprogtilegnelse og sprogstimulering er vi vilde med de talende klemmer og brikker, som vi ser mange anvendelsesmuligheder i, og som oven er ret billige at anskaffe.

Til pædagogisk personale, der trænger til fornyelse i samlingssituationer, er der masser af inspiration at hente, og til det tematiske sprogarbejde, viser bogen, at der er rige muligheder for at bruge digitale medier til både undersøgelse, dokumentation og formidling af børnenes læring og oplevelser.



Bogen indledes med et afsnit, der kort præsenterer summen af forfatternes erfaringer med at skabe digitale børnefællesskaber samt deres refleksionsramme. Der ligger saglige og relevante overvejelser bag dette afsnit, men det er helt klart praksisaspektet, der er bogens styrke. Vi anser den som et vigtigt bidrag til skabelsen af kulturer, hvor børn bruger digitale medier som aktive producenter, og hvor medierne kvalificerer og fornyer børnenes læringsfællesskaber.

"Digitale børnefællesskaber. Leg og læring i vuggestue og børnehave" er skrevet af Marlene Vorborg Jensen, Mette Eiersted og Rasmus Max Byriel Andersen og er udkommet på forlaget Dafolo.

Læs resten af indlægget ...

Husk også udsagnsordene

Når vi arbejder med at styrke børns ordforrådstilegnelse, kan vi meget let komme til at fokusere på bestemte ordklasser. Især fylder substantiverne/navneordene meget, og de er da også vigtige byggesten i børns ordforråd og sætningsdannelse. Adjektiver/tillægsord som farver og størrelser får også ofte meget opmærksomhed, ligesom præpositioner/forholdsord, der angiver rumlige relationer (foran, bagved, over, under osv.), kan være omdrejningspunkt for en indsats.

Men en meget vigtig ordklasse er verberne/udsagnsordene (handleord som spise, lege, sove osv), som vi kan komme til at overse.
Udfordringen ved udsagnsordene er, at de ikke kan fastholdes og illustreres på samme konkrete måde som ordene i de andre ordklasser. Når handlinger er udført, er de ikke længere synlige, og de kan være svære at vise på billeder.

Illustration af udsagnsordet "hoppe"  

Den forskning, der ligger bag bogen "Når børn lærer sprog" (red. Bleses & Højen, Syddansk Universitetsforlag, 2009) har undersøgt, hvordan børns ordforråd er inddelt i ordklasser. Hos børn er substantiverne den største ordklasse, og denne tendens er mest markant, mens ordforrådet er lille. Efterhånden som barnet tilegner sig flere ord, vokser andelen af verber og andre ord.

Ordforrådets størrelse hænger nøje sammen med sætningslængde og -kompleksitet. Jo flere ord, des længere og mere komplicerede sætninger, kan børn konstruere. Det siger sig selv, at man ikke kan lave sætninger af udelukkende substantiver, verberne er nødvendige.

Illustration af udsagnsodet "springe" 

På billederne ses, hvordan to børn hopper, springer og hinker. Tre handlinger, der er beslægtede, men som alligevel betyder noget forskelligt. For fleste børn vil hoppe være et kendt ord, idet det forekommer ret hyppigt i sproget. Derimod er springer og hinker ikke nær så hyppige, så de vil for nogle børn være ord, de ikke kender den dybe betydning af og måske ikke anvender i deres aktive ordforråd.

Læs mere om ordforrådstilegnelse og ords hyppighed i sproget i et tidligere indlæg. 

Ordet springe har mange andre betydninger end den handling, børn selv kan udføre. Man kan inddrage nogle af dem, f.eks. "springe i luften" og "springe ud" (blomst).

Illustration af udsagnsordet "hinke"

Når børn - og voksne for den sags skyld - skal øge deres ordforråd, sker det bedst i meningsfulde sammenhænge, og det er oplagt at bruge kroppen, så børnene selv mærker og oplever handlingerne. Sommeren er over os, så planlæg lege på legepladsen eller i haven, hvor du i forvejen har udvalgt en række handlinger, som du benævner mange gange undervejs. I kan også lege med traktorer og lign. i sandkassen og lade maskinerne bakke, dreje, svinge, harve, tromle, læsse osv.

Ønsker du at målsætte og registrere udviklingen i et barns ordforrådstilegnelse, kan du benytte målsætningsredskabet G.A.S.

Læs resten af indlægget ...

Nyeste forskning har også tænkt forældrene med

Et af formålene med vores blog er bla. at inspirere professionelle og forældre med ideer til alt det, der optager os lige nu ude i praksis. Måske fulgte du med i medierne i sidste måned, da Center for Børnesprog på Syddansk Universitet offentliggjorde resultaterne fra forskningsprojekterne SPELL og Fart på Sproget. Vi har været ved at undersøge nogle af de spændende muligheder, der ligger i disse projekter.

Hvis du er til målbaserede og systematiske sprogindsatser, er der god inspiration at hente på centrets hjemmeside, hvor du finder indsatser for forældre og pædagoger - lige til at gå i gang med. Et meget gennemarbejdet materiale med en let læst vejledning til forældre er gjort tilgængelig for alle.

Læs nyheden fra Center for Børnesprog


SPELL og Fart på Sproget er to sprogforløb, der er gennemført i børnehaver i hele landet. De er kendetegnet ved, at de bygger på følgende elementer:

• systematisk og eksplicit tilgang
• faste læringsområder og -mål
• mange gentagelser
• tilpasning til sprogligt svage/stærke børn
• evaluering af aktiviteter og vurdering af børnenes udbytte 

Læs mere om de bærende elementer og læringsmålene.

Dele fra de to programmer er samlet i et nyt, der hedder Vi lærer sprog. De læringsområder, der udgør indsatsen, er vist i figuren.

Sprogforløbenes fire læringsområder

På centrets hjemmeside finder du aktivitetsforløbet for forældre, hvor de fire læringsområder bliver styrket gennem læsning med barnet. Forældreforløbet er opbygget sådan, at man læser den samme bog med barnet to gange på en uge. Første gang har man fokus på skrift og bogstaver samt lær nye ord. Anden gang gælder det sproglyde og rim samt fortællinger.  Herved sikrer man, at de fire områder i barnets sprogtilegnelse stimuleres.

En stor styrke ved forløbet er, at det er oversat til en række sprog, ligesom bøgerne findes indtalt som lydbøger på syv sprog - men desværre ikke på dansk.

 Sådan her ser anvisningerne til forældreforløbet ud.
Linket fører dig til forløbet, hvor du også finder vejledningen

Hvis du er pædagog og har lyst til at lave den indsats, der er udarbejdet til børnehaven, vil vi anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i Vi lærer sprog og SPELL. Indsatsens omfang er en halv time to gange om ugen i 20 uger. Man kan opfordre forældrene til at udføre forældreforløbet parallelt. Oplægget til bogaktiviteterne findes også elektronisk (kun iPad, følg anvisningen på siden), hvor der desuden er mulighed for at differentiere sværhedsgrad og kompleksitet. Det er vigtigt at huske på, at det er i relationen, børn tilegner sig sprog, så derfor skal man være opmærksom på, at det meget faste forlæg eller iPad'en ikke kommer til at hæmme kontakten mellem den voksne og børnene. Se et rigtigt godt eksempel på, hvordan metoden kan bruges i filmen herunder.

Vi har tidligere på børns sprog skrevet om en nem forældre vejledning til dialogisk læsning med barnet. Den kan du også lade dig inspirere af.

Læs resten af indlægget ...

Nem indføring i dialogisk læsning

Børn elsker gentagelser, også når det gælder bøger. Mange forældre kender sikkert til, at deres børn har yndlingsbøger, som vi har læst for dem mange, mange gange. Hvis vi under læsningen prøver at springe en side over i en travl stund, bliver det straks bemærket. 

Da vi stødte på en simpel introduktion til, hvordan man kan læse bøger efter metoden, der kaldes dialogisk læsning, havde vi på børns sprog netop talt om, at vi stadig kan huske vores børns yndlingsbøger ordret, selv om det er over 10 år siden, vi har læst dem. Ved bøger, der læses mange gange, opstår ofte en samtale om handlingen, fordi barnet enten kan foregribe den eller associere til oplevelser, der relaterer til den. Derved har man spontane situationer, der lægger sig op ad dialogisk læsning. 

billedebog med vejledning til dialogisk læsning

Dialogisk læsning kan bruges til bøger, børn allerede kender og ikke mindst til nye bøger.

Du kan få adgang til den let læste indtroduktion, der er forfattet af Gitte Ladefoged for forlaget Carlsen, via linket herunder.

link til simpel indføring i dialogisk læsning

Læs resten af indlægget ...

Ny børnebog

På bibliotekets hylde med nye bøger dukkede denne bog forleden op. Den hedder Lukas og hjørnemonsteret og er skrevet af den østrigske børnebogsforfatter Michaela Holzinger. Stefanie Reich er kvinden bag bogens indbydende illustrationer. Bogen henvender sig overvejende til  børn i børnehavealderen.

Lukas og hjørnemonsteret handler om at være bange for mørket i værelset, når man ligger alene og skal sove. Lukas forstiller sig, at der gemmer sig et monster i hjørnet, og derfor må han sove i sine forældres seng.  Både Lukas og hans mor har forskellige ideer til, hvordan monsteret skal bekæmpes, men ingen de kan blive enige om. Til sidst tager Lukas sagen i egen hånd og tegner et portræt af sin mor på væggen. Portrættet skal holde monsteret væk. Heldigvis er Lukas' forældre med på hans påfund, og sammen får de tegnet alle de forskellige ideer, Lukas havde som monsterbekæmpende tiltag. Bogen ender med, at Lukas igen sover i sin egen seng.

Portræt af et monster, januar 2015 

Illustrationerne er farverige og skildrer fint de stemninger, man oplever gennem bogen.

Teksten er velskrevet og den danske bearbejdning fungerer godt. Bogen kan give anledning til at snakke om betydningen af de sammensatte ord hjørnemonster og monsterhjørne. Hvori består forskellen, og hvad betyder ordene egentlig? Enkelte steder i bogen står nogle udråb fra bogens personer med større skrift. Denne lille detalje kan fange børnene opmærksomhed, eller man kan som oplæser gøre dem opmærksomme på det og tale om betydningen af skriftsstørrelsesforskellene. 

Lukas og hjørnemonsteret behandler et emne, som mange børn kan genkende, og det sker med humor i et godt og varieret sprog. Handlingen og bogens opbygning gør den velegnet til dialogisk læsning, og børn kan desuden være meddigtende på, hvordan et hjørnemonster (eller hvad man nu selv forestiller sig gemmer sig i mørket) kan bekæmpes.

Ideer til sprogarbejde:

• Find bogens lange ord og klap dem (klappe stavelser). Hvilket ord er længst?
• Tal om de sammensatte ord, og find selv på flere. Kan man mon bytte om på rækkefølgen af ordene, som det sker i hjørnemonster/monsterhjørne? Prøv med pigecykel/cykelpige, hjemmesko/skohjemme, madkasse/kassemad osv.
• Hvad kan børn være bange for, og hvordan kan man mon få det til at forsvinde? Lav jeres egen historie.

Læs resten af indlægget ...

Engelsk for de yngste

Der hersker ikke tvivl om, at jo tidligere i livet en person udsættes for et nyt sprog, des hurtigere og lettere tilegnes det. I Danmark er det uomgængeligt, at børn skal lære engelsk, og i folkeskolen sker det nu fra 1. klasse. Der er dog mange grunde til at eksponere barnet for engelsk tidligere. Dels vil barnet hurtigt få udbytte af det, og dels kan man lettere lade læringen være en naturlig del af hverdagen.

Dog vil vi anbefale, at man overvejer en ekstra gang, hvorvidt det er det rette tidspunkt at præsentere et barn for engelsk, hvis barnet i forvejen er i et flersprogligt miljø og er ved at tilegne sig flere sprog, og/eller hvis barnet er forsinket i sin sprogudvikling.

I den tidlige engelsktilegnelse skal man have fokus på at opbygge et ordforråd, som i begyndelsen vil være ord, barnet forstår og senere selv vil begynde at bruge. Hvis man er forælder, kan man udvælge en hverdagssituation (badning, indkøb, ...), hvor man dagligt vil anvende nogle engelske ord og vendinger, der knytter sig til situationen. Hverdagssituationen kan suppleres med en engelsk børnebog eller en sang.

Hvis det er i en børnehavesammenhæng, man vil introducere engelsk, kan man have et tema, man arbejder med på forskellig vis og knytte engelske ord og simple engelsksprogede lege, sange og remser til.

Som udgangspunkt er det den voksne, der skal tale engelsk. Barnet må selv tage initiativ til anvende det nye sprog, og som med al anden læring og udvikling hos børn gælder det, at det skal være sjovt og ske i en god stemning, hvilket er den voksnes ansvar at skabe. Sprog tilegnes i meningsfulde sammenhænge med andre mennesker, men alligevel kan en tablet udgøre et motiverende supplement. Der findes utrolig mange apps til formålet, og her vil vi blot nævne en enkelt.

Det er app'en Pili Pop, som indeholder elementer af både forståelse og produktion af engelsk. Pili Pop henvender sig børn fra 5 år. Barnet kan gennemgå en række områder, hvor der for både forståelse og tale er tre niveauer, som barnet skal klare. Undervejs tjenes brikker til nogle puslespil, der skal samles. Den del, hvor barnet selv skal producere engelsk, bygger på talegenkendelse. Det er ret smart tænkt og er et element de fleste andre apps ikke indeholder. Nogle gange skal der dog flere forsøg til, før app'en godtager, det ord man siger.

I Pili Pop kan barnet øve tal, farver, tøj, frugter, dyr, familierelationer mm. Inden for hvert område, findes der en side i en "bog", hvor de øvede ord, kan gennemgås ved både at høre dem og selv udtale dem. Kvaliteten af ens egen udtale markeres i "bogen" ved, at illustrationen af det pågældende ord  træder mere eller mindre tydelig frem - geneialt! Dog kræver det en vis alder eller modenhed hos et barn for få glæde af denne funktion.

Pili Pop kan hentes og bruges gratis i syv dage. Derefter er den tilgængelig i en begrænset version, med mindre man betaler for den. Der hører en hjemmeside til app'en, hvor du kan læse om metoden bag. Du sendes videre til den ved at klikke på billedet herunder.

Læs resten af indlægget ...

Købmandsleg med rimord

Vi vil på børns sprog gerne dele en rimeleg med jer. Legen er spontant opstået i en situation, hvor der var behov for at motivere og aktivere en gruppe dejlige børn, som havde nogle sproglige udfordringer, især med hensyn til den lydlige opmærksomhed.

Legen er en simpel købmandleg, hvor vi bruger et antal illustrerede rimpar, f.eks. to kort med henholdvis en kat og en hat. Du kan se nogle af rimparrene afbilledet herunder.

Barnet har rollen som en købmand, der sælger "halve" rim, og den voksne har den anden halvdel af rimeparrene og skal agere kunde i købmandsbutikken.

Så går legen ellers bare i gang. Den voksne siger noget i retning af "Goddag. Jeg vil gerne købe et ord, der rimer på hat". Købmanden skal finde makkeren til hat på købmandsdisken. Når barnet, evt. med hjælp, har fundet frem til rimordet, bruges igen en modelsætning: "Værsgo. Her er kat, som rimer hat". Er der flere børn med i legen, skiftes de til at være købmand og til at være kunder.

Simple rimpar til legen kan være enstavelsesord som hat/kat, dyr/fyr, ko/to, mand/tand, bog/låg, ben/sten. Lidt sværere bliver det med tostavelsesord f.eks. røde/fløde, bakke/jakke, flaske/taske, hue/due. Sværere rimpar til de ældre børn kan være: toilet/kotelet, billetter/raketter, makroner/skabeloner, stjerner/hjerner blæst/hest, chokolade/spade, hvor ordene har flere stavelser eller konsonantgrupper.

Udover at træne den lydlige opmærksomhed, så er legen en god anledning til at øve turtagning, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Dvs. når kunden afgiver sin bestilling til købmanden, skal der være forinden være øjenkontakt. Købmanden skal høre bestillingen til ende og huske at svare sprogligt og ikke nøjes med blot at udlevere varen. Det er vores erfaring, at dette er noget, mange børn skal guides til at mestre.

Legen bliver ekstra sjov, hvis man laver forskellige roller til kunderne, f.eks. en fin dame, en gammel mand eller en ond heks osv.

God fornøjelse!

Læs resten af indlægget ...

Foredrag om læring og relationer

børns sprog har været så heldige at have haft mulighed for at deltage i et aftenarrangement i en børnehave.  Oplægsholderen var den levende og inspirerende børneergoterapeut Connie Nissen.

Connie Nissens fokus lå naturligvis på den sansemotoriske udvikling, men hun havde mange pointer, der også har relevans i sprogtilegnelsessammenhæng. Blandt andet talte hun om vigtigheden af børns relationer og tilknytning til de nære voksne. Inspirationen til dette fokus er især kommet i forbindelse med, at Connie Nissen har arbejdet sammen med neuropsykologen Susan Hart.

nyeste bogudgivelse af Susan Hart 

Gode relationer til voksne, der tager ansvar, er afgørende for børns udvikling og læring. Oplever børn, at de er omgivet af voksne, der ikke tager styringen, føler børnene sig nødsaget til selv at tage den, og det medfører, at de ikke har ro til at tilegne sig ny læring.

At voksne har en anerkendende men alligevel tydelig rolle over for børn var et tema, Connie Nissen vendte tilbage til flere gange i løbet af foredraget. Hun sagde, at børn skal have et lille puf for at bevæge sig ud i udfordringer med f.eks. at blive selvhjulpne. Voksne kan sagtens stille krav og have forventninger til et barn med et stort smil på læben og i en god stemning, og dette er gældende for børns generelle udvikling - og dermed også for sprogtilegnelsen. Hun brugte et billede på de voksnes rolle som værende karavaneførere.

Connie Nissen havde nogle gode vendinger, voksne kan bruge over for børn, hvor barnet bliver hørt og forstået men samtidig møder en tydelig voksen. Man kan sige "Tak, fordi du sagde det. Nu ved vi, at din næse ikke kan lide makrel" i stedet for "Sådan noget pjat", eller hvad der nu kan komme ud af en voksens munden i sådan en situation. Hun anbefalede desuden, at man siger "Det har jeg glemt at sige" i stedet for "Det må du ikke". At børn bliver hørt og forstået gør dem glade og gavner deres udvikling. Når de oplever anerkendelse, kan vi få dem med over på vores banehalvdel og arbejde hen i mod et mere langsigtet mål.

At reflektere over de vaner, man har fået skabt sig, var en anden opfordring Connie Nissen kom med. F.eks. hvis vi fornemmer, barnet ønsker noget bestemt (mælken), hælder vi så automatisk op eller giver vi tid til, at barnet får mulighed for at spørge efter den? Sætter vi ord på barnets udspil (barnet peger på mælken og den voksne siger "Ja, du vil gerne have mælken")?

Læs mere om Connie Nissen på hendes hjemmeside.

Tak til Nørager Børnehave for at give os mulighed for at deltage i arrangementet.

Læs resten af indlægget ...

Et fortællende tæppe

børns sprog har besøgt firmaet TipTapTudse, som har udviklet en række materialer, der kan bruges til at styrke børns sproglige og motoriske udvikling. TipTapTudses flagskib er "Det Fortællende Tæppe", som er et stort tæppe med tidløse illustrationer, der appellerer til fantasien og fortællelysten. Ideen med tæppet er, at man med en iPad og app'en Aurasma, kan scanne figurer på tæppet og få fortalt tilhørende historier. Teknikken er super smart og avanceret, men i praksis er det meget simpelt og velfungerende.

TipTapTudse holder til på en eventyrlig gård på Djursland, hvor vi hurtigt fik fornemmelsen af kreativitet og muligheder. Tæppet, vi kom for at se, er indbydende og smukt afstemt i farver og har mange detaljer, såsom krigere, hekse, trolde, bjerge og meget mere. Vi oplevede nærmest, at tæppet gik i ét med omgivelserne i resten af huset, hvor der hang malerier af samme kunster, som har illustreret tæppet.

Med på besøget havde vi Ane og Pelle, som havde meget sjov med at scanne og lytte til de tilhørende "måske-historier". Det gik let for dem at scanne tæppet, og de lyttede til historierne, som har en passende længde. TipTapTudse fortalte os, at tæppet er dynamisk, og løbende uploader de nye historier til Aurasma, f.eks. havde de op jul til lavet julehistorier, som var aktive i december.

Særlig optagede blev Ane og Pelle af det hjørne, hvor man kan scanne børn i gang med at udføre forskellige motoriske øvelser. De øvelser lagde nemlig op til samarbejde, og det er en af de store styrker ved tæppet - at børn er sammen med deres kammerater om at udføre sprogunderstøttende og sjove aktiviteter. På den måde kan tæppet støtte inkluderende sprogmiljøer, hvor alle børn har mulighed for at bidrage.

Udsnit af tæppet

Vi kan se mange muligheder i tæppet, som lægger op til en legende tilgang til læring. Tæppets motoriske aktiviteter og historier giver mulighed for at støtte børnene i socialt samvær, og illustrationerne taler til både piger og drenge.

En anden af tæppets store styrker er, at børn bliver fortællere. Med voksne, der kan støtte børns fortælling og med app'en Book Creator, kan børn tage fotos af tæppets figurer og selv skabe en digital historie på iPad. Ligeledes kan app'en Puppet Pals bruges til at lave dukketeater på iPad'en.

Se mere her: TipTapTudses egen film om tæppet

Læs resten af indlægget ...

Sjov leg til bedre ordkendskab

Arbejder man med grupper af børn, kan denne leg være en sjov aktivitet, som samtidig styrker ordkendskabet. At bruge dynamikken mellem børn til at skabe udbytterige og sjove læringssituationer er en rigtig god måde at arbejde med sprogtilegnelsen.

Legen kræver blot en lille bunke billedkort og nogle klemmer, og den går ud på, at alle deltagere får sat et billedkort fast i nakken på blusen med en klemme uden at vide, hvad der er på det. Derefter går deltagerne rundt mellem hinanden og stiller spørgsmål, der kan besvares med ja eller nej, med henblik på at finde ud af, hvad de har siddende i nakken.

Forud for legen skal den voksne have udvalgt en kategori, som de forskellige ord tilhører. Kategorien kan knytte sig til et tema, man i forvejen arbejder med i gruppen. Detaljeringsgraden kan tilpasses børnenes alder og sproglige niveau. F.eks. kan man i en simpel udgave af legen vælge kategorien dyr og have kort, hvorpå hest, ko, fugl, fisk, hund osv. er afbilledet, og udgaven med en højere detaljegrad kan være kategorien fisk, hvor kort med rødspætte, guldfisk, sild, zebrafisk osv. bruges. Det siger sig selv, at den sidste version kræver et betydeligt bedre ordforråd og -kendskab end den første.

Hvis legen leges med børnehavebørn, vil det være hensigtsmæssigt at gennemgå billedkortene og tale om kategorien og de enkelte kort. For at arbejde med en dybere forståelse af de enkelte ord skal man tale om hvilke egenskaber, der kendetegner den enkelte genstand/person/dyr, hvordan begreberne adskiller sig fra hinaden og hvad de har til fælles.

Endelig skal man tale om, hvilke spørgsmål der kan være hensigtsmæssige at stille:

• Har mit dyr fire ben?
• Er det er rovdyr?
• Er dyret hvidt/brunt/sort?
• Har mit dyr vinger?
• osv.

At stille relevante spørgsmål vil være en udfordring for nogle børn, men når legen gentages flere gange, vil det blive lettere med erfaringen.

For en gruppe voksne kan legen også være virkelig sjov, og man kan bruge kategorier som politikere, skuepillere, danske insekter og meget andet.

God legelyst!

Læs resten af indlægget ...