Leg med bogstaver - et nyt pædagogisk materiale til de 0-6 årige

Børns sprog har i samarbejde med Dafolo udgivet et pædagogisk materiale til at understøtte pædagoger og læreres arbejde med børns tilegnelse af før-skrift. Materialet består dels af et af et hæfte og dels af en hjemmeside. Hæftet indeholder en kort introduktion til før-skrift samt en række konkrete ideer til pædagogiske aktiviteter.

Se en lille film om "Leg med bogstaver"

De fire aspekter af før-skrift, der beskrives og findes aktiviteter til er:

• Viden om skriftsprog 
• Viden om alfabetet
• Fonologisk opmærksomhed (rim, stavelser, forlyd)
• Lyd-bogstavsammenhæng

Aktiviteterne lægger op til en legende tilgang, og det er muligt at differentiere dem, da der findes "gør-det-nemmere" og "gør-det-sværere"-muligheder for hver aktivitet. Således kan aktiviteterne bruges til forskellige aldersgrupper og niveauer.

Plakaten her kan printes fra materialets hjemmeside

På den tilhørende hjemmeside findes en plakat med alfabetet, og hvert bogstav med illustration kan printes i A4 fra hjemmesiden. Øvrige printbare materialer er ordkort og nipnapper. Derudover rummer hjemmesiden 29 små film, som viser hvert bogstavs skrivevej for "stort" og "lille" bogstav samt bogstavets tilhørende navn og sproglyd.

Hæftet med tilhørende printbare bogstavkort

God fornøjelse med det tidlige og forebyggende arbejde, der skal sikre, at alle børn får de bedste læringsmuligheder. Vi håber, at "Leg med bogstaver" kan hjælpe dig godt på vej.

"Leg med bogstaver" kan bestilles på Dafolos hjemmeside

Læs resten af indlægget ...

Stavelser og lydlig opmærksomhed

At børn tilegner sig viden om, at ord kan opdeles i mindre dele, er et led i den lydlige (fonologiske) udvikling, og denne er en vigtig forudsætning for læsetilegnelsen. De mindre dele kender vi som stavelser.

Når børn skal lære noget så abstrakt som stavelser, er det afgørende at aktiviteterne er sjove og meningsgivende for børnene. Det er ligeledes en god idé at involvere bevægelse og kropslig aktivitet i læringssituationerne, da det både motiverer børnene, og fordi der er stærke indikationer for at bevægelse styrker læring.

Vi har to ideer til pædagogiske aktiviteter, der introducerer børnene til stavelsesdeling.

Stavelser med elastikker

Man skal på forhånd have anskaffet et antal postelastikker.

Børnene skal holde elastikken med to hænder op foran sig. Vælg et ord, f.eks. børnenes navne. For hver stavelse i ordet trækkes elastikken ud, hænderne føres sammen igen efter hvert træk. Tag en runde, hvor alle børnenes navne siges på den måde.

Man kan hjælpe ved at at sidde bag barnet og føre barnets hænder, indtil det har fået fornemmelse for rytmen og stavelserne.

Ærteposer i spand

Man skal have 3 spande med tallene 1-3 på, ærteposer og et antal ting i en kurv.

Børnene skiftes til at trække en genstand fra kurven. Klap ordet i stavelser eller brug en postelastik. Tæl hvor mange stavelser, ordet består af. Lad barnet kaste ærteposen i spanden, der har det tal, der svarer til antallet af stavelser.


Klik her, hvis du vil have flere ideer eller mere viden om lydlig opmærksomhed.

Læs resten af indlægget ...

Tag på konference om tidlig literacy

Vi er så heldige, at vi er blevet bedt om at stå for en workshop på konferencen "Fra kragetæer til læsehest", som forlaget Dafolo står bag. Oplægget til konferencen er følgende:

"Små børn interesserer sig for skriftsproget - at læse og skrive fra de er ganske små. Det er spændende at bladre i bøger, det er sjovt at kunne skrive sit navn - eller bare at kende "sit" bogstav. Hvor der de senere år har været et meget stort fokus på det pædagogiske personales rolle i udviklingen af børns talesprog, har der imidlertid kun i meget lille grad været fokus på skriftsproget. Det er netop skriftsproget - de tidlige forsøg med læsning og skrivning og evnen til at bruge skriftsproget i sociale sammenhænge - denne konference handler om. Det kaldes også tidlig literacy."

Konferencens hovedtalere er Klara Korsgaard, tidligere centerleder ved Nationalt Videnscenter for Læsning og Justin Markussen-Brown, ph.d. og konsulent inden for børns udvikling og læring.

Som konferencedeltager vil du bla. få indsigt i og praktiske eksempler på, hvordan du kan:

• understøtte kvaliteten af sprogmiljøet i dagpleje, vuggestue og børnehave
• gøre læsning og skrivning til en naturlig del af det daglige arbejde
• forbedre jeres fysiske sprogmiljø
• bruge digitale medier i forbindelse med skriftsprogsudviklingen
• bruge rim og remser som et afsæt for læsning og skrivning

Konferencen er planlagt til skulle gennemføres d. 13. oktober i Middelfart og d. 3. november i Lyngby.

Hvis du synes, det lyder spændende, kan du finde programmet og tilmelding på Dafolos hjemmeside.

Læs et af vores tidligere indlæg om literacy: At støtte et barns læseforudsætninger.

Vi glæder os til at se dig!

Læs resten af indlægget ...

At støtte et barns læseforudsætninger

For mange børn er skolestarten lige om hjørnet. En vigtigt læringsområde i de første skoleår er literacy, dvs. evnen til at læse og skrive. Både før og efter skolestart kan man gøre meget for at give børn et godt fundament at bygge tilegnelsen af literacy på.

På et nyligt kursus havde vi fornøjelsen af at høre Janice Greenberg fra The Hanen Centre tale om læseforudsætninger, og hendes opremsning af forudsætninger vil vi her dele med jer.

Hvad består læsning af?

Overordnet set kræver det to typer af færdigheder for at have forudsætningerne til at lære at læse og skrive. Den ene er de afkodningsrelaterede færdigheder, dvs. at kunne omsætte bogstaver til lyde og være i stand til at sætte dem sammen til ord. Den anden handler om at kunne forstå en teksts indhold.

Til de afkodningsrelaterede færdigheder hører:

• viden om skriftsprog: kende læseretning, start og slut på bøger, viden om ord og sætninger
• viden om alfabetet: at kunne alfabetremsen, kende de enkelte bogstavers navne, udseende og lyde
• fonologisk opmærksomhed: at kunne opdele ord i stavelser, kende til rim og bogstavrim og have bevidsthed om at ord består af lyde
• lyd-bogstav-sammenhæng: viden om, at der til hvert bogstav knytter sig en talelyd

De forståelsesrelaterede færdigheder kræver:

• et stort og nuanceret ordforråd, der består af almindelig hyppige ord og specielle sjældne ord.
• viden om, hvordan historier er opbygget
• at kunne "læse mellem linjerne"

Læsning er således ikke blot den tekniske færdighed: at være i stand til at afkode bogstaverne. Denne evne får først værdi, når man samtidig er i stand til forstå og bruge det, man læser.

At understøtte forudsætninger for literacy

Børn får meget forærende ved at blive introduceret for skriftsprog tidligt i livet. En helt central pointe er, at skriftsproget skal udpeges og bruges sammen med børnene. At have bogstavplakater, ordkort, bøger og andre skriftsproglige materialer giver først mening, når de bruges aktivt.

Hvis du vil have ideer til aktiviteter, der understøtter de afkodningsrelaterede forudsætninger, kan du se disse indlæg:

Lær om talelydene med børns sprogs lydkort

Fonologispil

Købmandsleg med rimord

Vi fisker efter lyde



For at støtte forudsætninger til forståelse af tekster kan du finde inspiration i følgende indlæg:

Nem indføring i dialogisk læsning

Sjov leg til bedre ordkendskab

Ordet rundt med Bjarne og Frida - ordforråd og ordtilegnelse

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Læs resten af indlægget ...

Hvilke ord skal børn egentlig lære?

Ordforrådet har helt afgørende betydning for børns læring og læsetilegnelse. Børn skal ikke bare lære sprog, men de skal også bruge sproget til at lære med, og de børn med et godt og nuanceret ordforråd har bedre forudsætninger for at tilegne sig ny viden. Variationen i ordforrådets størrelse, og forskellene i den takt børn lærer nye ord i, er meget stor blandt børn i førskolealderen.

Danske undersøgelser har vist, at for 20 måneder gamle børn, siger de børn med færrest ord (og lydord som "vov", "årnn" mm.) op til 15 ord, mens de hurtigste børn har over 214 ord. De børn, der placerer sig omkring middel, har ca. 70 ord. Tallene viser tydeligt, at forskellene er meget store. Ved 25 måneder siger et barn, som er omkring middel 309 ord, og det er vildt at tænke på, at et gennemsnitligt barn på 5 måneder går fra at have ca. 70 ord til over 300 i sit ordforråd (Bleses & Højen, 2009. Når børn lærer sprog ).

For børn i den alder er det primært almindelige ord for genstande og handlinger, der findes i den nære verden, der udgør ordforrådet, men når børnene bliver lidt ældre, skal de lære at bruge sproget om mere abstrakte sammenhænge og med ord, der ikke er så hyppige og elementære.

Ord kan inddeles i niveauer

Som en voksen, der er sammen med et eller flere børn, skal man overveje, hvilke ord man giver barnet mulighed at lære. Man kan se på ord som inddelt i niveauer:

1. niveau: Dette niveau er de almindeligste og hyppigst anvendte ord. Ordforrådet udgøres i starten af disse ord (hus, mor, køre, rød, kanin, m.fl.)

2. niveau: Det næste niveau består af ord, der ikke er helt så hyppige, og som kan være synonymer for ord på niveau 1 (f.eks. begejstret i stedet for glad) eller ord, der er mere nuancerede og avancerede end det, der kan beskrives på 1. niveau (f.eks. fordampe, bakterier, besætning).

3. niveau: Der findes et 3. niveau, men det er meget specifikke fagord eller fremmedord, der udgør dette niveau, og som man ikke vil forvente, et barn skal lære.

Ordene på 1. niveau hører børn ofte og har derfor lettest ved at tilegne sig. I almindelig samtale anvender vi flest ord fra niveau 1, medmindre vi er meget bevidste om at variere og nuancere vores sprogbrug. De ord, der udgør 2. niveau, er dem, børn har brug for at blive eksponeret for, hvis de skal udvikle et rigt og robust ordforråd, der skal give dem gode læringsforudsætninger.

Gennem bøger og dialogisk læsning møder børn nye ord

Hvordan hjælper man børn til at lære ord fra niveau 2?

Man skal skabe en meningsfuld sammenhæng for barnet at lære ordene i, og dialogisk læsning er en fænomenal måde at skabe en sådan sammenhæng. Ikke nok med at bøgerne skaber en mulighed for at læse og tale om sammenhænge, der ligger ud over det, man er i her og nu, så "tvinger" bøgerne os til at bruge et mere nuanceret ordforråd, end det vi som voksne ellers ville bruge. Børnebøger til selv forholdsvis små børn har et mere varieret sprog end talesproget hos de fleste voksne. De eksempler på ord, der er givet herover, er faktisk taget fra en børnebog til børnehavebørn. Almindelig højtlæsning vil gøre børnene bekendte med de nye ord, mens dialog om bogen ved dialogisk læsning, vil give børnene bedre fortåelse for ordenes betydning, og måden de skal bruges på.

En anden måde at skabe en menigsfuld sammenhæng er at arbejde med temaer. Det kan være i planlagte forløb, eller det kan være indlejret i dagens øvrige aktiviteter og rutiner. Man kan f.eks. arbejde med benævnelser for sindsstemninger ud fra fotos og billeder. Man kan tale om humør og sindsstemninger og dermed introducere nogle avancerede ord, som børnene måske ikke ellers ville stifte bekendtskab med endnu. For yderlige at udvide ordforrådet kan man bruge synonymer for de mest almindelige sindsstemninger:

Glad: begejsret, henrykt, "at smile bredt".

Sur: vred, frustreret, utilfreds.
Ked af det: trist, modløs.

Hvad der er ukendte og kendte ord for et barn afhænger naturligvis både af alder og sproglig erfaring.

Læs mere

Læs mere om ordforrådstilegnelse i disse indlæg:
Ordet rundt med Bjarne og Frida.
Husk også udsagnsordene.
Sjov leg til bedre ordkendskab.

Læs resten af indlægget ...

Sådan skaber du inden- og udendørs læserum

Mange af os, der har vores daglige gang i daginstitutioner, ved, at der kan være meget støj, og at aktiviteter kan blive udfordret af alt det, der foregår i institutionen. Nogle institutioner har endda store rum, der yderligere udfordrer ro og fordybelse. For børnene kan det betyde, at det kan være svært at få ørenlyd, når de leger, eller at de har svært ved at koncentrere sig om fælles aktiviteter.
Som professionel skal man virkelig tænke ud af boksen for at skabe små fordybelsesrum.

Gyldendals portal Leg og lær præsenterer en vuggestue, hvor man bevidst arbejder og eksperimenterer med kvaliteten af de fysiske rammer omkring højtlæsning. På portalen kan ses, hvordan vuggestuen har indrettet og benytter et indendørs læserum, og hvordan de også bevæger sig ud i byen og finder udendørs læserum.

Læs resten af indlægget ...

Mit barn vil ikke have læst højt

Far har lagt an til en hyggestund i sofaen. Han har fundet en bog, der må være et hit hos ungerne, og nu skal der læses højt. Det starter godt. Børnene sidder på hver side af far, lytter og kigger på illustrationerne, men efter få minutter forsvinder det ene barn ned på gulvet til noget legetøj og virker ikke til at give bogen mere opmærksomhed, og efter yderligere nogle minutter begynder det andet barn at springe rundt i sofaen. Far prøver at få børnene tilbage til højtlæsningen, men det hele ender med, at alle bliver trætte af situationen, og højtlæsningen opgives - igen.

I nogle hjem er højtlæsning for børnene blevet en prøvelse, hvor forældrenes gode intentioner om hyggeligt samvær omkring en spændende historie ikke bliver indfriet. Barnet eller børnene er uopmærksomme, urolige eller nægter måske ligefrem at deltage. Hvad stiller man op for at skabe de gode stunder, hvor man udover dejligt nærvær også får top sprogstimulering?

1) Bogvalg
At starte ud med meget korte bøger, hvor der kun er få linjer tekst på hver side, kan være en hjælp. Med en kort bog øger du sandsynligheden for, I kommer igennem hele bogen og dermed oplever succes. Vurder forholdet mellem billed og tekst. En velegnet bog kan have et stort format, mens en lille bog, f.eks. Pixi, kan have meget tekst, være svær og dermed være uegnet til de yngste. En anden mulighed er at vælge tematiske bøger om traktorer, hunde, flyvemaskiner eller hvad  barnet nu interesserer sig for. Fordelen ved disse bøger er, at man kan springe rundt i dem, som man lyster, læse de sider, der ser spændende ud og stoppe, når barnet mister interessen.

Hellere vælge for lette og simple bøger end for svære og lange, man kan altid skrue op for sværhedsgraden senere hen. Kapitelbøger, der læses over flere dage, er for komplicerede og lange for mange førskolebørn.

"Farverne": pegebog uden tekst."Hvem bor her?": billedbog med let tekst.
        "På byggepladsen": tematisk bog. "Orla Frø-snapper": kapitelbog med billeder.

2) Søskende
Det kan virke oplagt at læse højt for flere børn i forskellige aldre, men det er som oftest meget svært at læse noget, der rammer alle børn. To børn på eksempelvis tre og fem år er meget forskellige steder i deres udvikling og sprogtilegnelse. Der kan være en tendens til, at man lader det ældste barns behov bestemme bogvalget, og så lade det yngste barn få det ud af læsningen, som det nu kan. Her vil det være langt bedre at læse en bog for hvert barn, der passer til alderen og udviklingen. Hvis man ikke kan gøre det hver dag, må man læse for det ene barn den ene dag og det andet den næste.

3) Tid og sted
Start blidt ud. Er det nyt for barnet at få læst højt, kan det kræve tilvænning. Stop læsningen, når barnet begynder at blive uroligt eller uopmærksomt og øg tiden lidt efter lidt. Ros barnet, når I slutter. Det er med til at øge barnets motivation at høre den voksne sige, at det har været en dejlig oplevelse, og at barnet var god til at pege i bogen, snakke med om handlingen eller lignende. Der kommer ikke noget godt ud af at gøre højtlæsningen til en kamp.

Sid ved siden af hinanden. Kropskontakten er med til at fastholde barnets opmærksomhed, og I kan begge se illustrationer mm. sammen.

I kan ikke starte for tidligt med højtlæsning.
I kan f.eks. lave et fotoalbum, som I kan "læse" sammen.

4) Rutine
Børn trives med rutiner, og hvis højtlæsningen indgår i dagens rytme, vil det være nemmere for barnet at vænne sig til det. For andre vil der ikke være samme behov. Uanset hvornår på dagen, I læser, skal TV, radio og andet være slukket, og man skal sikre sig, at man kan læse nogenlunde uforstyrret.

5) Snak om bogen
Læs gerne samme bog flere dage i træk, så I kommer til at kende den. Det har god effekt på barnets sprogtilegnelse, hvis man taler om handlingen og illustrationerne undervejs. Stil spørgsmål, der åbner for fantasi og reflektion (Hvor tror du drengen skal hen? Hvad mon der sker i morgen? ...) og undgå tjekspørgsmål, du allerede kender svaret på (Hvad farve er det? Hvor mange er der her? ...).

Opslag fra fire bøger med forskellig sværhedsgrad

Læs resten af indlægget ...

Vi fisker efter lyde

Børn i børnehavealderen har brug for at blive indført i sprogets formside for at udvikle lydlig opmærksomhed (fonologisk opmærksomhed). Betegnelsen lydlig opmærksomhed dækker over barnets evne til at opdage og håndtere lyde, der udgør ord. lydlig opmærksomhed er en meget vigtig forudsætning for den senere læsetilegnelse.

Ifølge Fart på sproget består lydlig opmærksomhed af følgende:
1. At kunne høre når to ord rimer
2. At kunne opdele ord i mindre dele og kunne sætte ord sammen af mindre dele
3. At kunne høre når to starter med samme lyd
4. At kunne finde og sige et ord, der begynder med en bestemt lyd

Lydlig opmærksomhed adskiller sig fra den øvrige sprogtilegnelse ved at kræve mere eller mindre formaliseret indføring. For børnehavebørn er der rige muligheder for at tilrettelægge legende og stimulerende aktiviteter, der styrker børnenes lydlige opmærksomhed.

Hvilken lyd starter ordet med? - En fiskeleg

For de store børn i børnehaven kan man lave denne fiskeleg, som er en variation over punkt 3 og 4.

Som forberedelse skal du have fundet tre lydkort frem f.eks. madlyd /m/, fiselyd /f/ og toglyd /t/ og have fundet et antal konkreter, der starter med de pågældende lyde. Hvis man går på jagt i legetøjskasser og køkken, tager det som regel ikke lang tid at finde egnede ting. Hold dig gerne til lidt korte ord. Lydkortene finder du her.

Indledningsvis introduceres børnene til de 3 talelyde vha. lydkortene. Sammen med børnene siger man hver enkelt lyd flere gange og snakker om dem. Husk at det er lydene og ikke bogstaverne, det handler om. Hvis du er i tvivl om, hvordan lydene siges, kan du scanne QR-koderne.

Derefter lægges de tre lydkort synligt på gulvet og børnene skiftes til at fiske en ting. De kan fiske ned i en kasse eller bag et klæde, hvor du hænger en ting på fiskestangen ved hjælp af en snor eller lignende. Barnet tager tingen af fiskestangen, siger hvad det og skal prøve at finde forlyden. Når forlyden er bestemt lægges tingen ved lydkortet.

Du kan hjælpe på følgende måde:

• Sig ordet med overdreven tydelig forlyd. I dette eksempel vil /m/ og /f/ kunne forlænges, så man siger "fffffffår" eller "mmmus". /t/ kan siges med en meget kraftig t-lyd. Det vil være en hjælp for nogle børn.
• Hvis barnet gætter på en forkert lyd, kan man sige ordet med den pågældende lyd og spørge om det lød rigtigt. Det er naturligvis ikke hensigten at udstille barnets fejl, men alle de børn, vi har prøvet den strategi med, har syntes, det var rigtig sjovt. Så hvis et barn mener, at "fe" starter med toglyd, så siger man "Jeg prøver lige at sige det med toglyd - te. Lyder det rigtigt?" Derefter kan man gå videre til madlyd. "Nu prøver jeg at sige det med madlyd - me. Lyder det rigtigt?" Det gør man, indtil man rammer den rigtige lyd.

Du kan få inspiration til et indlæg om rim her, og læse mere om Fart på sproget her.

følg link til vores lydkort

Læs resten af indlægget ...

Nem indføring i dialogisk læsning

Børn elsker gentagelser, også når det gælder bøger. Mange forældre kender sikkert til, at deres børn har yndlingsbøger, som vi har læst for dem mange, mange gange. Hvis vi under læsningen prøver at springe en side over i en travl stund, bliver det straks bemærket. 

Da vi stødte på en simpel introduktion til, hvordan man kan læse bøger efter metoden, der kaldes dialogisk læsning, havde vi på børns sprog netop talt om, at vi stadig kan huske vores børns yndlingsbøger ordret, selv om det er over 10 år siden, vi har læst dem. Ved bøger, der læses mange gange, opstår ofte en samtale om handlingen, fordi barnet enten kan foregribe den eller associere til oplevelser, der relaterer til den. Derved har man spontane situationer, der lægger sig op ad dialogisk læsning. 

billedebog med vejledning til dialogisk læsning

Dialogisk læsning kan bruges til bøger, børn allerede kender og ikke mindst til nye bøger.

Du kan få adgang til den let læste indtroduktion, der er forfattet af Gitte Ladefoged for forlaget Carlsen, via linket herunder.

link til simpel indføring i dialogisk læsning

Læs resten af indlægget ...

Få indsigt i barnets sprog. Vi anbefaler bogen "Dit barns sprog"

På børns sprog vil vi gerne dele bogen "Dit barns sprog" med jer. Den er skrevet af Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag i 2014.
Bogen er indbydende, og vi fik straks fik lyst til at kigge nærmere på den. Det er en fagbog som kan bruges som opslagsværk eller kan læses i hele sin udstrækning.
Forfatterne forstår at sætte barnets sprog og sprogstimulering i fokus, og det gøres med baggrund i nyeste forskning. De kommer med konkret guidning til optimal sprogstimulering af barnet inden for alle sprogets facetter. Læseren bliver taget ved hånden, når de forklarer om sprogvurderingen og dens betydning, og hvordan man som forældre kan forholde sig, hvis barnet er i sproglige udfordringer.          
Den henvender sig især til forældre, pædagoger og sprogvejledere.

                      
Bogen lægger vægt på, at relationer og nærvær fremmer barnets sprogtilegnelse. En af de problematikker, forfatterne behandler, er brugen af digitale medier. Her har de nogle klare anbefalinger til, hvordan man som forældre skal være bevidst om hvornår, hvor meget og hvordan man lader barnet benytte sig af medierne.
Forfatterne bruger henvisninger til F.eks. youtube-klip til at understrege og uddybe vigtige pointer, hvilket giver læseren en ekstra dimension på arbejdet med sproget. Generelt er det en bog, som kommer med mange inspirerende ideer til, hvordan der kan arbejdes med at fremme sprogudviklingen. "Dit barns sprog" er skrevet i et levende sprog, og flere gange måtte jeg trække på smilebåndet af nogle af de eksempler, der er brugt i bogen.
Et afsnit vi særligt vil fremhæve er afsnittet "Familier med flere sprog". Her kommer forfatterne med nogle rigtig gode vinkler på, hvordan familien skal arbejde med sprog og sprogstimulering. Det er helt sikkert et af de afsnit, vi vil anbefale til familier med to sprog. F.eks. kan det være en belastning for barnet at være flersproget, og der er flere bud på, hvordan barnet kan støttes i sin sproglige udvikling.

Et andet emne, der bestemt også er værd at nævne, er måden den tidlige skrift- og læseudvikling er kædet ind i flere af afsnittene. Som læser får man en god forståelse af sammenhængen mellem sprog, læsning og stavning. F.eks. er der denne søde illustration, hvor sammenhængen mellem sprog og læsning er tegnet.

"Dit barns sprog" er en bog, vi kan anbefale til forældre, pædagoger, sprogkonsulenter og andre med interesse for børns sprog.

Læs resten af indlægget ...